Den Korte Avis | To iranske mænd grebet på fersk gerning i Esbjerg: Forsøgte at smugle illegale migranter til England

Den Korte Avis | To iranske mænd grebet på fersk gerning i Esbjerg: Forsøgte at smugle illegale migranter til England


Det er ikke kun Frankrig, der bruges som transitland for indsmugling af illegale migranter til England.

 

Danmark er også inde i billedet via havnen i Esbjerg.

 

Således er to iranske mænd på henholdsvis 36 og 38 år i dag ved en domsmandsret ved Retten i Esbjerg idømt i alt tre års fængsel i en sag om menneskesmugling.

 

De to mænd brugte lastbiltrailere på Esbjerg Havn til at smugle i alt 24 personer fra blandt andet Syrien, Iran og Albanien til havnen i Immingham i England.

.

 

Menneskesmuglingen foregik fra efteråret 2022 til den 17. februar 2023, hvor de to personer blev anholdt og efterfølgende varetægtsfængslet.

 

Gemte personer i lastbiltrailere

De to mænd brugte lastbiltrailere på Esbjerg Havn til at smugle i alt 24 personer fra blandt andet Syrien, Iran og Albanien til havnen i Immingham i England.

 

De nu dømte udså sig egnede trailere, som personerne kunne gemmes i, når de skulle ombord på godsfærgerne til England.

 

Migranterne opholdt sig ulovligt i Danmark i en lejlighed i Esbjerg Kommune og blev udstyret med mad og soveposer forud for smuglingen.

 

Den 36-årige blev idømt et år og tre måneders fængsel, mens den 38-årige blev idømt et år og ni måneders fængsel, som var en tillægsstraf til en tidligere dom på et års fængsel.

 

Den 36-årige erkendte i et begrænset omfang, mens den 38-årige nægtede sig skyldig.

 

De modtog begge dommen og er fortsat varetægtsfængslet.

 

Tilfreds med dommen

Det er et samarbejde mellem de engelske myndigheder og Udlændingekontrolafdeling Vest (UKA Vest) i Padborg samt en grundig efterforskning fra specialenhedens side, der førte til kortlægningen af det kriminelle netværk.

 

”Jeg er tilfreds med dommen og er tilfreds med, at retten i vidt omfang har vurderet beviserne på samme måde, som anklagemyndigheden har gjort. Menneskesmugling er en grov forbrydelse, hvor man udnytter andre personer,” siger anklagerfuldmægtig Mathilde Teivang fra anklagemyndigheden ved Syd- og Sønderjyllands Politi og fortsætter:

 

”Derfor er jeg tilfreds med, at retten har vurderet, at der har været tale om skærpende omstændigheder, henset til den organiserede karakter og potentielt farlige måde at transportere personer på.”

 





Source link