Donald Trump ville have indflydelse på udviklingen i Ukraine. Men han valgte en katastrofal vej til at forsøge at få en sådan indflydelse: Han forsøgte at alliere sig med Ruslands diktator, Vladimir Putin.
Putin var mere end parat til at udnytte Trumps iver efter at komme til fadet i Ukraine. Den russiske diktator så muligheden for at gøre Trump til et redskab for sine egne planer og sin egen magt.
Han søgte at udnytte denne mulighed ved at tale Trump efter munden, Og Trump hoppede på limpinden med tilnærmelser til den russiske diktator. For at det ikke skulle være løgn, meldte flere vestlige politikere sig i koret af kræfter, der hyldede Trump-Putin alliancen.
Dette var den foreløbige kulmination på Putins indflydelse i forhold til Vesten. Han fik i forbløffende grad vestlige politikere til at danse efter sin pibe. Her fik han hjælp fra Trump og nogle af hans rådgivere. Blandt andet Steve Witkoff, der har haft en fremtrædende rolle som manden, der hviskede Trump i øret, hvordan han skulle sno sig i en kompliceret politisk situation.
Putin havde sine egne planer
Fra Trump-lejrens side blev der lagt lokkemad ud i et forsøg på at udnytte alliancen med Putin. Men efterhånden blev det tydeligt for Trump, at en direkte eller indirekte alliance med Putin ikke var vejen frem. Det stod mere og mere klart, at diktatoren Putin havde sine egne, tydeligt antivestlige målsætninger.
Erkendelsen af dette har fået Trump til et gennemføre et markant kursskifte. Nu bebuder han, at Vesten skal stille tusindvis af krydsermissiler til rådighed i kampen mod Rusland og dermed mod Putin (konkret tales der om levering af 3550 krydsermissiler til ukrainerne). Trump erklærer sig parat til selv at bidrage væsentligt til finansieringen af et sådant kursskifte. (BILD)
USA vil sende krydsermissiler
Trump tager faktisk tråden op fra den præsident Biden, som han har skældt så meget ud. Han lægger nu op tilet nyt fremstød, hvor der skal sendes et større antal krydsermissiler til ukrainernes kamp. En sådan våbenleverance blev som sagt allerede bebudet, mens Joe Biden var præsident. Men denne målsætning druknede siden hen i de kaotiske meldinger fra Trump.
Men nu kunne det se ud, som om Ukraine får fornyet støtte til sin kamp. Trump har – endnu engang – ændret signaler, og det har som konsekvens, at man fra amerikansk side igen taler om at levere krydsermissiler til ukrainerne – i tusindvis. Konkret tales der om leverancer af 3.550 sådanne krydsermissiler til de hårdt kæmpende ukrainere. Dermed tager man tråden op fra Joe Biden og hans støtte til ukrainerne.
Nu tales der igen fra amerikansk side om at levere langtrækkende offensive våben til de ukrainske styrker – som i Joe Bidens præsidentperiode. Men Putins Rusland fortsætter sine aggressioner mod Ukraine. Og russerne giver halte fanden i de finere diplomatiske manøvrer. De bomber løs mod ukrainerne. Og de kører benhårdt efter deres målsætning om at presse ukrainerne bagløns.
Den nye krig om Ukraine er i fuld gang
Trumps selvoptagne bragesnak og hans vestlige eftersnakkere har virket ude af trit med situationens alvor. Putin har nogle militære mål, som han går benhårdt efter, Og de vestlige lande virker foreløbig ikke rigtig parate til at tage en større konfrontation.
Men den nye krig om Ukraine er i fuld gang. Putin går målrettet efter at erobre Donbas-regionen (Donezk og Luhansk) og russificere den. Det skal være afsættet for at trænge dybere ind i Ukraine.
Under forhandlingerne i Alaska forsøgte Moskva at sælge tanken om, at en russisk annektering af Donbas ville være vejen til fred. Men den er ukrainerne ikke hoppet på. Både Putins smisken og Trumps forsøg på at spille den store strateg er prellet af på de hårdt kæmpende ukrainere.
Trumps seneste signaler giver en forhåbning om, at der måske kan skabes en fornyet vilje til at levere militær modstand mod den russiske diktator.
Men man skal vogte sig for overdrevne håb i en situation som denne. Ukraine er hårdt trængt. Og der er brug for betragtelig international støtte, hvis ukrainerne skal stå distancen over for det russiske pres. Et stort ansvar hviler på de vestlige lande.
Det aggressive Rusland
Støtten fra USA er ikke længere, hvad den var under Biden-perioden. Til gengæld må europæerne vokse med opgaven. Det gælder også Danmark og det danske militær.
Vi står over for et Rusland, som er en særdeles aggressiv magt. Og situationen bliver kun mere kompliceret af, at fremtrædende politikere som Donald Trump har sendt dybt problematiske signaler om særlige bånd til Putin.
Putin er ikke vores ven. Ikke engang vores halvven. Putin er vores fjende. Putin går efter at få herredømmet over det rige og frie Europa. Han agter at fortsætte sine aggressioner mod Ukraine og Vesten i bredere almindelighed. Den altoverskyggende opgave for Danmark og dets allierede er at stå fast i forsvaret for denne frihed og rigdom.
Der er brug for et opgør med tvetydige holdninger til frihed og demokrati. I Danmark, i USA og andre steder.
Ikke mindst er der brug for en fornyet og forstærket kamp for at beskytte frihed og demokrati i Ukraine.
Europa kan ikke lade en demokratisk dybt tvetydig Trump klare sine problemer. Europa har brug for selv at opruste, både militært og politisk.
Nu, hvor Trump synes at have bevæget sig ud af sin Putin-benovelse, er der nye muligheder for at holde Putin og hans totalitære regime stangen. De muligheder skal udnyttes fuldt ud. Men det kræver aktiv militær indsats fra hele Vesten mod den store og vedvarende militære trussel fra den russiske aggressor.
Forude venter med stor sandsynlighed militære provokationer fra Putins Rusland. I første omgang ikke mindst i det baltiske område.
Men der er langt mere i vente. Putin har massive aggressive hensigter. For os europæere repræsenterer han en stærkt truende magt. Og vi har formentlig kun set begyndelsen til mere omfattende russiske aggressionsforberedelser – parret med truslen fra Kina.
Det er truende tider for Vesten i almindelighed og det baltiske område i særdeleshed. Det understreger behovet for en betydelig militær oprustning i vores del af verden.