Justitsminister Peter Hummelgaard (S) vil nu undersøge, om det inden for gældende ret er muligt for politiet at være mere åbne om for eksempel nationalitet.
”Helt generelt er jeg tilhænger af, at politiet kommunikerer så åbent som muligt, sagde Peter Hummelgaard onsdag under et samråd i Folketingets Retsudvalg.
Samrådet var indkaldt af Dansk Folkepartis medlem af Retsudvalget, Mikkel Bjørn, som blandt andet ville have en orientering om politiets regler for offentliggørelse af etnicitet i forbindelse med kriminalitet.
Gruppevoldtægt i Aarhus
Årsagen til samrådet var en sag om gruppevoldtægt fra Aarhus, hvor politiet havde oplyst, at tre eftersøgte i sagen ikke var etniske danskere.
Senere kom det frem, at politiet med den oplysning havde handlet i strid med gældende retningslinjer i politiets etiske håndbog.
Her fremgår det blandt andet, at politiet ikke registrerer etnicitet bortset fra tilfælde, hvor der er behov for det i for eksempel en efterlysning
For at få en klaring på reglerne oplyste Peter Hummelgaard under samrådet, at han nu har bedt Rigspolitiet om i samarbejde med Justitsministeriet at overveje, hvordan håndbogen kan tilpasses i forhold til, hvordan pressen skal håndteres.
Vigtigt at skelne
I løbet af samrådet understregede Peter Hummelgaard flere gange, at det er vigtigt at skelne mellem efterforskning og sager, hvor der er faldet dom.
”I forhold til konkrete straffesager, hvor en række oplysninger som gerningstid, gerningssted og antallet af anholdte ofte vil være kendt af offentligheden, så vil en oplysning om etnicitet i mange tilfælde være en personoplysning og vil derfor have potentialet til at falde ind under reglerne om databeskyttelse,” lød det fra Peter Hummelgaard.
Men den købte Mikkel Bjørn ikke
Den holdning var Mikkel Bjørn dog lodret uenig i.
”Vi kan ikke nøjes med en rapport fra Danmarks Statistik. Vi har brug for de daglige beretninger, og de bliver i dag i vidt omfang skjult for befolkningen,” lød det fra Mikkel Bjørn.
Han var således spændt på, hvad der ville komme ud af ministerens kig i Rigspolitiets interne håndbog.
”For det her er oplysninger, befolkningen har krav på at få at vide,” understregede han.
Vil være meget ked af at pålægge politiet ting
På sin side erklærede Peter Hummelgaard, at uanset resultatet af gennemgangen af politiets etiske regler vil han være meget ked af at pålægge politiet ting, der skal offentliggøres i forbindelse med en forbrydelse.
”Der har jeg tillid til, at de kommunikerer det, der er vigtigt for efterforskningen. Når mistænkte bliver fremstillet i grundlovsforhør og retssager begynder, får offentligheden fuldt indblik i, hvem gerningspersonerne er,” lød det fra justitsminister Peter Hummelgaard.