Danmark har brug for vise, at det er i stand til at hævde sin suverænitet som stat i det arktiske område.
Det betyder langt flere fly, droner og skibe i Grønland, der kan overvåge himmel og hav.
Det siger Kristian Søby Kristensen, leder ved Center for Militære Studier til TV2.
Danmark er kommet under pres på grund af kritikken fra Trump for, at vi ikke har gjort nok i Arktis. Og nu haster det. Den Korte Avis har på det seneste rettet stærkt fokus mod denne udvikling.
Som det er i dag er der kun to skib, der ovenikøbet r udtjente, samt en slædepatruljer til at kontrollere Grønlands enorme areal.
Regeringens pakke på 15 mia. kr.
I dag har regeringen holdt møde med partierne på Christiansborg for at forhandle om oprustning i Arktis og omkring Grønland.
Der drøftes en pakke til omkring 15 milliarder kroner – den skal blandt omfatte flere skibe, to langtrækkende droner og to slædehold med Sirius-patruljen.
Pakken indeholder også en opgradering i Kangerlussuaq lufthavn, så den kan håndtere F35-fly.
Danmark skal opruste i Arktis-området, som har fået ganske afgørende geostrategisk betydning. Til gengæld skal der bruges relativt færre danske militære kræfter i Østersø-regionen, hvor tanken er, at Sverige og Finland i højere grad kan tage fra. Det er holdningen i NATO.
Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) siger da også, at der er der brug for en oprustning i Arktis.
– Jeg synes, det her er et klart signal fra Kongeriget Danmark om, at vi skal gøre mere i forhold til Arktis. Og jeg lægger ikke op til, at det her er det eneste og det endelige, vi skal gøre, siger han til TV 2.
Arktis har stor betydning
Udviklingen i retning af at styrke den danske indsats i det arktiske område ville givetvis være kommet under alle omstændigheder. Simpelt hen på grund af Arktis’ markant voksende betydning for den internationale storpolitik.
Men det stærke pres fra Trump har sat ekstra tryk på denne proces. USA er særdeles bevidst om den betydning som den politiske kamp omkring Arktis har.
Kampen om Arktis er en kamp om meget vigtige råstoffer, herunder sjældne jordarter, der har kolossal økonomisk og militærstrategisk betydning.
Dertil kommer den afgørende placering, som Arktis har i forhold til eventuelle militære konfrontationer mellem stormagterne og deres allierede – herunder Danmark og og dets store allierede USA.
“Vi har rakt hånden ud til Trump”, siger Mette Frederiksen
Torsdag aften fik lederne af Folketingets partier en orientering af situationen omkring Grønland og Trump.
Efter mødet sagde Mette Frederiksen, at regeringen har rakt hånden ud til Donald Trump efter hans trusler mod Danmark.
“Vi har foreslået en samtale, og den tror jeg kommer”, sagde hun.
Trump sender hilsen til grønlænderne
Samtidig takkede Trump på X grønlænderne for en varm velkomst.
Trump har sammen med sin søn givet indtryk af, at en stor del af grønlænderne gerne vil være en del af USA.
Men TV2’s Jesper Steinmetz der er i Nuuk i Grønland har fået et andet indtryk.
Han siger, at Trumps trusler har skubbet grønlænderne i armene på Danmark. Det er hans indtryk, at opbakningen til Rigsfællesskabet er vokset.
Mange grønlændere vil ikke ændre på rigsfælleskabet. De ønsker ikke fuld selvstændighed. Det siger flere nuværende og tidligere toppolitikere til TV2.
Ingen af parterne: Grønland, Danmark og USA, har interesse i en splittelse.
Det vil kun gavne Vestens fjender Rusland og Kina.
I Rusland fryder man dig over USA’s angreb på Danmark. Det er en splittelse i NATO, som vil gavne Rusland i krigen mod Ukraine. Det siger Andrey Kazankov til TV2.
I Kina er man mest optaget af USA’s mulige indblanding i Kinas interesseområde – især Taiwan.
Men også Kina fryder sig over striden mellem allierede i NATO.
Derfor må man håbe, at Danmark, Grønland og USA i fællesskab finder ud af at styrke sikkerhedspolitikken i Grønland.