Kritik af præsident Aleksandar Vučić
Demonstranterne kom desuden i klammeri med både politi og tilhængere af regeringspartiet, skriver Reuters.
Politiet har torsdag aften spærret flere gader af i byen og taget tåregas i brug for at opløse forsamlingerne.
Krav om nyvalg
Demonstrationen markerer den seneste masseaktion i en protestbevægelse, der startede sidste efterår, med aktivister, der opfordrer til en ende på korruption og den serbiske præsident Aleksandar Vučićs 12-årige styre.
Folkemængder i Beograd råbte “Vi vil have valg!” – et centralt krav fra bevægelsen, som Vučić konsekvent har afvist. Hans embedsperiode udløber i 2027, som også er datoen for det næste planlagte parlamentsvalg.
Kampklædte politibetjente brugte tåregas, peberspray og chokgranater til at sprede folkemængder med magt, og snesevis af demonstranter blev anholdt.
Serbiens indenrigsminister Ivica Dačić hævdede, at demonstranter angreb politiet.
Demonstranter kastede angiveligt æg, plastikflasker og andre genstande mod urobetjente, der blokerede mængden fra at komme ind i en bypark, hvor Vučić -tilhængere iscenesatte en modprotest.
Præsident Vučić havde angiveligt i busser transporteret grupper af egne tilhængere fra hele landet til Beograd forud for demonstrationen.
Påstande om udenlandsk påvirkning
Aleksandar Vučić, en højre-populistisk leder med autoritære tendenser og varme bånd til Rusland, har gentagne gange beskyldt udenlandske stater for at opildne til protesterne for at vælte hans regering. Han har dog ikke fremlagt beviser til støtte for disse påstande.
Den nuværende bølge af protester i Serbien begyndte i november, da et tag på en togstation i byen Novi Sad kollapsede og dræbte 15. Katastrofen blev beskyldt for at være et resultat af regeringens korruption.
Mens Vučić har påstået, at vestlige magter forsøger at udløse en “ukrainsk revolution i Serbien”, er de serbiske protester ikke hverken pro-ukrainske eller pro-russiske. I modsætning til massedemonstrationer i Slovakiet, hvor aktivister eksplicit fordømte regeringens Kreml-venlige dagsorden, er den serbiske bevægelse fokuseret på Vučićs korrupte ledelse.
Siden Ruslands fuldskala invasion af Ukraine i 2022 har Serbien forsøgt en diplomatisk balancegang mellem Moskva og Vesten. Det har positioneret sig som neutralt i krigen mellem Rusland og Ukraine og afbalanceret sin status som EU-kandidat med sine langvarige bånd til Rusland.
EU-kandidatland
Serbien søgte om EU-medlemskab i 2009, men der kom først for alvor skub i relationen mellem EU og Serbien, da Serbien og Kosovo i april 2013 underskrev en EU-initieret aftale med henblik på at normalisere forholdet mellem de to lande. Optagelsesforhandlingerne startede herefter formelt i januar 2014.
Serbien med en befolkning på knap 7 millioner og omkring dobbelt så stort som Danmark kendes især for de indbyrdes krige i 1990erne mellem republikkerne i det tidligere Jugoslavien. Særligt de langvarige kampe mellem Serbien og Bosnien-Hercegovina havde mange dræbte og flygtninge til følge. Krigshandlingerne blev bragt til ende ved fredsforhandlingerne i Dayton 1995.
Kosovo
Baggrunden for det stadig aktuelle Kosovo-spørgsmål var, at den autonome region Kosovo den 17. februar 2008 ensidigt erklærede sin uafhængighed fra Serbien. Over 100 lande har anerkendt Kosovos uafhængighed, herunder hovedparten af EU-landene. Danmark anerkendte Kosovo den 21. februar 2008.
Den 22. juli 2010 kom den Internationale Domstol med en vejledende udtalelse, der blandt andet konstaterede, at Kosovos uafhængighedserklæring ikke var i modstrid med folkeretten. På den baggrund lykkedes det i september 2010 27 EU-lande og Serbien at blive enige om teksten til en fælles FN-resolution, der efterfølgende blev vedtaget af FNs Generalforsamling.
Den EU-initierede aftale fra 2013 om normalisering af forholdet mellem de to lande betyder ikke, at Serbien officielt anerkender Kosovos selvstændighed. Det skønnes, at det serbiske befolkningselement i Kosovo udgør 7 pct. af befolkningen på omkring 1,6 millioner i et land på størrelse med lidt over en fjerdedel af Danmark. Det serbiske mindretal støttes åbenlyst af Beograd i deres forskellige aktioner rettet mod Kosovos myndigheder.
Dansk fængsel i Kosovo
Prisen for den samlede fængselsaftale for Danmark er 1,5 milliarder kroner over ti år.
Allerede i 2021 blev der i Danmark indgået en politisk aftale om etablering af et dansk fængsel i Kosovo. Det kommende danske fængsel har imidlertid været ramt af forsinkelser, og fængslet ventes nu først at kunne tages i brug i april 2027 i stedet for september 2026. Prisen for den samlede fængselsaftale for Danmark er 1,5 milliarder kroner over ti år.