I forbindelse med pavens begravelse i Rom opstod der pludselig en eksplosiv politisk situation. Den bragede igennem i forbindelse med det optrin, der allerede har fået ikonisk status:
I Peterskirken kunne man se Donald Trump og Ukraines Volodymyr Zelenskyj intenst fordybet i samtale med hinanden – alene i det store kirkerum.
Det var et historisk øjeblik. Ikke bare på grund af pavens begravelse. Men i høj grad også på grund af samtalens politisk eksplosive karakter.
De to mænd mødtes i en fælles front mod Ruslands diktator, Vladimir Putin.
Trump og Putin har ellers haft tætte relationer. Trump har til stadighed insisteret på, at Putin ønsker fred, og han har gået efter at etablere en stærk alliance med den russiske diktator. Men han er angiveligt blevet rystet over den rolle, som Putin spiller. Som Trump formulerer det i sit online talerør, Truth Social:
“Der findes ingen grund til, at Putin i de seneste dage har sendt raketter mod civile områder, byer og landsbyer. Det giver mig fornemmelsen af, at han måske slet ikke har til hensigt at stoppe aggressionerne, men bare holder mig hen.”
Denne situation får Trump til at lufte den tanke, at man måske bør håndtere Putin på en anden måde – for eksempel ved at ramme ham med økonomiske sanktioner såsom banksanktioner og lignende.
Ifølge Zelenskyj har mødet med Trump potentiale til at blive historisk. Han ser mulighed for at nå frem til en “fuldstændig og betingelsesløs våbenstilstand og en pålidelig og varig fred”.
Der er selvfølgelig tale om en melding med megen retorik. Men den har den reelle baggrund, at Zelenskyj ser en mulighed for, at Trump lægger distance til Putin og søger at gøre op med de aggressive russiske magtambitioner.
Den ukrainske leder går efter at drive en kile ind mellem Trump og Putin.
Zelenskyj har meddelt Trump, at han ikke kan forhandle territorier, sikkerhedsstyrker og andet så længe Rusland fortsætter sine angreb på Ukraine. Han vil have 30 dages betingelsesløs våbenhvile.
Og det er efter alt at dømme signaler, som Trump er lydhør over for. Trump lægger således også distance til de seneste blodige angreb, som russiske styrker har iværksat mod ukrainere – blandt andet blodbadet i Sumy, og senest angrebet på Kiev.
Hvor langt Trumps signaler rækker, er foreløbig ikke helt til at sige. Men disse signaler og Trumps intense møde med Zelenskyj i Peterskirken synes klart at trække i retning af en indstilling fra Trumps side, der er mere forsonlig over for ukrainerne end Putins drømme om at udvide Ruslands magt og territorium.
Trump er selv presset af sin egen deadline: Han har lovet vælgerne fred i Ukraine inden 100 dage. På onsdag har Trump været præsident i 100 dage og her vil han blive målt og vejet i medier over hele verden.
Desuden er Trumps meningsmålinger støt dalende. Han har ikke brug for at fredsforhandlingerne trækker ud i det uendelige. En våbenhvile her og nu vil betyde i hvert fald en midlertidig fred og dermed en foreløbig sejr til Trump.
Det historiske møde i Peterskirken mellem Trump og Zelenskyj demonstrerede, at Zelenskyj er meget bevidst om, at han skal forsøge at styrke båndene til Trump.
Hvad Trump gør, ved vi ikke.
Men Putin og hans drømme om med brutal magt at skabe et nyt russisk storrige er under alle omstændigheder en betydeligt større trussel mod fred og frihed end Trumps noget svingende og ustabile meldinger.
Problemet med Trump er ikke mindst, at han allerede alt for længe har ladet Putin og flinthårde, snu og brutalt ambitiøse rådgivere – såsom Steve Witkoff – få alt for stor indflydelse.
Trump har et stort ansvar for, at udviklingen i både Rusland og Ukraine har bevæget sig i en dybt problematisk retning. Men de største skurke er dem, der fungerer som partnere og brutale håndlangere for Putin.
Det store spørgsmål her og nu er, hvor meget Trump har viljen og Zelenskyj har styrken til at at holde Putin og hans håndgangne mænd i skak.
Den svingende Trump er i den forbindelse ikke nogen voldsomt solid allieret for demokratiske og Ukraine-venlige kræfter.
Trump kan fortsat køre af sporet. Både ved at give et skræmmende spillerum til Kreml-nære, Putin-venlige kræfter. Og ved skabe kaotiske forhold i Europa i kraft af en alt for svingende ledelsesstil.
Men der findes trods alt holdepunkter for at håbe på en bedre udvikling i Europa, der går i retning af solidt og stabilt forsvar for demokratiet – også i de dele af Europa, som i dag er mere ustabile.
Et af disse holdepunkter er den samtale, der fandt sted mellem Zelenskyj og Trump i forbindelse med pavens begravelse.
Men den foregik på en baggrund, der er betænkeligt eksplosiv.
Europa trues af voksende ustabilitet. Der står meget på spil. Og der er behov for at styrke de kræfter, der kan og skal levere et resolut forsvar for demokratiet.
Samtalen i Vatikanet mellem Trump og Zelenskyj ydede et bidrag.