Putin trækker en støtte til det amerikanske forslag om en våbenhvile i langdrag. Det ser ikke godt ud for Ukraine, siger militæranalytiker Jacob Kaarsbo til TV2.
Ukraine har underskrevet
Onsdag underskrev Ukraine et amerikansk forslag til en våbenhvile mellem Ukraine og Rusland.
Derefter var det Ruslands tur til at skrive under. Men det trækker i langdrag.
Rusland står stærkt på slagmarken og vil erobre mest muligt land, inden Putin eventuelt underskriver en våbenhvile.
Rusland vil snart have tilbageerobret hele Kursk-regionen, siger Kreml-talsmand Dmitrij Peskov.
Derfor forhaler Putin sit tilslutning til en våbenhvile, som Trump vil have igennem.
Her bruger Putin det velkendte kneb: På overfladen stiller han sig velvillig over for en våbenhvile.
Men samtidig stiller han en række betingelser til en våbenhvile som en forudsætning for at skrive under. Betingelserne som er så vidtrækkende, at de er helt uspiselige for Ukraine.
Han kræver, at der bliver stoppet for våbenleverancer til Ukraine, og at Ukraine stopper med at mobilisere soldater.
Disse krav er uacceptable for Ukraine. De vil svække Ukraine afgørende samtidig med, at Rusland kan bruge en våbenhvile til at arbejde videre med at gøre sig stærk, siger militæranalytiker Jacob Kaarsbo til TV2.
Torsdag var Trumps særlige udsending for Mellemøsten, Steve Witkoff, i Moskva for at drøfte planerne om en våbenhvile. Når han har informeret Trump, vil præsidenten tale med Putin, ifølge talsperson Dmitrij Peskov.
Ifølge flere medier fik Steve Witkoff lov til at vente i flere timer, inden han sent fik et møde med Putin. En magtdemonstration fra russisk side.
Og nu hedder det sig, at der vil være nye kontakter mandag om Ruslands holdning til en våbenhvile.
Denne forhaling bruger Rusland til nye stærke angreb på Ukraine. De prøver især at få drevet ukrainerne ud af Kursk-regionen i Rusland, inden der bliver indgået en våbenhvile.
Og de er ikke blevet stoppet af Trump. Han har ikke stillet russerne stolen for døren og krævet at de skal underskrive våbenhvilen.
Det ser ikke godt ud for Ukraine, siger militæranalytiker
Den sikkerhedspolitiske ekspert Jacob Kaarsbo siger, at han frygter, at Trump vil bøje sig for Putins krav om stop for militærhjælp til Ukraine som forudsætning for at skrive under på en aftale om våbenhvile .
Det kan få hele våbenhvilen til at bryde sammen, fordi det vil være uacceptabelt for Ukraine og for Europa, siger Kaarsbo.
Jacob Kaarsbo mener desuden, at det er forkert, når Putin påstår, at russerne har omringet 10.000 soldater i Kursk-regionen.
“Det er der intet i efterretningerne, der tyder på”, siger han til TV2.
Denne påstand ser han også som et led i at forhale processen til skade for Ukraine og til gavn for Rusland. Man kan tilføje, at den også er et led i få ukrainerne til at virke svagere, end de er, og dermed styrke de kræfter – med Putin i spidsen – der ønsker at indgå aftaler hen over hovedet på ukrainerne.
Det kræver at stærkt pres på Rusland, hvis det skal frafalde disse planer. Men i øjeblikket er der ikke meget, der tyder på, at der kan komme et sådant pres.
Trump vil gå Putins vej, forudser Kaarsbo og andre iagttagere. Det flugter med Den Korte Avis’ vurdering.
Trump trækker i land
Under valgkampen sagde Trump, at han kunne afslutte krigen i Ukraine på 24 timer. Det bliver han spurgt til i et interview på Fox TV . I svaret trækker han i land, og siger at påstanden var “lidt sarkastisk”.
Men tilbage står, at der er meget stor fare for, at Putin og Trump går sammen om at skubbe Ukraine ud på sidelinjen og lave en ‘fredsløsning’, som man så vil prøve at presse Ukraine til at æde.
En ‘fredsaftale’ mellem Putin og Trump er dødsensfarlig for ukrainerne. Alt tyder på, at den vil indebære, at Ukraine vil blive underkastet en alliance mellem Putin og Trump.
Iagttagere har sammenlignet denne situation med katastrofen efter Første Verdenskrig, hvor Storbritannien så passivt til, mens Hitler annekterede Sudeter-landet. Denne gang kan Ukraine blive offeret.
Selvfølgelig vil historien ikke bare gentage sig. Forløbet omkring Ukraine vil være et andet, end det var tilbage i historien. Men der er ganske klart en fare for, at Trump og Putin laver aftaler ‘i porten’, som det demokratiske Europa ikke har styr på – sådan at man får en faretruende Putin-Trump akse i verdenspolitikken.
Angreb på de demokratiske kræfter
Foreløbig ved ingen mere præcist, hvad en sådan Putin-Trump akse kan betyde. Men den kan komme til at indebære en styrkelse af makkerparret Putin og Trump med deraf følgende angreb på de demokratiske kræfter i Europa.
Det står lysende klart, at alliancen mellem Trump og Putin udgør en trussel mod demokratiet i Europa. Her indtager den demokratisk valgte Trump og diktatoren Putin noget forskellige roller. Men de ka begge udgøre en alvorlig udfordring for de demokratiske kræfter.
Og de udgør en særlig stor og bekymrende trussel, når de allierer sig med hinanden, sådan som vi nu ser det i stigende grad.
Den russiske trussel mod Ukraine er vedvarende meget bekymrende. Og den bliver forstærket af Trumps overordentligt venskabelige relation til Putin.
Det vil blive vanskeligt at finde en holdbat vej ud af denne situation. En vej, der ikke sælger ukrainerne, men som har en chance for at blive omsat til virkelighed med tilstrækkelig politisk opbakning.
En sådan vej skal naturligvis give den stærkest tænkelige støtte til Ukraine. Men den skal samtidig kunne samle en tilstrækkelig bred opbakning til. at den er levedygtig.
Opsigtsvækkende forslag
Nogle politiske aktører og iagttagere har forsøgsvis luftet opsigtsvækkende tanker om. at man kunne lade sig inspirere af delingen af Tyskland efter Anden Verdenskrig. Med en russisk kontrolleret stat på et vist territorium og en demokratisk stat på en anden del af territoriet – som det skete med Øst- og Vesttyskland.
Men dette ville være en overordentlig usikker og vakkelvorn konstruktion, og frem for alt indebærer den, at man giver dybt problematiske indrømmelser til det totalitære Rusland.
Nogle røster taler om, at man måske kunne tænke sig en ‘løsning’, hvor den vestlige del af af det omstridte område kunne blive koblet til Vesten og få lov til at blive del af EU – men uden at deltage i en vestlig militær alliance. Måske skulle medlemskab af EU være muligt, men ikke medlemskab af NATO.
Putin og Trump vinder frem
Men som sagt: Som situationen er i dag, virker dette umiddelbart som noget hjernespind. Og det er så ganske klart ikke nogen ønskværdig udvikling.
Alligevel er der grund til at nævne det, fordi den slags ‘hjernespind’ kunne gå hen og blive mere aktuelt, end man umiddelbart forestiller sig.
Den ubehagelige virkelighed er, at Putins totalitære Rusland er på vej mod en alarmerende voksende magtposition i Europa.
Det går vel at mærke hånd i hånd med en hastigt stigende indflydelse Donald Trump, der absolut ikke er nogen garant for demokrati – jævnfør hans forestillinger om at annektere Grønland.
Det falder åbenbart ikke Trump svært at være på bølgelængde med Putin og lave ‘deals’ med ham. Her er Trump ikke en demokratiets vogter.
Der er i den grad brug for, at Europa står værn om demokratiet og bekæmper de totalitære kræfter, som presser på for stigende indflydelse i forhold til vores samfund.
Og der er brug for at rette et skarpt lys mod risikoen for tvivlsomme alliancer mellem Donald Trump og Vladimir Putin, som kan bidrage til løbende svækkelse af fundamentet for vores samfund.