Nogle ikkevestlige indvandrere modsætter sig arbejdsprøvninger og spekulerer i, hvordan man opnår førtidspension.
Det fortæller en tidligere kommunal sagsbehandler, som mener, at det er en del af forklaringen på ikkevestlige indvandreres overrepræsentation i statistikkerne for førtidspension. Det skriver Berlingske onsdag.
Avisen har talt med Henrik Kokborg, der tidligere har arbejdet som kommunal sagsbehandler.
Baggrunden er en analyse af tildeling af førtidspension, som Dansk Arbejdsgiverforening offentliggjorde i sidste uge. (DKA)
Analysen viste, at indvandrere fra ikkevestlige ofte muslimske lande var stærkt overrepræsenteret i statistikken.
To ud af tre indvandrere fra muslimske lande får førtidspension, når de er over 50 år – langt færre danskere er på den eftertragtede pension. (DKA)
Tallene fra Dansk Arbejdsgiverforening viste, at mellem 15 og 29 procent af alle med oprindelse i lande som Irak, Libanon, Tyrkiet, Somalia, Algeriet og Afghanistan er på førtidspension i alderen 18 til 67 år.
Det tilsvarende tal er på kun 6,6 procent for danskere.
Førtidspension er tiltænkt borgere, der har en »væsentlig og varig nedsat arbejdsevne«. Dansk Arbejdsgiverforening mistænker dog, at kommunernes sagsbehandlere »i alt for mange sager har givet op« og derfor tilkendt ikkevestlige indvandrere førtidspension.
Denne mistanke kan man sige, at Henrik Kokborg underbygger.
Ikkevestlige indvandrere frakendes sjældent førtidspension
Berlingske har desuden selv gennemført en undersøgelse af, hvem der får frakendt en førtidspension.
Den viser, at førtidspensionen sjældent bliver frakendt. Men når det sker, så er det især danskere der får den frakendt. Det er meget sjældent, at en ikkevestlig indvandrer mister sin førtidspension.
Det er kun 1,5 procent af ikkevestlige indvandrere som har fået revurderet deres krav på førtidspension af myndighederne siden 2004.
Til sammenligning har gennemsnitligt 2,8 procent af personer med dansk oprindelse fået revurderet deres krav på førtidspension i samme periode, skriver Berlingske i dag.
Samtidig er der også stor forskel på, hvem der ender med at få frataget førtidspensionen, skriver Berlingske.
Omtrent 1 ud af 1.400 ikkevestlige indvandrere tilkendt førtidspension i perioden har fået den frataget igen, hvorimod det samme tal er cirka 1 ud af 600 for personer af dansk oprindelse. Det viser avisens beregninger.
I 2003 blev der gennemført en lov, som gjorde det muligt for kommunerne at tage en tildelt førtidspension op til fornyet vurdering.
Denne revurdering kan føre til at førtidspensionisten mister sin pensin. Det kan ske hvis førtidspensionistens arbejdsevne er blevet så væsentligt forbedret, at vedkommende vedvarende kan forsørge sig selv gennem et arbejde.
Desuden en førtidspension frakendes, hvis pensionisten har begået socialt bedrageri eller arbejdet sort.
Udgifterne til ikkevestliges førtidspension er også vokset voldsomt. Udgifterne er vokset fra 1,8 milliarder kroner i 2004 til lidt over otte milliarder i 2023, skriver Berlingske.
Problemet har eksisteret længe
Den Korte Avis har år efter år dokumenteret, hvor mange ikkevestlige indvandrere, der får en førtidspension, samt at de er stærkt overrepræsenteret i forhold til danskerne. I september 2021 skrev Poul Erik Andersen:
Det skulle efter sigende være lige svært at opnå førtidspension, som det er for en kamel at komme igennem det berømte nåleøje.
Der er dog forskel på folk. Således er det tilsyneladende ulige lettere for ikke-vestlige personer at få førtidspension, end det er for danskere.
Medens antallet af danskere på førtidspension i 2020 er faldet med små 80.000 personer i forhold til 2007, er antallet af ikke-vestlige personer på førtidspension i samme periode i runde tal næsten fordoblet fra 19.000 til 38.000.
Det fremgår af en gennemgang af tildelingen af førtidspensioner i perioden 2007 – 2020, som Den Korte Avis har foretaget på grundlag af tabeller i Danmarks Statistik.
Hver tiende ikke-vestlig er nu på førtidspension
I 2007 var i alt 6,9 procent af danskerne i den arbejdsdygtige alder, det vil sige de 18 – 64 årige, på førtidspension. I 2020 var den andel faldet til 6,2 procent.
For ikke-vestlige personer er udviklingen gået den modsatte vej.
I 2007 var således i alt 9,2 procent af ikke-vestlige personer i den arbejdsdygtige alder på førtidspension. I 2020 var den andel steget til 10,1 procent.
Det er udelukkende folk fra de muslimske lande, der trækker den negative statistik i vejret. Således var blandt andre hver femte libaneser i 2020 på førtidspension.
Personer fra fem muslimske lande udgør over halvdelen
I Danmark boede der i den arbejdsdygtige alder per 1. januar i år lidt over 375.000 personer fra ikke-vestlige lande.
Som nævnt er hver tiende af dem på førtidspension, men der er især en gruppe fra fem muslimske lande, der skiller sig ud.
Den udgør med cirka 20.000 personer små 53 procent af samtlige førtidspensionister i den ikke-vestlige gruppe.
Nævnt i rækkefølge efter den procentvise andel af førtidspensionister mænd såvel som kvinder i den arbejdsdygtige alder er der tale om:
Irakere, libanesere, iranere, tyrkere og afghanere.
Problemet med mange ikkevestlige på førtidspension har altså været påpeget mange gange. Men blledet har altså ikke ændret sig. Forklaringen kan man måske få hos Henrik Kokborg, som denne artikel citerede i indledningen: Mange er ikke motiveret for at arbejde.