Der var ingen nåde og barmhjertighed for de fire døtre, hvis hverdag i hjemmet i Sorø var et uendeligt mareridt af tæsk og brutal mishandling.
”Vi ville blot gøre dem til gode muslimske piger,” lyder det fra de syriske forældrene, den nu 44-årige mor, Afaf Mustafa Almustafa og den nu 55-årige far, Farouk Mahmoud Bali.
Efter at være blevet varetægtsfængslet den 21. juli 2021 blev det syriske forældrpar ved Retten i Næstved Kendt skyldige i vold, mishandling og psykisk terror mod de fire piger, der på det tidspunkt, var 17, 16, 11 og 3 år gamle.
”Med baggrund i forældrenes etniske og muslimske oprindelse”
Moderen blev idømt et år og tre måneders fængsel, medens faderen fik et år to måneders fængsel samt udvisning med indrejseforbud i 12 år for begges vedkommende.
Forældrene blev blandt andet dømt for brutal mishandling i form af slag og brutale spark i maven og tæsk på pigernes bare hud hud med grydeskeer, ledninger og bælte samt brændt med lightere.
Som en del af den brutale behandling havde en af pigerne blandt andet fået hældt chilipeber i munden og nægtet adgang til at få noget drikke.
Den psykiske terror omfattede trusler om drab fremsat med en hævet køkkenkniv, trusler om at få begge ben brækket, trusler om at få hovedet flækket, trusler om at blive levende begravet, fremgår det blandt andet af anklageskriftet, som konkluderer, at:
”Overgrebene mod pigerne er begået med baggrund i forældres etniske oprindelse og muslimske baggrund.”
Efter domsafsigelsen ankede forældrene, som var varetægtsfængslede, på stedet dommen til landsretten, som hævede straffen for begges vedkommende til halvandet års fængsel og stadfæstede udvisningsdommen.
En nyttesløs dom: Forældrene er på fri fod og pigerne er i livsfare, mener PET
Den udvisningsdom, som Landsretten stadfæstede, er i realiteten ikke det stykke papir værd, den er udskrevet på.
Da Danmark på grund af forholdene i Syrien ikke tvangsudsender folk til landet, bor pigernes forældre nu på Kærshovedgård.
Og her er de i realiteten på fri fod ud over meldepligt én gang i døgnet, og det har de benyttet sig af og flere gange fundet frem til pigernes hemmelige opholdsadresser, uden at der af den grund er blevet grebet ind over for dem.
Det på trods af, at myndigheder inklusive PET har erklæret, at pigerne er i livsfare, hvis forældrene får fat i dem.
Af en aktindsigt, som TV 2 har fået, fremgår det blandt andet, at:
Pigerne er i livsfare og kidnapningsfare, hvis forældrene finder frem til dem, og derfor skal de beskyttes, lød det blandt andet.
Det blev samtidig understreget, at det ikke kun var forældrene, men hele familienetværket, der udgjorde en risiko.
En nat på en altan i Sorø
Da Sara og hendes storesøster klokken tre om natten den 21. juni 2021 flygtede fra hjemmet i Sorø ved at springe ud fra en altan og gå til politiet håbede de to piger på et liv i frihed.
Det håb gik i opfyldelse ved forældrenes varetægtsfængsling den 21. juli og efterfølgende dom og udvisning.
”Jeg var så lettet over, at nogen troede på os, og at de blev straffet for deres handlinger. Og så håbede jeg jo virkelig, at de ville blive sendt ud af landet, og at mareridtet ville få en ende,” fortæller Sara til TV 2.
Men et nyt mareridt startede
Sara husker, hvor chokeret hun blev, da forældrene første gang fandt frem til hendes storesøster i Grenaa.
Sara boede også selv i byen, og derfor måtte de begge flytte.
”Jeg ved ikke, hvordan det lykkedes dem at finde hende, men det var så ubehageligt. De har før truet med at slå os ihjel, og jeg er ikke i tvivl om, at de kunne finde på det,” fortæller hun til TV 2.
I 2023 blev forældrene igen anmeldt.
Denne gang for kidnapningsforsøg, da faderen opsøgte og overfaldt Saras ene lillesøster, som dengang var 13 år.
Efter denne episode måtte også hun flytte.
Og i juni i år skete det igen. Denne gang forSaras mindste lillesøster på syv år.
Så hun måtte også flyttes fra en plejefamilie, som hun havde boet hos i to år, og som hun elskede.
”For første gang var hun hos en familie, hun virkelig elskede, og som elskede hende. Hun kaldte dem mor og far, hun havde søskende, skole og fritidsaktiviteter. Jeg kan ikke holde ud, at mine forældre har taget det fra hende,” siger Sara til TV 2 og fortsætter:
”Det kan ikke passe, at vi fire døtre, der så gerne vil Danmark, skal leve i frygt og gemme os, mens vores forældre kan få lov at bevæge sig frit rundt og ødelægge vores liv.”
Hun understreger over for TV 2, at hun ikke kommer til at flytte igen, selv hvis hendes forældre opsøger hende.
For midt i kaosset har hun skabt et liv for sig selv, som hun ikke vil bytte for noget. I sommer blev hun student, hun bor i sin egen lejlighed, har to fritidsjobs, gode venner og en selvvalgt familie. Men hun savner sin lillesøster, skriver TV 2.
Men hvordan kan det gå til, at et udvist forældrepar med adresse på Kærshovedgård gang på gang kan få opsporet deres børn på hemmelige adresser, hvor de lever med nye navne?
Det er det store spørgsmål, som myndighederne skylder en særdeles god forklaring på.
To muligheder: Offentligt ansatte muslimer eller syriske jungletrommer
Umiddelbart er der to muligheder.
Enten er der tale muslimer ansat i offentlige embeder, hvor de har adgang til højt klassificerede personoplysning som i dette tilfælde, hvor det har været på tale at politibeskytte de fire piger.
Eller også syriske jungletrommer, hvor syrere rapporterer tilbage til pigernes forældre og familie, hvis der i deres nabolag pludselig dukker en syrisk udseende pige op i en dansk familie.
Hvad det første angår, udgav Nationalt Center mod Æresrelaterede Konflikter (MÆRK), i marts en rapport, der afslørede 25 konkrete eksempler på, hvordan muslimsk ansatte i offentlig tjeneste misbruger deres stilling til at knæsætte islamiske værdier i indvandrekredse.
Således blandt andet ved at fortælle en muslimsk familie, på hvilket krisecenter et familiemedlem befandt sig.
”Det er ikke noget, der på den måde overrasker mig, men det er rystende at sidde og læse det på papir,” sagde den socialdemokratiske udlændinge- og integrationsordfører, Frederik Vad, dengang til BT.
Den anden mulighed med syriske jungletrommer er heller ikke et ukendt fænomen, hvor især en afghansk ring af taxachauffører i september 2005 sporede den flygtende Ghazala Kahn til banegården i Slagelse, hvor hendes bror æresdræbte hende med et pistolskud, er et af de mest kendte.
Men tre gange er det lykkes for forældrene at opspore de piger, som PET mener er i livsfare, hvis forældrene får fat i dem.
Og tre gange, uden at de relevante myndigheder tilsyneladende har igangsat en målrettet indsats for at finde frem til kilden, der har afsløret pigernes hemmelige adresser.
Så selvom forældrene er udvist, kan de roligt fortsætte deres islamiske hævntogt med blandt andet forsøg på kidnapning mod de piger, der blev tæsket og ufatteligt mishandlet med det ene formål at gøre dem til ”gode muslimske piger”.
Der var engang
Danmark var engang et retssamfund, men det sluttede den 1. juli 1992, da Menneskerettighedskonventionen blev inkorporeret i dansk lovgivning efter ratificeringen den 3. september 1953.
Siden den 1. juli 1992 har dansk retspraksis inklusive Højesteret således været underlagt en domstol i Strasbourg, hvor menneskerettigheder først og fremmest defineres som forbrydernes og ikke ofrenes rettigheder.
Men det generer tilsyneladende det store flertal af såkaldte lovgivere i Folketinget, selvom retsfølelsen i befolkningen af samme grund lider det ene store knæk efter det andet.
Inde i Christiansborg-boblen trækker man blot på skuldrene og siger: ”Vi finder en løsning” – og lader det blive ved det.
Kilder til denne artikel:
https://ekstrabladet.dk/krimi/fire-doetre-mishandlet-de-maatte-ikke-blive-for-danske/9039155