Den Korte Avis | Rumæner havde sneget sig ind på Roskilde Festival uden at betale – og han var ikke kun kommet for musikkens skyld, viste det sig

Den Korte Avis | Rumæner havde sneget sig ind på Roskilde Festival uden at betale – og han var ikke kun kommet for musikkens skyld, viste det sig


Søndag aften fik politivagten på Roskilde Festival en melding om, at en mand havde stjålet fra en lejr på campingpladsen.

 

Personerne i lejren havde set tyveriet og satte efter den formastelige.

 

Han afleverede i den forbindelse frivilligt en stjålen powerbank.

 

Men han havde mere på samvittigheden

Da festivalgæsterne kom tilbage til lejren opdagede de, at der også var stjålet en mobiltelefon.

 

De valgte derfor igen at drage ud for at finde tyven og det lykkedes at finde ham ved en pantstation i området, hvortil de fik tilkaldt politiet.

 

Tyven viste sig at være en 22-årig rumænsk mand, der tilsyneladende var på festivalpladsen uden at have købt billet.

 

Han blev sigtet for tyveri og frihedsberøvet på udlændingelovens bestemmelser.

 

Det vil sige med henblik på eventuel udvisning.

 

Rasende kvinde påkørte kvindelig P-vagt

Forinden sagen med rumæneren havde politivagten på festivalen søndag middag modtaget en anmeldelse om vold.

 

Anmeldelsen kom fra en en 58-årig kvinde fra Roskilde, der arbejdede som frivillig i afsætningszone vest.

 

En bilist standsede, hvor hun ikke måtte, og kvinden forsøgte at komme i dialog med bilisten om dette.

 

Hun har forklaret, at hun stillede sig foran bilen for at tage et foto af nummerpladen, men at det fik kvinden i bilen til at køre frem og ramme kvinden på skinnebenet, før hun kørte fra stedet.

 

Kvinden i bilen kontaktede senere selv politiet. Der er tale om en 53-årig kvinde fra Roskilde. Hun er nu sigtet for vold.

 

Langt over hundrede tusinde gæster

 

Festivalen i 2024 er den 52. udgave af Roskilde Festival, og den første fandt sted i 1971.

 

Deltagerantallet er i år på over 130.000, og det gør Roskilde Festival til Danmarks fjerdestørste ‘by’ målt i indbyggertal.

 

Roskildes normale indbyggertal ligger  på omkring 91.000.





Source link