En otteårig dreng med dansk statsborgerskab og hans mor blev torsdag evakueret fra Al Roj-lejren i Syrien. Det oplyser Udenrigsministeriet.
– Moren blev ved ankomsten til Danmark anholdt af dansk politi og sigtet for overtrædelse af flere terrorbestemmelser i straffeloven, skriver ministeriet i en pressemeddelelse.
Ifølge Østjyllands Politi blev kvinden anholdt klokken 22.52.
– Anholdelsen skete uden dramatik, og vores betjente har anholdt og sigtet kvinden, hvorefter hun blev kørt til Aarhus, siger vicepolitiinspektør Flemming Nørgaard fra Østjyllands Politi. (TV2)
Den 8-årige dreng var det sidste barn med dansk statsborgerskab, der var tilbage i Syrien, hvor Islamisk Stat havde magten i nogle år.
Den danske stat havde tilbudt, at han kunne komme til Danmark. Men hans mor kunne ikke komme med, fordi hun ikke var dansk statsborger og havde støttet Islamisk Stat i Syrien.
Men den danske venstrefløj med Enhedslistens Rosa Lund i spidsen ville det anderledes: Moderen skulle med drengen til Danmark.
Landsretten gav staten medhold.
Men Højesteret omgjorde den beslutning. Den 29. august besluttede Højesteret, at moderen kunne komme med sin søn til Danmark.
Rosa Lund og venstrefløjen fik deres vilje:
Og i går landede kvinden med sin søn i Danmark.
Hun blev anholdt, fordi hun har støttet Islamisk Stat.
Forløbet
Drengen, der er dansk statsborger, blev født i Syrien i 2016. Han er barn af kvinden B og en nu afdød mand, som angiveligt havde tilknytning til Islamisk Stat.
Drengen har siden foråret 2019 været tilbageholdt i først al-Hol-lejren og derefter i Roj-lejren i det nordøstlige Syrien sammen med sin mor.
Hans mor, der er født i Danmark, blev ved fødslen registreret med somalisk statsborgerskab.
Hun erhvervede i 2001 dansk statsborgerskab, og udrejste som knap femårig til Storbritannien og har ikke siden haft bopæl i Danmark.
Hun rejste i juni 2014, da hun var 16 år, til Syrien, hvor hun tilsluttede sig Islamisk Stat.
Det var vurderingen fra Politiets Efterretningstjeneste (PET), at hun i Syrien ikke havde bidraget i kamphandlinger, men at hun havde udøvet aktiviteter, som havde bidraget med at opretholde og konsolidere Islamisk Stats position i området.
PET havde desuden oplyst, at hun formentlig havde opnået våbentræning og kamperfaring under opholdet i Syrien. Bl.a. på baggrund af disse oplysninger fratog Udlændinge- og Integrationsministeriet i 2020 kvinden hendes danske statsborgerskab.
I 2019 rettede kvindens herboende søster henvendelse til Udenrigsministeriet og anmodede om bistand til at lokalisere og hjemtage drengen og hans mor, hvilket Udenrigsministeriet afviste med henvisning til regeringens linje om, at man ikke ville yde bistand til hjemtagelse af personer, der opholdt sig i fangelejrene i Syrien.
I maj 2021 meddelte Udenrigsministeriet deres advokat i Danmark, at regeringen havde besluttet at tilbyde at evakuere de danske børn fra lejrene i det nordøstlige Syrien.
Tre mødre, som havde dansk statsborgerskab, blev tilbudt evakuering sammen med deres børn.
De øvrige børn, herunder den 8-årige dreng, blev tilbudt evakuering uden deres mødre på betingelse af, at mødrene gav samtykke hertil.
På tidspunktet for Højesterets afgørelse var alle de øvrige danske børn i lejrene blevet evakueret sammen med deres mødre.
Sagen for Højesteret angik i første række, om Udenrigsministeriet er forpligtet til at tilbyde drengen bistand til at komme fra Roj-lejren i det nordøstlige Syrien til Danmark sammen med sin mor.
Højesteret skriver i sin dom:
“Højesteret fandt, at der i sagen forelå sådanne ekstraordinære omstændigheder, at de danske myndigheder i medfør af Menneskerettighedskonventionen har pligt til at foretage foranstaltninger med henblik på at sikre, at A’s (den 8-årige dreng, red.) ret til indrejse i Danmark er praktisk og effektiv, men dog således, at der ikke herved pålægges myndighederne en umulig eller uforholdsmæssig stor byrde. På baggrund af oplysningerne i sagen lagde Højesteret ved vurderingen til grund, at A reelt ikke havde nogen mulighed for at blive evakueret til Danmark uden sin mor.”
“Højesteret udtalte i forlængelse heraf, at der efter Menneskerettighedsdomstolens praksis stilles krav om, at de nationale myndigheder i en sådan situation skal sikre, at der tages behørigt hensyn til bl.a. barnets bedste sammen med barnets særlige sårbarhed og specifikke behov.”
Om de sikkerhedsmæssige vurderinger bemærkede Højesteret, at oplysninger fra PET viste, at B havde været radikaliseret, og at hun kunne udgøre en sikkerhedsrisiko, som imidlertid efter Højesterets opfattelse ikke adskilte sig væsentligt fra den sikkerhedsrisiko, der har været forbundet med at hjemtage andre kvinder fra lejrene til Danmark.
Efter en samlet afvejning fandt Højesteret, at det ikke vil være en uforholdsmæssig stor byrde at tilbyde A bistand til evakuering sammen med sin mor, og at det ville udgøre en krænkelse af konventionen ikke at tilbyde en sådan bistand.
Højesteret fastslog på den baggrund, at Udenrigsministeriet skal anerkende, at A skal tilbydes bistand til evakuering sammen med sin mor, B.
Det er det der nu er sket. Den somaliske kvinde og den 8-årige dreng er ankommet til Danmark. Og nu går et stort og dyrt apparat i gang. Moderen skal for retten og drengen skal forsøges at integreres i det danske samfund.