Forleden udsendte regeringen det glade budskab, at det nu skal være slut med arbejdsduelige flygtninge på fuld kontanthjælp.
”Der bliver indført en arbejdspligt for alle borgere i kontanthjælpssystemet, som ikke opfylder et opholdskrav og et beskæftigelseskrav,” lyder det i en pressemeddelelse fra udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S).
Det såkaldte opholdskrav som regeringen nu indfører, betyder, at man dels skal have opholdt i riget i mindst ni år ud af ti for at få fuld kontanthjælp og ligeledes ud af de ti år have haft mindst to og et halvt års fuldtidsarbejde.
Der er tale om en aftale, som er indgået mellem regeringen, altså Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne, på den side og Danmarksdemokraterne og Dansk Folkeparti på den anden.
Undtagelserne hober sig op
I den virkelige verden er begrebet arbejde normalt forbundet med ansættelse i en virksomhed med videre og udbetaling af løn.
Men sådan ser virkeligheden ikke ud inde på Christiansborg.
Det viser sig, at kravet om en arbejdspligt på to og et halvt års beskæftigelse stort set intet har med arbejdsmarkedet at gøre.
”Indsatsen i arbejdspligten kan bestå af forskellige beskæftigelsesrettede indsatser,” hedder det i pressemeddelelsen, som fortsætter:
”Det vil primært være nytteindsats, men kan også være virksomhedspraktik og job med løntilskud. Kommunen skal dog altid sammensætte indsatsen ud fra en konkret og individuel vurdering af den enkelte borgers forudsætninger og helbred.”
Altså en omgang ekstra bureaukrati lagt ud på kommunerne af en regering, der ifølge eget udsagn vil bekæmpe bureaukrati.
Videre hedder det:
”Derudover kan danskundervisning, forberedelsestid, jobsøgning og transport mellem aktiviteterne også nedsætte antallet af timer, som borgeren skal have beskæftigelsesindsats i arbejdspligten.”
Og for nu at fuldende komikken, fastslås det, at:
”Hvis borgeren har ordinære løntimer, så vil det nedsætte det antal timer, som borgeren skal være i arbejdspligt.”
Flosklerne stod i kø hos ministre og partiernes ordførere
De fem partier, der står bag aftalen, er åbenbart så begejstrede for resultatet, at udtalelser fra deres ordførere skulle med i pressemeddelelsen
Normalt er det kun resortministeren, der udtaler sig i den slags sager.
I dette tilfælde er det beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S), som blandt andet fastslår, at:
”I Danmark skal alle, der kan, arbejde og forsørge sig selv. Det er både rimeligt – og mest værdigt for den enkelte.”
Økonomiminister og vicestatsminister Jakob Ellemann-Jensen (V) har også fået lov til at være med, og han siger blandt:
”Kommer man til Danmark, skal man mødes med krav om, at man forsørger sig selv.
Udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S) bidrager med denne konstatering:
”Alt for mange udlændinge står fortsat uden for det danske arbejdsmarked.”
Fra politisk ordfører for Moderaterne, Monika Rubin, lyder det blandt andet:
”Det er godt for børn at vokse op med forældre, der går på arbejde.”
Beskæftigelsesordfører for Danmarksdemokraterne, Charlotte Munch, afleverer denne kommentar:
”Når man kommer til Danmark, så skal man arbejde. Det er en grundsten i det danske samfund.”
Endelig bidrager beskæftigelsesordfører for Dansk Folkeparti, Nick Zimmermann med blandt andet disse ord:
”Arbejdspligt bør være en selvfølge, hvis man vil nyde godt af skatteyderbetalte overførselsindkomster.”
Det med disse guldkorn og denne nytænkning, landets fremmeste mænd og kvinder vil bidrage til en fortsat udvikling af det danske samfund og sikring af dets sammenhængskraft.
Kilde til denne artikel:
https://uim.dk/nyhedsarkiv/2023/oktober/ny-aftale-indfoerer-arbejdspligt/