Tak til Svend Lindhardt for endnu engang i Den Korte Avis at gøre os klogere på, hvad der foregår.
Man læser, at nu er der støttekoncert for palæstinenserne i Gaza med gode, velmenende danske musikere.
Og senest har den danske regering doneret millionbeløb til Gaza-palæstinenserne.
Når man som jeg fra sidelinjen har fulgt med i hele problematikken omkring Israel og “palæstinenserne” er det helt utroligt, at det endnu engang er lykkedes sidstnævnte at fremstå som uskyldige ofre for israelsk krigeriskhed.
Den palæstinensiske offerfortælling har kørt lige siden staten Israels oprettelse og bevirket, at alle løgnene har slået rod, specielt hos de venstreorienterede, som elsker offer-fortællinger, så de virkelig kan vise deres medfølelse og gode vilje.
Men sandheden er jo, at palæstinenserne aldrig har været ofre for andet end deres eget had til Israel.
Da staten Israel blev oprettet i 1948, opfordrede de omkringliggende lande palæstinenserne til at forlade landet, indtil de i løbet af en uge havde bekæmpet det nye israelske styre.
De mange tusind, som fulgte opfordringen, har siden hen skreget op om, at de blev FORDREVET AF ISRAELERNE!
Og det lykkedes som bekendt ikke at nedkæmpe Israel dengang og heller ikke ved de angreb, som fulgte.
Men den falske offerfortælling var født.
Ligeledes med det, der foregik i Israel på den tid. Enkelte israelere har gået hårdhændet til værks, måske i forhold til en eller to palæstinensiske landsbyer.
I palæstinensernes offerfortælling BLIVER TALLET TIL 400 LANDSBYER, som er blevet massakreret og indbyggerne fordrevet.
Og sådan blev det ved op igennem årene, f.eks. i forbindelse med Oslo-aftalerne, hvor det selvfølgelig bliver ISRAEL, der får skyld for de kuldsejlede forhandlinger om en to-statsløsning, selv om israelerne var positive og palæstinsenserne imod, fordi de IKKE ANERKENDER STATEN ISRAELS RET TIL AT EKSISTERE.
Alligevel gik Israel med til at etablere de to selvstyreområder, fordi de gerne ville leve i fred med palæstinenserne.
I 2005 forlod alle israelere Gaza og efterlod et område i vækst til palæstinenserne, gode bygninger og landbrug og andre erhverv.
Men hvad skete der? De valgte en terrorbevægelse ved et demokratisk valg til at lede Gaza, og denne ledelse brugte de fleste ressourcer og kræfter på at opbygge det krigeriske tunnel-område med den øverste dagsorden at udslette Israel. Ved målinger af palæstinensernes holdninger fandt man, at 2/3 af dem støttede og støtter Hamas og kampen mod Israel.
Israel forsvarede sig imod gentagne raket-angreb, men de havde ikke fantasi til at forestille sig, hvor grusomt palæstinenserne ville angribe dem 7.oktober 2023.
Det blev et angreb, der ændrede meget – og sikkert for altid i Israel.
Op til det havde der udviklet sig en stor fredsbevægelse, som dog blev mindre og mindre for hvert angreb palæstinenserne foretog.
Samtidig var det lykkedes palæstinenserne at få omverdens sympati – og ENORME STØTTEKRONER, og de har efterhånden fået et ry i mange muslimske lande som psykisk syge, fattige tiggere, hvor man ikke vil modtage dem.
På en af mine rejser til Israel talte jeg med en kvinde, hvor jeg sagde, at EU støttede palæstinenserne med ressourcer, og det var ikke positivt ment. Men hun trak bare på skuldrene og sagde : “Ja, men USA støtter Israel, så det kan vel gå lige op.”
Et meget godt udtryk for den menige israelers tankegang.
Men problemet var og er, at palæstinenserne indeholder et ubændigt jødehad og ønsker staten Israel udslettet, selv om de skjuler det, fordi de godt ved, at det ikke er spiseligt for en velmenende vesterlænding. Og dette had giver de til stadighed videre til deres børn.
Dagen efter d.7.oktober så man en gaza-palæstinenser stille sig ud på gaden og råbe:
“Ære og værdighed!” – i forbindelse med det mest brutale og grusomme terrorangreb i historien!
Der er stadig dette had til Israel blandt mange palæstinensere, både i Gaza, på Vestbredden og også blandt muslimske indvandrere rundt om i verden og deres mange venstreorienterede støtter.
Så det er her, der skal tages fat: kræv at palæstinenserne aflægger dette had og opgiver ønsket om at udslette Israel, før I donerer penge og synger for dem.
Palæstinenserne har aldrig været uskyldige ofre i konflikten. Før der bliver taget fat om det grundlæggende holdningsproblem for alvor, bliver der ikke fred.
Palæstinenserne trænger selv til at komme ud af dette selvskabte offer-fængsel, og man hjælper dem IKKE ved at støtte dem i deres destruktive tankegang.
Birgit Klein

