Den Korte Avis | Så skete det igen i Tyskland: Bil kørte ind i menneskemængde – to dræbt og mindst 14 sårede

Den Korte Avis | Så skete det igen i Tyskland: Bil kørte ind i menneskemængde – to dræbt og mindst 14 sårede


Så skete det igen i Tyskland:

 

En sort FORD SUV kørte med høj fart direkte ind en gade tætpakket med mennesker i centrum af Mannheim, der ligger i det sydvestlige Tyskland.

 

To mennesker er dræbt og mindst 14 er sårede, ifølge avisen BILD.

 

En mand er anholdt, men man ved ikke, hvem han er. Det hedder sig også, at man endnu ikke ved, om det var en ulykke eller et angreb.

 

Politiet i Mannheim advarer på X borgerne mod at nærme sig området.

 

Der er karneval i Tyskland, og derfor er store grupper mennesker samlet til karneval i flere tyske byer.

 

Mannheimer Morgen skriver, at det netop er et karnevalsmarked, hvor personen er braget ind i menneskemængden. (EB)

 

Nu er flere karnevaparader aflyst, skriver BILD.

 

Sådan dræber man tilliden og livsglæden i et samfund.

 

Se video fra gerningsstedet her

 

Flere angreb i Tyskland på kort tid

Der har på kort tid været flere islamistiske angreb i Tyskland:

 

Det er kun et par uger efter, at en afghaner kørte sin bil ind i en demonstration i München og dræbte en mor og hendes datter, mindst 37 blev kvæstet.

 

Kort efter blev en tilfældig mand blev angrebet i Berlin ved det store mindesmærke for de jødiske ofre for Holocaust.

 

Det var en turist fra Spanien, der blev stukket i nakken. Manden overlevede med nød og næppe.

 

Kort forinden havde en anden afghaner stukket et barn og en mand ihjel i en park i byen Aschaffenburg.

 

Og lige før jul blev et julemarked i Magdeburg påkørt af en saudiarabisk mand. Seks døde.





Source link