Den Korte Avis | Trump annoncerer, at USA vil starte atomprøvesprængninger – dermed sender han en klar besked til Rusland og Kina

Den Korte Avis | Trump annoncerer, at USA vil starte atomprøvesprængninger – dermed sender han en klar besked til Rusland og Kina


Den amerikanske præsident Donald Trump har annonceret øjeblikkelig start af nye atomprøvesprængninger.

 

USA har ikke udført nogen atomprøvesprængninger siden 1992.

 

Jeg HADER at gøre det. Men jeg er nødt til det”, skriver Trump på Trueth Social.

 

Trump mener, at han er nødt til at udfører atomprøvesprængningerne for at fast holde USAs position som det land, der har de fleste og stærkeste atomvåben.

 

“USA har flere atomvåben end noget andet land”, skriver Trump.

 

Men det kan ændre sig, hvis USA ikke handler, mener han.

 

I dag er Rusland nummer to og Kina er nummer tre men langt bagefter i atomvåbenkapløbet.

 

Men begge lande er i gang med at teste atomvåben, og de kan indhente USA i løbet af 5 år, hvis USA ikke også tester atomvåben.

 

Derfor mener Trump, at han er nødt til at sætte testprogrammer i gang:

 

“På grund af andre landes testprogrammer har jeg instrueret forsvarsministeriet i at teste vores atomvåben i samme omfang. Denne proces vil begynde med det samme. Tak for din opmærksomhed i denne sag!”

 

Putin testede en atomdrevet undervandsdrone

Trumps udtalelse kommer umiddelbart efter, at Ruslands diktator Vladimir Putin onsdag annoncerede, at Moskva havde testet den atomdrevne undervandsdrone “Poseidon”.

 

Ifølge det statslige nyhedsbureau TASS kan det ubemandede fartøj udstyres med et atomsprænghoved, hvilket bekræftes af en repræsentant for det russiske militærindustrielle kompleks. (BILD)

 

Også Kina genopruster massivt. Stockholm International Peace Research Institute (SIPRI) anslår, at den kommunistiske regering nu besidder mindst 600 atomsprænghoveder. Ifølge SIPRI vokser Kinas atomarsenal hurtigere end noget andet lands – med omkring 100 nye sprænghoveder om året siden 2023. (BILD)

 

Trumps møde med Xi

Trumps melding kom kort før han holdt møde med den kinesiske præsident Xi Jinping i Busan, Sydkorea – for første gang siden 2019.

 

Efter årevis med konflikt og toldsatser kan en større handelsaftale mellem supermagterne nu være på plads. Det kan betyde, at toldkrigen, der truer hele den globale økonomi, kan være på vej til at klinge ud.

 

Ombord på sit præsidentfly annoncerede Trump de første resultater af forhandlingerne med Kina.

 

Fentanyl-toldsatser mod Kina reduceres til ti procent. Det er uklart hvad Trump har fået til gengæld. USA oversvømmes af det dødsensfarlige stof Fentanyl, som især kommer fra Kina.

 

Derudover er der indgået en aftale med Kina vedrørende sjældne jordarter.

 

Ifølge den amerikanske præsident Donald Trump har USA og Kina indgået en aftale om levering af sjældne jordarter.

 

De sjældne jordarter er livsvigtige for USA, der ikke selv har mange af disse jordarter, der bruges i bruges i blandt andet elbiler, vindmøller og jagerfly.

 

Kina er dominerende på markedet for sjældne jordarter. Derfor var en aftale meget vigtig for Trump.

 

Aftalen er gyldig i et år, sagde Trump torsdag efter sit møde med Xi Jinping. Den vil blive genforhandlet årligt.

 

Desuden betyder aftalen, at  Kina planlægger at købe “enorme mængder” af amerikanske sojabønner og andre landbrugsprodukter.

 

Vi har indgået fremragende aftaler med Kina, sagde Trump og annoncerede, at der ville komme flere oplysninger senere.

 

Geopolitisk er situationen fortsat uafklaret

Xi Jinping gør fortsat krav på Taiwan, som Beijing anser for at være en den af Kina.

 

Desuden har Kina tætte bånd til Kremls leder Putin, som Kina støtter i krigen mod Ukraine bladt andet ved at købe russisk olie.

 

“Vi håber på en aftale med Kina om at reducere russisk energieksport – det ville hjælpe os alle,” sagde Trump før mødet med henvisning primært til krigen i Ukraine.

 

Som et led i at vise muskler informerede Trump om USA’s planer om atomprøvesprængningerne kort før sit møde med Xi Jinping.

 

Det sendte et budskab til Rusland og Kina: USA er parat til at vise den fornødne styrke.

 

Det er uklart, hvad der egentlig ligger i Trumps meldinger om atomprøvesprængninger. Men det skal i hvert fald ses som et signal om, at Trump er parat til at gå op i gear, hvis det er nødvendigt.

 

Trump og Xi skal mødes igen til foråret.

Læs også DailyMail, CNN


Sidste nyt fra BBC

BBC lavede omkring klokke 8.30 en live opdatering om det seneste nye om aftalerne:

 

Vi har netop fået flere detaljer fra Kinas handelsministerium om, hvad Xi Jinping og Donald Trump er blevet enige om.

 

Kina vil suspendere sin “implementering af relevante eksportkontrolforanstaltninger” i et år, oplyser ministeriet. Tidligere på måneden strammede Beijing kontrollen med sjældne jordarter og andre handelsmaterialer, der er kritiske for avanceret teknologisk fremstilling.

 

Til gengæld vil Washington suspendere i et år en regel, der har til formål at udvide handelsrestriktioner til enheder, der ejes mindst 50 % af enheder på en “sanktionsliste” – vi kommer mere om dette senere.

 

Ministeriet siger også, at Washington har indvilliget i at reducere toldsatserne på alle kinesiske varer, der tidligere blev indført som reaktion på strømmen af ​​kemiske ingredienser til fentanyl til USA. Andre gensidige toldsatser på kinesiske varer vil forblive suspenderet i et år. Trump har også fremsat en lignende meddelelse tidligere .

 

“Disse konsultationsresultater var hårdt tilkæmpede,” siger Beijings handelsministerium. “Kina ser frem til at samarbejde med USA om at implementere dem effektivt.”

 





Source link