I debatbogen “Ingen over Domstolen” kritiserer Rasmus Stoklund Menneskerettighedsdomstolen for at blande sig for meget i nationale anliggender.
Danmark skal begynde at ignorere domme fra menneskerettighedsdomstolen, mener han.
Helt konkret mener Stoklund, at Danmark bør udvise kriminelle udlændinge – selvom det strider imod domme fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.
I bogen opfordrer Stoklund Danmark til at tage kampen op mod Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg – der ifølge ham – har taget magten over Danmarks udlændingepolitik.
I et interview i Berlingske siger han, at han ikke har noget imod menneskerettighedskonventionerne, men nærmere de dommere, der arbejder under dem.
De går nemlig for langt i deres fortolkning af konventionerne, lyder det fra Stoklund.
»Jeg ønsker, at dommerne skal lade være med at gå ind i så ufattelig mange sager, som de gør. Der ligger 10.000 vis af sager i kø hos domstolen. Og de blander sig i spørgsmål, stort og småt, som kunne afgøres i medlemslandene,« siger Rasmus Stoklund til Berlingske.
Den socialdemokratiske udlændinge- og integrationsordfører, Frederik Vad, har også været ude og bakke op om Stoklunds forslag.
Men fra regeringen lyder der nu en klar afvisning af forslaget.
Det er udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M), der i dag kommer med en klar afvisning af Rasmus Stoklund opsigtsvækkende forslag.
“Vi kommer ikke i nogen situation, hvor Danmark ikke kommer til at respektere domstolsafgørelser. Det siger jeg ikke som formand for Moderaterne, det siger jeg som Danmarks udenrigsminister,” siger Lars Løkke til DR.
Domstolen fører aktivistisk fortolkning af konventionerne
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD) blev etableret i 1959. Domstolen har 47 dommere, én fra hver medlemsstat.
Formålet med domstolen er at sikre, at medlemslandene efterlever Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK). Derfor skal det være muligt for både borgere og stater at klage, hvis de mener, at menneskerettighederne krænkes. I de seneste år har Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol afsagt mere end 1.000 domme om året.
Mange af dommene omgør domme afsagt ved nationale domstole. Det er især sager, som handler om udvisning af kriminelle udlændige.
Det er Rasmus Stoklund utilfreds med. Han mener, at de enkelte lande selv skal bestemme, hvornår kriminelle udlændige skal udvises.
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol forhindrer medlemslandene i at føre indvandringspolitik, som de ønsker. Det skyldes, at Domstolen forfølger en “aktivistisk” fortolkning af de konventioner, der sætter lande i skakmat, mener Rasmus Stoklund.
Rasmus Stoklund har været udlændingepolitisk ordfører for Socialdemokratiet i 2019-2022, og politisk ordfører for Socialdemokratiet.
Stoklund tilhører den del af Socialdemokratiet, der ønsker en strammere udlændingepolitik, ikke mindst at landet selv skal kunne bestemme, hvem der får blive, og hvem der kan udvises.
Men det er svært, fordi Menneskerettighedsdomstolen gentagne gange omstøder beslutninger om udvisning truffet af danske domstole.
I strid med internationale forpligtelser
Ifølge Stoklund blander Domstolen sig i et ufatteligt antal sager, og lige nu står omkring 10.000 sager i kø ved Domstolen.
Stoklund er fuldt ud klar over, at Domstolen behandler sager på baggrund af klager fra folk, der er dømt i for eksempel Danmark eller et andet medlemsland.
Men han mener, at Domstolen kunne have været langt bedre til at afvise sager som grundløse og sige, at dette er en sag, der er mere egnet til at blive afgjort i medlemsstaten.
»Det er et grundlæggende demokratisk problem, at domstolen i Strasbourg ikke respekterer, at Danmark som nation vil vedtage lovgivning, der betyder, at indvandrere, der kommer hertil og begår alvorlige forbrydelser, skal forlade landet,« siger han til Berlingske.
Det er ikke, fordi Rasmus Stoklund er imod konventionerne, men det faktum, at dommerne ikke forholder sig til det, der er fastsat i dem. De går for langt i deres fortolkning, hvad der ofte kaldes “dynamisk fortolkning”, som Stoklund derfor finder aktivistisk. Og elastikken strækkes længere og længere.
Ifølge Berlingske giver han flere konkrete eksempler på forfærdelige forbrydelser begået i Europa af indvandrere fra “Stormellemøsten” (afledt af Greater Middle East, eller MENAPT-lande, som typisk er muslimske lande, uden at Stoklund mener, at alle muslimer er kriminelle).
Han henviser blandt andet til et eksempel, som flere gange har været beskrevet i Den Korte Avis, læs også rights.no. I sagen forbød Domstolen med et snævert flertal (4-3) Danmark at udvise den voldelige og psykisk syge (paranoid skizofreni kombineret med stofmisbrug) kurdiske tyrker Savran.
Udvisningen kan udgøre “umenneskelig og nedværdigende behandling” i strid med menneskerettighedskonventionens artikel 3 i EMRK’s fortolkning.
Menneskerettighedsdomstolens dommere var enige om, at det ikke var et problem, at Savran kunne få en noget svagere behandling i Tyrkiet end i Danmark, men flertallet fandt alligevel “grænsen for den umenneskelige overtrædelse”, fordi det ikke kunne “ignoreres”, at udvisningen ville forværre sygdommens tilstand. Det havde heller ingen betydning for beslutningen om, at Tyrkiet havde lovet, at Savran kunne modtage psykiatrisk behandling og sandsynligvis gratis medicin. For det var ligegyldigt, hvad Tyrkiet sagde, det var Danmark, der skulle bevise, at behandlingen i Tyrkiet ville være god nok.
Det fik Mads Bryde Andersen, professor dr. jura fra Københavns Universitet, og Ole Gjems-Onstad, professor dr. jura fra Handelshøyskolen BI, til at stille en række spørgsmål til dommen, og de opfordrede Danmark til at appellere til EMD’s Store Afdeling – inden dommen satte standarden som etablerede retsprincipper.
Den historiske appel vandt ikke, og som det dengang blev bemærket: Domstolen har således påtaget sig rollen som lovgiver, der sætter sig over de nationale lovgivere, samtidig med at den åbner vejen for, at flere kriminelle med erfaring i psykiatrien ikke kan udvises. Dernæst kan det tilføjes, at Store Afdeling ikke henviste til artikel 3, men til artikel 8 (ret til respekt for privatlivet).
For Stoklund beviser dette, at “det i lang tid har handlet om disse dybt kriminelle menneskers rettigheder, snarere end ofrenes rettigheder.”
Friske forslag
Problemet med domme, der også fører til udvisning, er, at de er svære at eksekvere. Nu vil Stokland indtage en hårdere linje ved at erstatte udvisningsdommen med en ekstra fængselsstraf – indtil vedkommende indvilliger i at forlade Danmark permanent.
Han mener, at den eneste grund til, at dette kan opfattes som i strid med konventionerne, er, at dommerne fortolker, som de gør.
Stoklund argumenterer også for, at medlemsstaterne kan undlade at efterkomme domme fra Menneskerettighedsdomstolen, hvis man finder dommen kontroversiel og illegitim i en national sammenhæng. Et beslutningsforslag kan derefter forelægges Parlamentet.
Det er et dybt relevant problem, som Rasmus Stoklund beskriver.
Men som så ofte før bliver det ved ord.
Dansk Folkeparti har rost Stoklund udspil. Men det ændrer desværre ingenting.
Der kommer ikke handling bag ordene. Moderaterne siger nej, og det gør Socialdemokratiets ledelse helt sikker også. Venstre har vi ikke hørt fra endnu.
Menneskerettighedsdomstolen kan næsten med sikkerhed fortsætte deres praksis med at tilsidesætte de nationale domstoles domme.