Den Korte Avis | På blot tyve år er antallet af danske kriminelle kvinder næsten fordoblet – for ikke-vestlige er der tale om en firedobling

Den Korte Avis | På blot tyve år er antallet af danske kriminelle kvinder næsten fordoblet – for ikke-vestlige er der tale om en firedobling


Overalt i samfundet har kvinder gennem de sidste tyve år trængt sig ind på områder, der tidligere har været mandsdomineret.

 

Det gælder blandt andet inden for politiet, og nu står militæret for alvor for skud med planer om kvindelig værnepligt.

 

Nu viser en gennemgang, som Den Korte Avis har foretaget af udviklingen i kriminalitetsmønstret gennem de sidste tyve år, at også på det kriminelle område er kvinderne for alvor begyndt at gøre sig gældende.

 

Er mere end fordoblet på tyve år

Således er antallet af kvinder, der har fået en dom for kriminalitet, blevet mere end fordoblet gennem de sidste tyve år.

 

Tilbage i 2002 blev således i alt 17.556 kvinder dømt for kriminalitet.

 

I 2022 var det antal steget til i alt 38.931, hvilket er en stigning på 121,8 procent.

 

Hvad angår mændene kan de slet ikke følge med. Her blev i alt 90.764 mænd dømt for kriminalitet i 2002 og i alt 124.120 dømt for kriminalitet i 2022.

 

Det svarer til en stigning i kriminalitet blandt mænd på 36,8 procent mod kvindernes nævnte stigning på 121,8 procent.

 

Stor forskel blandt kvinderne

Der er dog stor forskel på kriminalitetsstigningen mellem danske kvinder på den ene side og kvinder i indvandrermiljøerne på den anden.

 

Her distancerer kvindelige vestlige og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere sig markant fra de danske kvinder.

 

Blandt danske kvinder steg kriminaliteten fra 15.437 dømte i 2002 til i alt 30.490 dømte i 2022.

 

Der er her tale om en stigning på 121,8 procent.

 

Hos vestlige kvinder steg kriminaliteten fra 593 dømte i 2002 til i alt 2.229 dømte i 2022.

 

Der er her tale om en stigning på 362,5 procent.

 

Blandt ikke-vestlige kvinder steg kriminaliteten fra 1.526 dømte i 2002 til i alt 6.212 dømte i 2022.

 

Der er her tale om en stigning 307,1 procent.

 

Blandt både vestlige og ikke-vestlige kvinder er der dog  meget stor forskel på hyppigheden af kriminalitet alt afhængig af hvilke lande, de kommer fra

 

Rumænske kvinder med vanvittig rekord

Blandt de vestlige kvinder er der især én gruppe, der skiller sig ud, og det er rumænerne.

 

I 2002 blev blot 14 rumænske kvinder dømt for kriminalitet.

 

Det antal var i 2022 steget til 347, hvilket giver en stigning på intet mindre 333 dømte, hvilket svarer til en stigning på intet mindre end 2378,6 procent.

 

I den forbindelse skal det dog understreges, at den voldsomme stigning skyldes det stærkt stigende antal tilrejsende rumænere, der gennem de seneste år om sommeren er væltet ind over grænserne og lever af plat og svindel.

 

Polske kvinder kan også være med, men dog i et meget mere begrænset omfang.

 

Således blev i alt 114 polske kvinder i 2002 dømt for kriminalitet. I 2022 var det antal med 516 dømte steget med 402 dømte.

 

Det svarer til en stigning på 352,6 procent.

 

På en tredjeplads dukker kvinder med tysk statsborgerskab op. I den gruppe, hvor der også er arabiske navne i passet, steg antallet af dømte fra 87 i 2002 til i alt 211 i 2022.

 

Det er en stigning på 127 dømte svarende til 146,0 procent.

 

Ikke-vestlige: Libanesiske kvinder i førertrøjen

Blandt de ikke-vestlige kvinder er det libaneserne, der er i førertrøjen på, når der gælder stigningen i kriminelle aktiviteter.

 

Således blev i alt 85 libanesiske kvinder i 2002 dømt for kriminalitet. I 2022 var det antal steget med 544 dømte til i alt 629.

 

Det svarer til en stigning på intet mindre end 640,0 procent.

 

Efter libaneserne komme de irakiske kvinder med en stigning i de kriminelle aktiviteter fra 98 i 2002 til i alt 489 i 2022.

 

Der er her tale om en stigning på 391 dømte svarende til en stigning på 399,0 procent.

 

Ikke uventet kan også tyrkerne være med i feltet. Hvad angår stigningen i kriminalitet kommer tyrkiske kvinder her ind på en tredjeplads med 202 domme i 2002 og 957 domme i 2022.

 

Der er her tale om en stigning på 755 dømte svarende til en stigning på 373,8 procent.

 

Begår både vold og drab

Desværre findes der ikke umiddelbart tilgængelige oplysninger om arten af kvinders og mænds kriminalitet fordelt på etnisk oprindelse.

 

Den information findes kun i en sporadisk oversigt over afsagte domme, hvor dansk oprindelse er eneste oplysning.

 

Her fremgår det, kvinders kriminalitet ikke adskiller sig væsentligt fra den mandlige.

 

Og i og med, at i alt 30.490 danske kvinder i 2022 blev dømt for kriminalitet mod 8.441 udenlandske, vil de danske kvinder helt være i overtal blandt de dømte.

 

Eksempelvis blev i alt 1.737 kvinder dømt for vold i 2022, og dem var de 1.349 danske.

 

Når det gælder trusler, kan kvinder også være med. I 2022 blev i alt 166 kvinder dømt for trusler, blandt dem i alt 134 danske.

 

For slet ikke at tale om røverier. Således fik 36 kvinder en røveridom i 2022, og af dem var de 27 danske.

 

Våben er heller ikke et fremmedelement for kvinder. I 2022 blev ikke færre end 300 kvinder dømt for overtrædelser af våbenloven, heraf var de 243 danske.

 

Der er dog et område, hvor danske kvinder slet ikke kan være med, og det gælder narkosmugling.

 

Således blev i alt 17 kvinder dømt for narkosmugling i 2022, og blandt dem var der blot otte danske kvinder.

 

Mænd stjæler mere end kvinder

Den største post er dog ikke uventet butikstyverier med i alt 3.814 dømte kvinder i 2022, hvoraf de 2.858 var danske.

 

Men hvis nogen tror, at butikstyveri en kvindelig specialitet, kan de godt tro om igen.

 

Med 7.188 mænd dømt for butikstyveri i 2022, heraf 4.420 danske, må butikstyveri i allerhøjeste grad siges at være en mandlig specialitet.

 

Kilder til denne artikel:

https://www.statistikbanken.dk/STRAFNA3

 

https://www.statistikbanken.dk/STRAF42





Source link