Den 23-årige dansk-somaliske kvinde, Amal, vil have socialrådgiver fyret og kræver en erstatning fra Aarhus Kommune på 350.000 kroner.
Kravet er fremsat på det grundlag, at kommunen efter Amals opfattelse er skyld i, at hendes forældre anbragte hende som 16-årig i to genopdragelseslejre i Somalia.
Ligeledes kræver hun en erstatning på 50.000 kroner fra Udenrigsministeriet, som nølede med at få hende ud af Somalia og i sikkerhed i Danmark
Derimod vil hun ikke politianmelde sine forælder, der fik hende indespærret i genopdragelseslejrene, hvor hun igennem ét år og fire måneder blev udsat for psykisk og fysisk tortur.
Giver socialrådgiver skylden
Erstatningssagen mod Aarhus Kommune og Udenrigsministeriet behandles i øjeblikket ved Retten i Aarhus.
Sagen, der skal bedømmes af tre juridiske dommere, startede tirsdag og vil i løbet af fire retsdage med indkaldelse af 13 vidner vare frem til den 18. maj.
Under retsmødet onsdag lagde Amal under sin vidneforklaring ikke skjul på, hvor ansvaret for hendes 16 måneder lange indespærring i genopdragelseslejrene skal placeres.
”Jeg håber, min sagsbehandler bliver fyret eller frabedt fremover at arbejde med sager med negativ social kontrol,” sagde hun ifølge TV 2 Øst og fortsatte:
”Jeg håber, at Aarhus Kommune vedkender sig sit ansvar, og at jeg får retfærdighed, og at Udenrigsministeriet får et bedre beredskab. Og at det her ikke gentager sig for andre.”
Socialrådgiveren forklarede under sin vidneafhøring, at han fik det indtryk, at der var tale om en familie med en uregerlig teenagedatter og en voldelig far, samt at Amal udsendte forvirrende signaler.
Blandt andet ved at bære muslimsk tørklæde under møderne på trods af, at hun hævdede, at hun var ateist.
Sagens fakta ifølge Advokatrådet: Svigt på svigt
Det er Advokatrådet, som sammen med tænketanken Justicia og økonomisk støtte fra to fonde, har bistået Amal med at rejse sagen.
Under vidneafhøringen onsdag erkendte Amal, at hun ikke kunne huske meget, da det hele står noget tåget i hendes hukommelse.
”Hun havde i årene op til sin genopdragelsesrejse haft et hashmisbrug og var meget udadreagerende,” lød det forklarende fra hendes advokat, Jonas Christoffersen, tidligere direktør i Institut for Menneskerettigheder.
Den tågede hukommelse har Advokatrådet imidlertid rådet bod på med en række faktaark, som var bilagt Rådets pressemeddelelse om sagsanlægget mod Aarhus Kommune og Udenrigsministeriet..
Her fremstilles sagen, som den ser ud set fra Amals side, altså et partsindlæg, og den Korte Avis bringer her et redigeret koncentrat.
Koranskole og vold i hjemmet
Amal er under sin opvækst underlagt de muslimske regler om beklædning og koranskole med videre i det somaliske miljø.
I 2017 fortæller hun nogle muslimske piger i det somaliske miljø, at hun er ateist. Det kommer forældrene for øre.
Hun bliver udsat for fysisk vold, trusler på livet og trusler om genopdragelseslejr i Somalia.
Efter en voldsom episode i Lalandia, hvor hendes far overfaldt og slog hende og spyttede på hende, flygtede hun fra familien og fortæller politiet og myndighederne om volden og truslerne om genopdragelseslejr i Somalia.
Faderen bliver politianmeldt og dømt.
Anbringelse på opholdssteder og i safehouses
Efter episoden lader Amal sig anbringe på en række opholdssteder og safehouses, men ender hver gang med at flytte tilbage til familien.
Som følge af episoden i Lalandia og politianmeldelsen af faderen bliver Amal tilknyttet familiecenteret ved Aarhus Kommune.
Her fortæller hun løbende og ved flere lejligheder sagsbehandlerne om forældrenes trusler om at sende hende på genopdragelseslejr.
Kommunen iværksætter derfor en §50-undersøgelse, der skal afdække behovet for støtte, og hvordan der kan sættes ind. Undersøgelsen bliver imidlertid aldrig færdiggjort.
Trusler om drab og genopdragelseslejre
I løbet af perioden eskalerer situationen og kommunen holder flere møder med Amal og med Amal og hendes mor, og Amal beretter igen om trusler.
Således noterer kommunen i en rapport blandt andet, at Amal har fortalt, at hendes far truet med at dræbe hende, hvis ikke hun retter ind, samt at hun er blevet truet med at blive sendt på opdragelseslejr i Somalia.
Akutanbragt tre gange, men flytter hver gang tilbage til familien
Amal bliver akutanbragt tre gange i en periode på otte måneder i 2017 – 2018, fordi forholdene til forældrene er anstrengt.
Men hver gang flytter Amal tilbage til forældrene i et forsøg på at få det til at fungere, men uden held, hedder det i redegørelsen fra Advokatrådet.
I samme periode bliver der foretaget mindst 17 underretninger fra andre myndigheder til kommunen i Amals sag.
En sagsbehandler noterer, at han er tiltagende bekymret over konfliktniveauet i familien, ligesom kommunen også noterer, at Amals mor på et tidspunkt spørger en sagsbehandler, om han kan støtte hende i at sende Amal til Somalia.
Kommunen lukker sagen efter ønske fra moderen
Den 11.april 2018 bliver Amal efter moderens ønske og imod Amal vilje sendt tilbage til familien fra et børnehjem, hvor hun har været akut og midlertidigt anbragt.
Den 28. maj lukker kommunen Amals sag efter en henvendelse fra Amals mor, som meddeler, at familien ikke mere har brug for kommunens hjælp.
Amal bliver ikke orienteret.
Rejser frivilligt til Somalis sammen med forældrene
I juli 2018 får forældrene lokket Amal med på en ferierejse til Somalia.
”På dette tidspunkt føler Amal sig isoleret og alene og uden mulighed for at få hjælp. Derfor indvilger hun i rejsen for at please moderen,” skriver Advokatrådet i sin redegørelse som forklaring på, hvorfor Amal frivilligt rejser til Somalia.
Vel vidende, at hun ifølge eget udsagn var i fare for at blive tvangsanbragt i en somalisk genopdragelseslejr, hvilket da også skete straks efter ankomsten til Somalia.
Efter sommerferien reagerer skolen: Hvor er Amal?
I august 2018 får Aarhus Kommune en henvendelse fra Amals uddannelsessted, Aarhus Tech., hvor man er bekymret for Amal, da hun ikke er kommet i skole efter sommerferien.
Skolen underretter kommunen og fortæller, at man er bekymret, da Amal har været på ferierejse til Somalia, samt at det ikke er muligt komme i kontakt med hverken hende eller hendes familie.
En ny sagsbehandler fra Aarhus Kommune kontakter to dage senere studievejlederen samt rektor på Aarhus Tech., der samen med hendes klassekammerater er bekymrede over, at de ikke ved hvor hun er.
Frem til februar forsøger sagsbehandleren sig uden held med to hjemmebesøg og ender med at overgive sagen til Aarhus Kommunes Team for Æresrelaterede Konflikter.
Amal giver pludselig lyd fra sig
Den 6. februar 2019 skriver Amal via Messenger til en veninde og oplyser, at hun er indespærret og har brug for hjælp.
Sammen med en repræsentant for organisationen ”Eftertro”, der tidligere har hjulpet Amal med at komme på et krisecenter i København, kontakter veninden politiet.
Politiet videregiver oplysningen til Aarhus Kommune, som i marts i et notat skriver, at politiet har oplyst, at de ikke kan tage sagen, da der er tale om en person under 18 år.
I den forbindelse noterer kommunen også, at veninden er blevet rådgivet og vejledt i tilfælde af ny kontakt fra Amal.
Ligeledes skriver kommunen, at Udenrigsministeriet har orienteret ambassaden i Nairobi, Kenya, såfremt man her skulle få en henvendelse i sagen.
Og hermed slutter Advokatrådets partsindlæg.
Var opdragelseslejre kommunens eller forældrenes ansvar?
De tre juridiske dommere ved Retten i Aarhus skal grundlæggende tage stilling til to centrale spørgsmål:
Var det kommunens skyld, at Amal endte med at blive spærret inde i to somaliske genopdragelseslejre i ét år og fire måneder?
Eller påhviler ansvaret alene forældrene, som fik hende lokket til Somalia med det formål at få hende indespærret?
Bliver kommunen kendt skyldig, kræver Amal 300.000 kroner i erstatning og bliver kommunen ligeledes kendt skyldig i ansvarspådragende smøl med henblik på at få hende ud ad Somalia, kræver hun yderligere 50.000 kroner erstatning.
Afgør retten derimod, at ansvaret for hendes ufrivillige ophold i Somalia ene og alene påhviler forældrene, vil hun intet foretage sig.
Hun ønsker ikke, at hendes forældre skal i fængsel i op til fire år med risiko for udvisning og vil derfor ikke politianmelde dem.
Heller ikke selvom det var dem, og ikke Aarhus Kommune, der rent fysisk sørgede for, at hun i næsten halvandet år var spærret inde i genopdragelseslejrenes somaliske helvede.