Af Kirsten Damgaard, kulturpsykolog
Jeg møder mange flittige nye indvandrere fra østlande. Nogle er stuepiger på hoteller, andre er håndværkere og en del arbejder i sundhedssektoren. Mange af de polske jøder, der kom omkring 1968, er selvforsørgende kunstnere eller læger. Men der er også nogle livsformer, som jeg vil betragte som en byrde for vores land.
Her fortæller en 2.generations polsk indvandrerkvinde, der har fået meget usselt liv og været sex-arbejder, om at hendes mor skaffer piger til Danmark. Moderen sørger for at den kedelige strøm af uønskede migranter fortsætter, og Danmark må så punge ud når de unge synker.
”Da jeg blev født, havde min mor allerede 3 børn med 3 forskellige mænd og kunne ikke tage sig af dem, så jeg blev sendt til min mormor i Polen. Der boede jeg de første 7 år af mit liv, indtil min mor en dag dukkede op og hentede mig igen. Jeg savnede min mormor forfærdeligt selvom hun også havde været en hård kvinde. Men jeg var tryg hos hende.
Vores hjem i København var derimod som en banegård min mor hjalp tit andre unge polske piger med at komme til Danmark og få arbejde som dansere eller champagne piger. Men de skulle også være villige til at gøre andre ting for at tjene penge.”
”Jeg så min mor tage en streg kokain første gang, da jeg var 11 år, og jeg har også set mine ældre søskende tage stoffer sammen med min mor, så jeg tænkte at det på en måde var normalt.”
Kilde : Læs hele artiklen: Jeg vil aldrig sælge min krop igen, i Hus forbi nr.10 oktober 2023