Under Folketingets værdidebat i april sidste år gav Socialdemokratiets udlændinge- og integrationsordfører, Frederik Vad, udtryk for at fjender af det danske demokrati også findes blandt udlændinge, som på papiret ellers ser ganske velintegrerede ud:
“Og det er jo en erkendelse af, at arbejde, uddannelse, bolig, turpas til foreningslivet og en pletfri straffeattest ikke er nok, hvis man samtidig bruger sin position til at undergrave det danske samfund indefra,” sagde Frederik Vad og uddybede:
“Det er ikke længere kun Kærshovedgård, der er epicenteret for den nye værdikamp, det er også Københavns Professionshøjskole. Det er ikke længere kun antallet af politibetjente, lærere, pædagoger eller gadeplansmedarbejdere, der betyder noget.”
Og:
“Det handler også om nu, hvilken pædagogik, hvilken kultur og hvilken ånd de mennesker, der er i fronten i vores velfærdssamfund og i vores civilsamfund, er bærere af. Hvad møder de mennesker med? Et parallelsamfund er ikke længere kun et boligområde i Ishøj. Det kan også være et kantinebord i en statslig styrelse. Det kan også være et apotek i Nordsjælland.”
Forundersøgelse af negativ social kontrol
Udlændinge- og Integrationsministeriet har den 13. marts 2025 i en pressemeddelelse oplyst, at Nationalt Center mod Æresrelaterede Konflikter (MÆRK) i en ny forundersøgelse omtaler 25 beretninger om offentligt ansatte, der ifølge interviewpersonerne har udøvet eller muliggjort udøvelse af negativ social kontrol over for personer i æresrelaterede konflikter.
Eksempler på udøvelsen kan være, hvis en sagsbehandler støtter op om æresnormer over for en person i en æresrelateret konflikt, for eksempel fraråder at tage på krisecenter, uberettiget tilgår og videregiver fortrolige oplysninger eller ikke underretter om forhold, som sagsbehandleren ellers har pligt til at underrette myndighederne om.
MÆRK har været i kontakt med 28 organisationer – både kommuner og civilsamfundsorganisationer – i hele landet, hvoraf der i 10 organisationer var medarbejdere, som kunne genkende problemet. I alt er 25 personer blevet interviewet i forundersøgelsen.
Eksempler fra forundersøgelsen:
En interviewperson fortæller om en ung kvinde, der udsættes for omfattende vold og kontrol af sin familie. Et nærtstående familiemedlem, som arbejder som myndighedssagsbehandler i familiens kommune, har ifølge kvinden truet hende med følgende:
”Jeg holder øje med, hvor du bor. Hvis du skifter adresse, kan jeg slå dig op. Jeg kan slå dig op, hvis du har hemmelig adresse og bor på krisecenter.”
Familiemedlemmet har angiveligt brugt sin stilling til at få adgang til sagen uden at oplyse om sin relation til borgeren, hvorefter vedkommende opsøgte kvinden på krisecenteret. Det førte til, at kvinden følte sig nødsaget til at vende tilbage til familien. Interviewpersonen forklarer, at for kvinden var det ”for uoverskueligt at tage den længere. At skulle kontakte politi og alt muligt, da man jo hele tiden er bange for hvad der sker, hvis man anmelder og sådan noget.”
Et andet eksempel er en sagsbehandler i en kommune, der til en samtale med en ung pige i en æresrelateret konflikt, ifølge interviewpersonen rådgiver pigen til ikke at flytte på krisecenter med begrundelsen:
”Det gør vi arabere ikke”.
Et tredje eksempel er en sundhedsperson, der i forbindelse med en mulig abort angiveligt siger til en borger: ”Det er haram.”
Haram betyder ”forbudt” på arabisk i modsætning til halal, der betyder ”tilladt”. Og netop dette modsætningspar spiller en vigtig rolle for mange muslimer.
Større undersøgelse
Forundersøgelsen kan ikke sige noget om omfanget af problemet, ligesom der ikke kan generaliseres på baggrund af resultaterne. Men forundersøgelsen belyser og identificerer mønstre, hvor offentligt ansatte angiveligt har udøvet eller gjort det muligt at udøve negativ social kontrol.
Udlændinge- og Integrationsministeriet vil derfor nu med afsæt i forundersøgelsen sætte gang i en større ekstern analyse af eventuel udøvelse af negativ social kontrol og tavshedskultur i offentlige myndigheder.
Der er med ”Et frit liv i Danmark – regeringens styrkede indsats mod negativ social kontrol og parallelsamfund” sat to millioner kroner af til formålet.