Med henvisning til Menneskerettighedskonventionen har Højesteret fredag underkendt udvisningen af en 22-årig pakistaner, der var dømt for trafikdrab og hensynsløs vanvidskørsel.
I stedet fik pakistaneren en advarsel m udvisning
”Jeg så ham kun i et splitsekund”
Hastighederne var oppe på mellem 126 og 145 kilometer i timen, da den dengang 19-årige pakistaner i juni 2021 kørte om kap med to andre biler gennem dele af det københavnske nordvestkvarter.
I krydset Borups Allé – Mågevej ramte han en fodgænger med så høj fart, at fodgængeren røg op over kølerhjælmen og smadrede bilens forrude og derefter fortsatte gennem luiften og landede bag bilen.
Der var tale om en 21-årig mand, som døde på stedet.
”Jeg så ham kun i et splitsekund,” forklarede pakistaneren dengang i byretten, hvor han nægtede at have kørt om kap med to andre biler.
Byretten: Advarsel om udvisning
Under sagen behandling ved Retten på Frederiksberg blev pakistaneren af et enig nævningeting den 6. juli 2022 kendt skyldig i uagtsomt manddrab og vanvidskørsel, ligesom retten fandt det bevist, at han havde deltaget i kapkørsel.
Det blev takseret til tre år og ni måneders fængsel samt frakendelse af kørekortet i fem år.
Anklagemyndigheden havde efter samråd med Udlændingestyrelsen krævet udvisning, men det afviste retten og gav i stedet pakistaneren en advarsel om udvisning.
Retten henviste i den forbindelse til, at pakistaneren aldrig har boet i sit hjemland, kun taler få ord af sproget og intet kender til pakistansk kultur.
Men den købte anklagemyndigheden ikke og ankede byrettens afgørelse til Østre Landsret
Østre Landsret: Udvisning og forhøjet straf
Under sagens anke ved et nævningeting i Østre Landsret blev både byrettens straflængde manglende udvisning underkendt.
”Byrettens dom i sagen mod Tiltalte ændres således, at straffen forhøjes til fængsel i 4 år og 6 måneder, at frakendelsen af førerretten sker for et tidsrum af 7 år regnet fra den 20. juni 2021, og at tiltalte udvises af Danmark med indrejseforbud i 6 år.,” hedder det i Østre Landsrets afgørelse den 12. oktober 2023.
Forhøjelsen af straffen skete med blandt andet den begrundelse, at pakistaneren under hele sin vanvidskørsel gennem tæt bebygget område havde udgjort en fare for andres liv og helbred, hvilket byretten ikke mente var tilfældet.
Må nødvendigvis kende sit hjemlands kultur
Ligeledes konkluderede landsretten, at den dømte pakistaner på trods af sine 19 år i Danmark trods alt må have et vist kendskab til pakistansk kultur, og som kan begrunde en udvisning.
Således skriver landsretten blandt andet, at:
”Tiltalte har forklaret, at han forstår pakistansk, men at han alene taler sproget i meget begrænset omfang, da de taler dansk i familien.”
Ligeledes fremfører landsretten, at:
”Tiltalte har endvidere forklaret, at han og familien er muslimer og har islam som religion, samt at de fejrer ramadan og eid.”
Med hensyn til den dansktalende familie, noterer landsretten, at:
”Tiltaltes mor, der var indkaldt som vidne under hovedforhandlingen, havde bistand af en tolk, der taler punjabi.”
I sin afgørelse om udvisning erkender landsretten, at den dømte har en stærk tilknytning ti Danmark, men:
”Det må imidlertid samtidig lægges til grund, at tiltalte har en vis tilknytning til Pakistan gennem sin pakistanske familie, hvor han må anses for at have opnået kendskab til skik og kultur i Pakistan,” lyder det i afgørelsen som fortsætter:
”Herudover kan tiltalte efter det oplyste forstå pakistansk. Tiltalte vil således have forudsætninger for at begå sig i Pakistan, hvis han udvises.”
Og ud udvises skal han, fastslog landsretten, men:
Højesteret annullerer udvisningen
Efter Landsrettens afgørelser blev sagen anket til Højesteret, som stadfæstede landsrettens strafforhøjelser.
Til gengæld omstødte Højesteret dommen om udvisning.
”Betingelserne for udvisning med indrejseforbud i 6 år er ikke opfyldt, og udvisning vil med sikkerhed være i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8,” konkluderer Højesteret indledningsvis i sin afgørelse den 8. november 2024.
I den forbindelse påpeger højesteret, at den dømte er født og opvokset i Danmark, har tilbragt hele sit liv her i landet og har aldrig været i Pakistan.
Hele hans familie bor i Danmark pånær en bedstefar, som han aldrig mødt.
Han er ikke tidligere straffet og har under sin varetægt gennemført en gymnasieuddannelse og er velintegreret, argumenterer Højesteret blandt andet.
”Fastheden af hans sociale, kulturelle og familiemæssige bånd til Danmark og hans manglende tilknytning til Pakistan taler således imod udvisning,” fastslår Højesteret og fortsætter:
”Der skal foreligge meget tungtvejende grunde for at retfærdiggøre en udvisning, når der er tale om en fastboende udlænding, der er født her i landet og har haft hele sin barndom og ungdom her.”
Et øjebliks kådhed, der endte tragisk
Den kriminalitet, der kostede en 21-årig mand livet, betegnes af Højeste ret som:
”Et enkelt kørselsforløb på en strækning, der udgør godt en kilometer, hvor et øjebliks kådhed endte tragisk,” hvorefter Højesteret på den baggrund konkluderer at:
”Karakteren og alvoren af den begåede kriminalitet taler imod udvisning.”
”Herefter,” hedder det videre i Højesterets afgørelse, ”fandt Højesteret efter en samlet vurdering, at der ikke forelå sådanne meget tungtvejende grunde, som efter Menneskerettighedsdomstolens praksis kræves for at kunne udvise udlændinge, der er født i værtslandet.
T blev herefter tildelt en advarsel om udvisning.”
Kilder til denne artikel:
https://www.domstol.dk/media/jdkbnsdu/15-2024-anonymiseret.pdf