Den Korte Avis | Så slemt er det blevet: Ansat i Østrigs efterretningsvæsen mistænkt for at videregive oplysninger om terrorefterforskning til islamister

Den Korte Avis | Så slemt er det blevet: Ansat i Østrigs efterretningsvæsen mistænkt for at videregive oplysninger om terrorefterforskning til islamister


De europæiske lande har i deres naivitet giver opholdstilladelse og statsborgerskab til islamister, der vil undergrave Vesten og fremme islams magt.

 

Det kan blandt andet ske ved at få en god uddannelse (på samfundets regning) og blive ansat i statsapparatet. Derefter kan denne position bruges til at infiltrere og videregive vigtige oplysninger til (andre) islamister i samfundet.

 

I Danmark har en rapport peget på over 20 eksempler fra blandt andet politiet.

 

I Østrig stikker problemet nu tilsyneladende så dybt, at selv efterretningsvæsnet er blevet infiltreret. Det skriver det østrigske medie Profil.

 

Det er Direktoratet for Statens Sikkerhed og Efterretningstjeneste (DSN), der har de dybt alvorlige og potentiel farlige problemer med muldvarpe.

 

En medarbejder er blevet arresteret og midlertidigt suspenderet fra tjeneste.

 

Manden arbejdede indenfor terrorområdet og skal ifølge Profil have informeret personer i den islamistiske bevægelse, Det Muslimske Broderskab, om, at de blev efterforsket.

 

Ifølge Profils oplysninger blev medarbejderens hjem også ransaget. Manden blev anholdt, anmeldt og afhørt. 

 

Der er mistanke om, at den anholdte kan have fortalt Det Muslimske Broderskab, hvad efterforskningen handlede om, og at det drejer sig om terrorefterforskning.

 

Det er et hårdt slag for efterretningsvæsnet.

 

Faren for islamisk terror er stor i Østrig

Trusselsniveauet i Østrig er meget højt.

 

Efter Hamas terrorangreb den 7. oktober og krigen i Gaza er den islamiske trussel i hele Europa og især i Østrig blevet forværret, skriver Profil.

 

Det stiller stor krav til efterretningsvæsnets indsats for at forhindre terror og anden form for politisk motiveret kriminalitet.

 

Derfor kan undergravende virksomhed og lækager få meget alvorlige konsekvenser.

 

Hamas planlæger terror i Europa

Det er ikke oplyst om denne sag har direkte forbindelse til Hamas.

 

Men fra en sag i Tyskland ved man, at Hamas planlægger terror i Europa.

 

For nylig blev Hamas-terrorister arresteret i Tyskland for at planlægge et terrorangreb. De blev grebet på fersk gerning, mens de var ved at udveksle et stort antal våben.

 

De anholdte havde libanesisk og syrisk oprindelse. (B.T.)

 

Det ser ud til at være en alvorlig eskalering. Hamas har indtil nu især været involveret i hvidvaskning af penge og anden kriminalitet i Europa. Men det er først nu, at Hamas nu også er direkte involveret i at planlægge terror i europæiske lande.

 

Som svar på en anmodning fra Profil bekræfter Indenrigsministeriet bekræftede sagen, skriver Profil.





Source link