Terrororganisationen Hamas frigav lørdag tre af de gidsler, de tog til fange den 7. oktober 2023.
Til gengæld måtte Israel udlevere snesevis af dømte palæstinensere til Hamas.
Der tre frigivne israelske mænd er: 34-årige Or Levy, 52-årige Eli Sharabi og 56-årige Ohad Ben Ami.
De tre mænd vender tilbage til Israel efter 491 dage i fangenskab i Gaza.
Gidslerne blev tvunget til at stille op på en scene sammen med adskillige triumferende mænd fra Hamas.
De tre mænd var stærkt forandrede at se på. Israelske kommentatorer bemærkede, at de tre mænd så tynde og udmattede ud.
Man kan se de tre mænd før og efter her.
Israels militær har bekræftet overdragelsen af gidslerne på X, og på TV-optagelser kan man se, hvordan de tre bliver modtaget af hundredvis af fremmødte i byen Deir el-Balah, hvor overdragelsen har fundet sted.
Dermed er ialt 16 af de 33 israelske gidsler, som Hamas med våbenhvileaftalen har lovet at frigive inden 42 dage, nu blevet løsladt.
Det var den femte gidseloverdragelse, siden våbenhvilen trådte i kraft den 19. januar.
Ifølge den israelske regering er 8 ud af de 33 gidsler, som er blevet frigivet, døde.
Hamas holder ifølge CNN stadig 73 af de oprindeligt 251 gidsler fanget i Gaza.