af Dines Bogø
Den pensionerede TV2-direktør Peter Kramer har brugt både meget tid og mange kræfter på at afdække begivenheder i en periode, som der hidtil kun er skrevet lidt om.
Kongehuset har ikke ønsket at bidrage med oplysninger, og i de mange bøger om Kongehuset i mellemkrigsårene finder man ikke meget om familieforholdet mellem Danmark og Tyskland. Hidtil har Kongehuset kun offentliggjort papirer til og med Chr. IX’s regeringstid (1863-1906).
Hvad skal vi med den historie, som Peter Kramer nu fortæller?
De danske politikere forsøgte at balancere politisk i samme periode: Endelig ikke genere den store nabo mod syd og samtidig vise, at Danmark havde sin egen selvstændige, neutrale politik. Politikerne fortsatte mere åbenlyst samarbejdspolitikken langt ind i Besættelsen.
Kongehuset havde af historiske grunde meget tætte familieforbindelser til Tyskland. De kontakter fortsatte, men samtidig forsøgte Kongehuset at holde meget lav profil, og den danske presse blev sjældent informeret om besøgene.
Efter Befrielsen kan man læse og høre om Kongen og familien, der under hele Besættelsen havde holdt afstand til Værnemagten.
I maj 1945 landsforviste Kong Chr. X sin svigerinde Prinsesse Helena, og efterkrigstiden hæfter sig ved den episode som et symbol på Kongehusets generelle holdning til Hitler-Tyskland.
Peter Kramer sætter spørgsmålstegn ved historien. Var udvisningen en afledningsmanøvre for at trække fokus væk fra, hvad der ellers var foregået?
Gik Kongehuset for vidt i mellemkrigsårene, når man fortsatte den tætte kontakt til den tyske familie? Var det mere end nødvendige høflighedsvisitter, når Chr. X og Adolf Hitler havde flere helt private møder?
Hvem tildelte de mange ordener? Var det regeringen, der forlangte udnævnelser af de mange tyskere, eller var det kongen, der af egen lyst delte ordener ud? Førte kongen politik uden om regeringen, eller var de mange og tætte kontakter sydpå koordineret?
Man skal lede længe efter fotos i danske aviser og årbøger fra møderne i Berlin, men Kramer giver utallige eksempler på fotos fra de mange gensidige besøg mellem Danmark og Det Tredje Rige.
Den danske presse skrev kun ganske lidt om de uhyrligheder, der foregik i Tyskland. Man kan derimod læse om de store bryllupper mellem danske prinsesser og tyske officerer, der tydeligt markerede deres medlemskab af “partiet”.
Kongefamiliens forhold til festspillene i Bayreuth omtales, og forholdet mellem store dele af den danske adel og Tyskland endevendes.
Kramer får også historierne med om Hermann Göring og hans glæde ved det danske wienerbrød.
Politikere og kongehus er enige om den officielle holdning til Værnemagten, og begge parter fordømmer urolige elementer.
Generelt er holdningen i den danske befolkning sammenfaldende med kongehuset og politikerne, men den vipper gradvis, jo tættere man kommer på det tyske sammenbrud.
De danske hær- og flådechefer overværer imponeret en 4½ times militærparade i Berlin på Hitlers 50-års fødselsdag. Sport og kunst trives på højt plan mellem Tyskland og Danmark.
Peter Kramer har gravet dybt, og han skriver en historie, der ikke er skrevet før. Men ét er sikkert: Han står ikke først i køen, når der næste gang skal uddeles ridderkors.
Foto: November 1937. Det danske kronprinspar sammen med Hermann Göring og hans gæster. (Hermann Görings private fotoalbum, nu Library of Congress, USA).
Peter Kramer: RIDSER I LAKKEN. 1. udgave. 1. oplag. 372 sider. Forlaget Momenta 349,95 kr.