Den Korte Avis | Putins agenter bruger modbydeligt hemmeligt våben mod vestlige medier og efterretningstjenester

Den Korte Avis | Putins agenter bruger modbydeligt hemmeligt våben mod vestlige medier og efterretningstjenester


I en årrække har vestlige efterretningstjenester været opmærksomme på et påfaldende og skræmmende fænomen.

 

Det går under navnet ”Havana-syndromet”. Begrebet er en betegnelse for en ubehagelig fysisk påvirkning, som specielt rammer, hvad Rusland og dets allierede betragter som repræsentanter for fjendtlige vestlige magter.

 

En stribe amerikanske embedsmænd i udenrigstjenesten har således oplevet dette Havana-syndrom på deres krop. Og det kan være en meget ubehagelig oplevelse.

 

Der kan være tale om stærk svimmelhed og kvalme, kraftig hovedpine og træthed, som i den grad svækker ofrene og i nogle tilfælde ligefrem fører til bevidstløshed.

 

Det helt særlige ved Havana-syndromet er, at det åbenbart i en del tilfælde bliver fremkaldt af lydbølger, hvor offeret knap registrerer, hvordan og hvornår det foregår. Lydbølgerne er der bare og leverer deres ubehagelige bidrag til, at offeret får det dårligt.

 

Det er således en modbydelig oplevelse at blive ramt af dette syndrom. Det gør det til et attraktivt våben for Putin-venlige kræfter, når de vil blødgøre vestlige diplomater og politikere.

 

Havana-syndromet

Fænomenet kaldes ’Havana-syndromet’, fordi denne type påvirkning af helbredet som et politisk våben vendt mod Vesten første gang blev observeret i Cubas hovedstad Havana.

 

Det er næppe nogen tilfældighed, at dette syndrom første gang dukkede op i det kommunistiske Cuba.

 

Havana-syndromet er nemlig bevidst blevet brugt i angreb mod Vesten fra kommunistiske og andre anti-vestlige kræfter – for at påvirke og svække vestlige politikere, diplomater og medier.

 

Nordstream 2 og det berygtede russiske GRU

Fra de seneste år kan man blandt andet notere sig, at en tysk diplomat, der var stærkt involveret i at gennemføre de amerikanske planer om at bremse olierørledningen Nord Stream 2, også blev angrebet af mystiske sygdomssymptomer, der svarede til Havana-syndromet.

 

Nord Stream 2 projektet var i høj grad et projekt, som russerne var ivrige efter at få presset igennem – både for at tjene penge og for at binde Tyskland tættere til Rusland.

 

Det lykkedes i første omgang Rusland at få tyske nøglepolitikere med på projektet. Et klassisk eksempel på tyske politikeres eftergivende holdning til Putin.

 

Men så sagde præsident Biden nej, og det fik Rusland – med den berygtede sikkerhedstjeneste GRU i en nøglerolle – til at lægge et aggressivt pres for at tvinge Tyskland til at gå med alligevel.

 

Terror ved hjælp af lydbølger

Også her brugte russerne metoder, der angreb amerikanske og tyske nøglemedarbejderes helbred som et led i det politiske pres. Blandt andet gjorde man igen brug af lydbølger, der gav offeret helbredsproblemer med betydeligt ubehag.

 

Det ramte blandt andet en medarbejder på den tyske ambassade i Washington, der arbejdede med forsvar mod russiske cyberangreb.

 

Og det ramte ligeledes en tysk topfigur, hvis opgave det var at modarbejde de russiske planer om at bygge Nordstream 2.

 

Hvis Nordstream 2 blev gennemført, ville det kraftigt øge Tysklands afhængighed af Rusland. Derfor skulle modstanderne af projektet generes mest muligt.

 

Den tyske kansler Olaf Scholz var positivt indstillet over for Nordstream 2, og det passede jo Putin. Men Biden sagde eftertrykkeligt nej. Og det gav russerne et alvorligt nederlag og en stor hævntørst.

 

Putin fik en kold skulder omkring Nordstream – og hans system reagerede blandt andet ved at straffe de amerikanske diplomater, der arbejdede med at bremse Nordstream 2.

 

En ledende amerikansk diplomat, der var involveret i dette opgør om Nordstream 2, blev således også offer for mystiske sundhedsproblemer (BILD).

 

Tilsyneladende blev angrebet på hendes sundhed gennemført i hendes lejlighed i Berlin – meget tænkeligt ved hjælp af de lydbølger, som også ramte andre diplomater.

 

Påfaldende forbindelse til Rusland

Over for Wall Street Journal berettede den pågældende diplomat, at hun havde mistanke om at være et blandt flere ofre for angreb af denne karakter, som altså også har ramt blandt andet andre amerikanske diplomater.

 

Til avisen sagde hun: ”Der findes ingen beviser for, hvad der har ramt os. Men det er påfaldende, at flere af os har arbejdet med emner, der er forbundet med Rusland.”

 

Det kan måske lyde som en billig spionroman. Men alt tyder på, at der er tale om benhårde reelle magtkampe på internationalt plan.

 

De russiske angreb skal ikke bare svække de pågældende diplomatiske repræsentanter for USA politisk. Man er ganske bogstaveligt gået efter at svække deres helbred og dermed deres arbejdsindsats, deres dømmekraft og deres beslutsomhed.

 

Det skal så udnyttes politisk af Putin og hans håndgangne folk.

 

Fremtrædende internationale medier afslører Putins spil

En række fremtrædende vestlige medier har nu taget sig for at undersøge, hvem der står bag de aktuelle eksempler på dette russisk iscenesatte ’Havana-syndrom’.

 

Det gælder det berømte amerikanske TV-program 60 Minutes, det tyske ugemagasin Der Spiegel og det meget velinformerede The Insider.

 

Disse mediers opsigtsvækkende afdækning understreger, at Rusland praktiserer en statsdrevet propaganda og politisk-psykologisk krigsførelse med henblik på at svække Vesten og styrke Ruslands aggressive udenrigspolitik.

 

Man har fundet stærke indikatorer for, at den berygtede russiske efterretningstjeneste GRU spiller en afgørende rolle i denne særlige form for angreb på Vesten.

 

’Havanna-syndromet’ er simpelt hen en væsentlig bestanddel af Putins aggression mod Vesten.

 

En særlig enhed er hovedkraften bag Putins lyssky aktiviteter

En særlig enhed i sikkerhedstjenesten GRU, der kaldes 29155, er angiveligt hovedkraften i denne særlige form for krigsførelse, hvor efterretningsvirksomhed blander sig med sabotage og fysiske angreb på regimets fjender.

 

Den velrenommerede tænketank, Institute for the Study of War, påpeger, at denne russiske krigsførelse har været brugt og fortsat bruges til at angribe Vesten både i USA og på internationalt plan.

 

The Insider mener, at den særlige form for hybrid krigsførelse, hvor man blander efterretningsvirksomhed og hel- eller halvmilitære aktioner blandt andet i form af meget ubehagelige lydbølger, allerede blev taget i brug i 2014 i forbindelse med to angreb i Frankfurt. Her blev amerikanske diplomater ramt på deres helbred.

 

Men tilsyneladende prøvede den amerikanske regering i første omgang at ignorere disse mystiske hændelser – måske fordi de politiske konsekvenser ved at gribe ind var for uigennemskuelige.

 

Det gå vildere og vildere for sig

Den berygtede enhed i GRU, kaldet 29155, har angiveligt været stærkt involveret i eksperimenter med teknologier, der kan være årsag til nogle af de mystiske sygdomssymptomer, som har ramt blandt andet amerikanske embedsmænd og efterretningsfolk.

 

Dette er ikke en spionroman. Det er voldsomt magtopgør, en global konfrontation med vildere og vildere midler. Herunder altså modbydelige lydbølger.





Source link