Der er kaos i flere af Europas store lufthavne. De blev lørdag morgen ramt af et cyberangreb.
Det drejer sig om lufthavnene i Bruxelles, Berlin og Heathrow i London. Og måske flere.
Situationen er uoverskuelig og der er ingen meldinger om, hvornår der bliver normale tilstande.
Mistanken om, hvem der står bag, falder på Rusland.
Det er de elektroniske check-in og bagagesystemer, der er sat ud af drift. De betyder, at der skal tjekkes in og boardes manualt.
Det er selskabet Collins Aerospace, der er ramt af cyberangrebet. De leverer elektronisk check-in og bagage systemer til flere lufthavne.
Alle lufthavne advarer om store forsinkelser.
Passagerer i Storbritanniens største lufthavn Heathrow oplever enorme køer i morges, efter at hackere fredag aften angreb Collins Aerospace, der leverer tjenester til flere flyselskaber globalt.
Heathrow siger: “Vi råder passagerer til at tjekke deres flystatus med deres flyselskab, inden de rejser til lufthavnen, og at ankomme tidligst tre timer før en langdistanceflyvning eller to timer før en indenrigsflyvning.”
Bruxelles siger, at der ville være en “stor indflydelse på flyplanen”, herunder aflysninger og forsinkelser.
Europas fælles organisation for luftfartssikkerhed, Eurocontrol, oplyste, at flyselskaberne var blevet bedt om at aflyse halvdelen af deres flyplaner til og fra lufthavnen mellem kl. 04:00 og 12:00 GMT på grund af forstyrrelserne.
Det er tredje gang, at Londons lufthavn har oplevet alvorlige forsinkelser i de seneste uger efter to separate hændelser i august og juli, der forstyrrede hundredvis af ferierejsendes planer.
Det vides ikke, hvem der står bag. Men det har længe været vurderingen, at det er Rusland, der står bag de mange cyberangreb, der rammer europæiske lande.
Rusland har på flere fronter forstærket sine angreb på Vesten.
I nat blev flere byer i Ukraine ramt af et stort antal droner og missiler og mindst tre blev dræbt og mange såret.
I går krænkede tre russiske jagerfly luftrummet over Estland. (se artiklen andet sted i avisen).
Det sker godt en uge efter, at Polens luftrum blev krænket af 19 droner. Desuden er Rumæniens luftrum blevet krænket.