De samlede sundhedsudgifter udgjorde 278 mia. kr. i 2024. Det er en stigning på 11 mia. kr., som svarer til fire pct. i forhold til 2023, viser opgørelser fra Danmarks Statistik.
Godt 128 mia. kr. – knap halvdelen – kan henføres til somatiske, psykiske eller specialhospitaler.
Den næststørste udgiftspost er de ambulante aktører, hvor 70 mia. eller 25 pct. kunne henføres til. De ambulante aktører består af praksissektoren, tandlæger, øvrige sundhedsklinikker, ambulante sundhedscentre samt sygepleje og personlig pleje i regi af hjemmeplejen.
Størstedelen af sundhedsudgifterne er finansieret af det offentlige
83 pct. eller 232 mia. kr. af sundhedsudgifterne blev i 2024 finansieret af offentlige sundhedsordninger, som primært dækker udgifter til behandling på hospitaler og langtidspleje. De resterende udgifter blev finansieret af husholdningerne og private sundhedsforsikringer.
Husholdningerne betalte selv for 14 pct. af sundhedsudgifterne, mens 3 pct. blev betalt via frivillige sundhedsforsikringer.
Både husholdningens egenbetaling og de private sundhedsforsikringer dækker udgifter til medicin samt tandlæge, men også udgifter til behandling på øvrige sundhedsklinikker såsom psykologer, fysioterapeuter, kiropraktorer ol. Fordelingen mellem finansieringskilderne har ligget stabilt over længere tid.
International sammenligning
Ifølge OECD’s internationale database opgøres sundhedsudgifterne pr. indbygger i Danmark til ca. 6.280 dollars (i 2022). Sundhedsudgifterne i Danmark er dermed lavere end i Tyskland, Østrig, Frankrig, Sverige og Australien, og væsentlig lavere end i USA, hvor sundhedsudgifterne pr. indbygger opgøres til ca. 12.555 dollars.