Den Korte Avis | To hunde dræbt af ulv – men det er ikke en problemulv, for hundene gik ikke i en indhegnet have, lyder det fra myndighederne

Den Korte Avis | To hunde dræbt af ulv – men det er ikke en problemulv, for hundene gik ikke i en indhegnet have, lyder det fra myndighederne


Står det til myndighederne er alt, hvad der ikke er indhegnet i Jylland, åbenbart ulvenes lovlige bytte.

 

To hunde er i henholdsvis marts og april måned blevet dræbt af en eller flere ulve.

 

Men det er hundeejernes egen skyld, lyder det nu fra den ansvarlige myndighed for ulveforvaltningen.

 

”Det havde været en problemulv, hvis den havde angrebet en hund, der befandt sig i en indhegnet have, var i snor eller var under fuld kontrol fra hundeejeren,” siger Jens Skovager Østergaard, der er kontorchef i Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø.

 

Blev angrebet om natten

Den blev fundet den 18. april og undersøgt samme dag.

 

Der blev blandt andet udtaget DNA, der tyder på, at der er tale om et angreb fra en ulv. Det samme gør bidemønsteret og spor efter ulve i området.

 

Det skriver Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø i en pressemeddelelse og konkluderer, at der er tale om et angreb fra en ulv.

 

Bidemærkerne var afslørende

Den anden hund blev fundet godt en måned tidligere, den 10. marts i Vestjylland, syd for Ulfborg. Den blev besigtiget dagen efter.

 

Hunden havde været væk halvanden måned, og det har derfor ikke været muligt med sikkerhed at fastslå, at hunden er dræbt af ulv.

 

Det er dog styrelsens vurdering, at der er tale om samme type af bidemærker som ved angrebet i Midtjylland, og på den baggrund udbetales der kompensation til hundens ejer.

 

I begge tilfælde var hundene lukket ud om natten og færdedes frit.

 

Ulvene viser ikke unormal adfærd ved at angribe

Da mødet mellem hundene og ulven efter Styrelsens opfattelse er opstået tilfældigt, er det styrelsens vurdering, at der ikke er tale om en problemulv, forklarer kontorchefen.

 

”Vi vurderer, at der i begge tilfælde er tale om tilfældige møder mellem hund og ulv, hvor hundene har løbet frit uden menneskeligt opsyn, og hvor ulvene ikke har udvist opsøgende og unormal adfærd, siger Jens Skovager Østergaard og fortsætter:

 

”Vi vurderer derfor ikke, at der er tale om en problemulv. Jeg har stor forståelse for, at det er forfærdeligt for de to hundeejere, og vi styrker nu vores kommunikation om, hvordan man kan passe på sin hund i områder med ulve.”

 

Skal man tage kontorchefen på ordet er det åbenbart helt normal adfærd for ulve at angribe alt, hvad de tilfældigt møder på deres vej, så derfor kan der i den forbindelse ikke være tale om problemulve, må man forstå.

 

Begge hundeejere har fået erstatning, og det må formodes, at Styrelsen på samme måde vil betale begravelsesomkostningerne, hvis det næste gang er et menneske, der tilfældigt løber ind i en ulv med helt normal adfærd.

 

Ulvedebat i Folketinget

I dag onsdag den 28. maj er der forespørgselsdebat i Folketingssalen om ulvens tilstedeværelse i Danmark, og onsdag den 4. juni kl. 13.00 afholder Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg et åbent samråd om regulering af ulve.

 

Det er dansk Folkeparti, der har taget initiativ til dagens debat, hvor man vil bede ministeren for Grøn Trepart, Jeppe Buus Christensen (S), redegøre for, hvad regeringen vil stille op med det sigtende antal ulve.

 

Folketinget har flere gange tidligere debatteret ulvens tilstedeværelse i Danmark, især i forhold til dens påvirkning på landbrug og lokalsamfund.

 

Kilde til denne artikel: https://sgavmst.dk/nyheder/2025/maj/to-hunde-formodes-draebt-af-ulv?utm_medium=nyhedsmail&utm_source=20250528_To%20hunde





Source link