Fantasien sætter åbenbart ingen grænser, når man vil begå et røveri, men lige står mangler en pistol eller en kniv.
Det problem fandt en 29-årig mand i Aarhus.
Bevæbnet med et glasskår lykkedes det ham lørdag at begå røveri i to 7-eleven butikker i Aarhus, inden politiet stoppede ham.
Manden begyndte ifølge politiet sit røvertogt klokken 7.11 i 7-Eleven på Store Torv.
Her truede han personalet til at udlevere kontanter ved hjælp af glasskår.
Samme fremgangsmetode blev benyttet i en lignende butik nær Hovedbanegården klokken 8.54.
Forsøgte at slippe væk med et tog
Her fulgte et vidne efter manden, der forsøgte at slippe væk med et tog.
Det mislykkedes, og han prajede derefter en taxa.
Men inden han nåede ret langt væk, stod politiet klar og anholdt ham.
Politiet oplyser til Ritzau, at man har enslydende signalementer af gerningsmanden de to steder.
Inden grundlovsforhøret vil efterforskerne også undersøge, om signalementet passer på andre røvere i uopklarede sager.