Den Korte Avis | Slagsmål på asylcenter – en kniv var fremme og to beboerne anholdt og sigtet for grov vold

Den Korte Avis | Slagsmål på asylcenter – en kniv var fremme og to beboerne anholdt og sigtet for grov vold


To beboere på asylcenter i Hviding anholdt efter vold og knivstik

 

Syd- og Sønderjyllands Politi fik søndag klokken 20.20 en anmeldelse om uroligheder på et værelse på asylcenteret i Hviding.

 

To beboere blev efterfølgende anholdt og sigtet for henholdsvis forsøg på manddrab og for grov vold.

 

Kniv og en tung genstand

Patruljen kom kort efter anmeldelsen til centeret og kunne konstatere, at en 42-årig beboer havde stukket en 41-årig beboer med en kniv.

 

Efter at være blevet stukket havde den 41-årige beboer slået den 42-årige i hovedet med en genstand.

 

Den 42-årige blev efterfølgende indlagt med skader i hovedet, men er uden for livsfare. Den 41-årige fik ikke alvorlige skader efter knivstikket.

 

Begge sigtet for grov vold

Den 42-årige mand blev sigtet for forsøg på manddrab og den 41-årige for grov vold.

 

De to mænd fremstilles i grundlovsforhør ved Retten i Esbjerg mandag, hvor Anklagemyndigheden vil anmode om lukkede døre.

 

Den 42-årige fremstilles in absentia, da han fortsat er indlagt.

 

Syd- og Sønderjyllands Politi har efterforsket sagen natten igennem og efterforskningen fortsætter.

 

Samtidig gennemfører politiet et tryghedsbesøg på asylcenteret mandag, ligesom politiet er i dialog med asylcenterets ledelse.

 

Politiet har af hensyn til efterforskningen ikke yderligere oplysninger.





Source link