Den Korte Avis | Palæstinenserloven bragt 321 palæstinensere til Danmark – den blev en katastrofe, der ikke skal gentages

Den Korte Avis | Palæstinenserloven bragt 321 palæstinensere til Danmark – den blev en katastrofe, der ikke skal gentages


At fejle er menneskeligt, men ingen uden tåben fremturer i tåbeligheden

Dette gamle latinske fyndord, hvoraf vi med flid og fryd altid udelukkende citerer den første del, tolker vi på den måde, at man ikke skal lade sig gå alt for meget på af alle ens mange fejltagelser, for fejlbarlighed er nu engang et menneskeligt vilkår. Det er vores natur, så vi kan med sindsro tilgive os selv.

 

Men det er overhovedet ikke sådan, at citatet i dets helhed skal forstås.  Citatet fordømmer os tværtimod, når vi i vores fejhed og bekvemmelighed blot slår ud med armene og lallegladt og bekvemt fritager os selv for ansvaret for, at vi nu igen fremturer i vores fejltagelser.

 

Ovenfor bragte citat er netop nu hyperaktuelt, fordi Venstrefløjen under ledelse af Enhedslisten stiller krav om, at den danske regering skal bringe traumatiserede og syge palæstinensiske børn ud af Gaza, så de og deres familier ophold kan få ophold i Danmark, så de kan blive behandlet på danske hospitaler.

 

Lad det være sagt med det samme. Jeg er helt på det rene med, at børnene er uskyldige ofre, hvis lidelser og død, det er rædselsfuldt at være vidne til, MEEN det er ikke desto mindre at fremture i tåbeligheden, hvis vi tror, at løsningen består i at hente børnene og deres familier til Danmark. Man skal nemlig som bekendt aldrig gå tilbage til en fuser.

 

Palæstinenserloven 1992

For vi har med Palæstinenserloven fra 1992 prøvet dette her før.

 

Her fik 321 palæstinensere afslag på deres ansøgning om asyl, fordi situationen i deres hjemland af Flygtningenævnet vurderedes som værende sikker-

 

Men den afgørelse fra landets lovlige myndighed fik en gruppe bestående af BZere, forfattere og humanistiske præster omgjort. Forløbet var nogenlunde således:

 

Kirkeasylet

Præsterne i Enghave Kirke og Blågårds Kirke tilbød som en reaktion på afvisningen palæstinenserne asyl i deres kirker med henvisning til, at man i kirken har en særlig forpligtelse overfor ens nødstedte næste. De udviste palæstinensere kunne så opholde sig i kirkerne beskyttet mod myndighederne af kirkernes fredhellighed.

 

Ved siden af oprettedes en såkaldt Støttegruppe bestående af BZere, præster og humanister, der krævede Flygtningenævnets afgørelse omstødt, så palæstinenserne kunne få opholdstilladelse. Sagen stod på i lang tid, men tilslut besluttede et flertal i Folketinget med udgangspunkt i Socialdemokratiet, SF og Radikale, at Flygtningenævnets afvisning skulle omgøres, så de 321 palæstinensere fik opholdstilladelse.

 

Og hvordan gik det så efterfølgende de 321 palæstinensere?

Her skal blot bringes nogle få oplysninger:

  • I løbet af det første år rejste ikke mindre end 312 af de 321 på besøg i deres hjemland, hvor de jo ellers havde påberåbt sig, at deres liv var truet.
  • 56 % af dem blev efterfølgende dømt for kriminalitet
  • 74% var efter flere år fortsat på overførselsindkomst.
  • 245 har siden erhvervet dansk statsborgerskab, så længslen efter hjemlandet har næppe været så stor.

 

Løsninger

Det vil efter min opfattelse være at ”fremture i tåbeligheden”, hvis vi i den nuværende situation tager Gazas palæstinensiske børn og deres familier til Danmark. Den palæstinensiske befolknings gigantiske problemer i Gaza kan ikke løses i Danmark, så meget mere som sporene fra Palæstinenserloven virkelig skræmmer.

 

Det er med hovedet under armen, hvis vi tager dem og deres familie til Danmark. Det betyder ikke, at Gazas befolknings problemer ikke skal adresseres, men vi er nødt til at finde en smartere måde, så vi undgår Palæstinenserlovens fiasko. De skal under ingen omstændigheder hertil.

 

  1. Vi kunne f.eks i stedet understøtte læger og hospitaler i Gaza.
  2. Vi kunne kræve, at de stenrige arabiske kongedømmer og emirater tog noget af ansvaret på sig.
  3. Forudsætningen for al hjælp er imidlertid, at Hamas terroristiske og autoritære styre af Gaza må bringes til ophør. Og her ville det facilitere processen, hvis de arabiske emirater ophørte med at finansiere, huse og støtte Hamas, der er den egentlige ansvarlige for, at situationen i Gaza har udviklet sig så ulykkeligt.

 

MEN: EN GENTAGELSE AF PALÆSTINENSERLOVENS INDVANDRING AF UINTEGRERBARE OG KRIMINELLE PALÆSTINENSISKE TERRORISTER: NEJ TAK

Svend Lindhardt





Source link