Den Korte Avis | Tidligere pædagomedhjælper begik næsten hundrede forskellige sexovergreb mod børn – er nu erklæret farlig og idømt forvaring på ubestemt tid

Den Korte Avis | Tidligere pædagomedhjælper begik næsten hundrede forskellige sexovergreb mod børn – er nu erklæret farlig og idømt forvaring på ubestemt tid


En enig byret har fredag eftermiddag ved Retten i Randers idømt en 42-årig mand forvaring på ubestemt tid for i alt 91 forskellige forhold af seksuelle forbrydelser mod børn.

 

Sagen begyndte lørdag den 16. juli 2022, hvor den nu 42-årige mand blev anholdt på en adresse i Aarhus C.

 

Han var på daværende tidspunkt sigtet for voldtægt ved andet seksuelt samleje begået mod et barn under 12 år, som havde fundet sted på en adresse i Grenaa i sommeren 2018.

 

Efterforskningen afslørede et hav af overgreb

Undervejs i politiets efterforskning af sagen kom en lang række yderligere forhold til.

 

Således blev den 42-årige blandt andet blev fundet i besiddelse af omfattende seksuelt overgrebsmateriale med børn på sine digitale enheder, og han var derfor tiltalt for i alt 91 forskellige forhold ved Retten i Randers.

 

Han blev kendt skyldig i dem alle i overensstemmelse med anklageskriftet med enkelte mindre undtagelser.

 

”Der er tale om en yderst omfattende sag, hvor en lang række børn over hele verden er blevet udsat for alvorlige seksuelle forbrydelser, og derfor glæder jeg mig nu også over, at der er blevet sat et foreløbigt punktum i sagen,” siger specialanklager Birgitte Ernst fra Anklagemyndigheden ved Østjyllands Politi og fortsætter:

 

”Den 42-årige er blevet idømt en mærkbar straf på ubestemt tid, da retten var enig med Anklagemyndigheden i, at han var så farlig, at forvaring var nødvendig:

Skyldig i lang række seksuelle forbrydelser

Ved Retten i Randers blev den 42-årige mand onsdag kendt skyldig i blandt andet omfattende grooming og grov vold, men derudover også for at have begået en lang række øvrige seksuelle forbrydelser.

 

”Politiets efterforskning har været omfattende, og mange børn har været ofre for den 42-åriges alvorlige forbrydelser,” siger Birgitte Ernst og fortsætter:

 

Der er både tale om danske børn, som er blevet fysisk seksuelt misbrugt, men derudover også mange udenlandske børn, herunder amerikanske og australske, som den 42-årige via de sociale medier blandt andet har tvunget til at dele intime billeder og videoer ved brug af trusler om vold og trusler om deling af private oplysninger.”

 

Grundet sagens samlede omfang og de mange rejste forhold mod den 42-årige mand er den blevet ført over ti forskellige retsdage, inden der fredag ved middagstid den 7. februar 2025 blev afsagt dom.

 

Foruden voldtægt ved andet seksuelt samleje begået mod et barn under 12 år blev den 42-årige også kendt skyldig i blandt andet blufærdighedskrænkelse ved berøring.

 

Delte videoer og billeder i pædofile netværk

Østjyllands Politi har under efterforskningen af sagen identificeret en stor mængde billeder og videoer af børn, som den 42-årige havde delt i flere forskellige pædofile grupper på internettet.

 

De digitale krænkelser af de mange børn er blevet begået i perioden fra september 2018 til juni 2022, og politiets efterforskningsmateriale udgør i omegnen af 35.000 sider.

 

På de sociale medier, herunder Telegram, Snapchat, TikTok, WhatsApp, Messenger og flere øvrige, udgav den 42-årige sig for at være en jævnaldrende for på den måde at opbygge et tillidsforhold til de forurettede børn, inden han begik forbrydelserne mod dem.

 

Har tidligere været ansat som pædagogmedhjælper

Ved Retten i Randers fik den 42-årige også både et boligforbud, besøgsforbud og kontaktforbud indtil videre, mens det også blev besluttet, at de beslaglagte genstande fra sagen skulle konfiskeres.

 

Han blev også frakendt retten til at beskæftige sig med børn og unge under 18 år på ubestemt tid.

 

Den 42-årige blev ligeledes dømt til at skulle betale erstatning til en lang række af ofrene.

 

Den tiltalte, der tidligere har været ansat som pædagogmedhjælper, har været varetægtsfængslet i sagen siden sin anholdelse.





Source link