Fredag var der rødbedefarvet fest i Folketinget med uddeling af blandt andet 640 danske statsborgerskaber til indvandrere fra de muslimske Menapt-lande. Det er lande i Mellemøsten, Afrika, Papistan, Afghanistan og Tyrkiet.
Når deres danske statsborgerskab træder i kraft ved årsskiftet, vil antallet af danske statsborgere fra de 28 berygtede muslimske Menapt-lande dermed være oppe på i alt 155.928.
Det er over halvdelen af de i alt 294.000 indvandrere fra Menapt-landene, der i øjeblikket bor i Danmark.
I alt blev der denne fredag uddelt 2.339 danske statsborgerskaber.
De fordeler sig med statsborgerskaber til 25 personer fra de nordiske lande, til 966 personer fra vestlige lande og til 708 personer fra ikke-vestlige lande plus de nævnte 640 til personer fra de muslimske Menapt-lande.
En stor dag for Danmark og en stor ære
Under behandlingen af lovforslaget var flere af ordførerne helt oppe på de høje tangenter af bar begejstring.
Blandt dem SF’s Sigurd Agersnap, som henvendt til personerne på listen erklærede, at ”det en stor dag for jer, og det er det også for Danmark.”
Liberal Alliances ordfører, Sandra Elisabeth Skalvig, erklærede, at hun stod med en særlig følelse i kroppen og fandt, at ”det må siges at være en stor ære at få lov til at give andre mennesker en af de største gaver, faktisk det mest værdifulde, vores samfund kan videregive til andre, nemlig et dansk statsborgerskab.
For Mohammad Rona, der er ordfører for Løkkes Moderaterne, har det nogle gange været noget helt særligt at stå på Folketingets talerstol, og ”Det gælder særlig de gange, hvor man har haft æren af at meddele indfødsret til de mennesker, der har kæmpet for at blive danske,” lød det fra Mohammad Rona.
Og Zenia Stampe takkede personerne på listen, ”Fordi I har valgt at blive en del af Danmark – stort tillykke!” lød det fra den radikale ordfører.
Behersket begejstring hos fire partier
Det var dog ikke alle partier, der i lighed med Zenia Stampe var indstillet på at takke alle personerne på listen.
I lighed med tidligere erklærede Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige, at de ville stemme nej, og nu har også to andre partier meldt sig i kritikken.
Det er Danmarksdemokraterne og Det Konservative Folkeparti, der erklærede, at de ville stemme gult. Altså hverken for eller imod.
Det skyldes for begge partiers vedkommende utilfredshed med manglende kontrol af personerne op listen.
Kan ikke komme af med somalisk børnemishandler
Danmarksdemokraternes ordfører, Kristian Bøgsted, påpegede blandt andet, at Indfødsretskontoret hos Udlændinge- og Integrationsministeriet ikke sikrer, at reglerne for statsborgerskab overholdes på trods af adskillige samråd med ministeren om forholdet.
”Derfor er det også ret bekymrende,” sagde Kristian Bøgsted, ”at vi på det seneste har set en del alvorlige og helt uacceptable fejl, der bl.a. betyder, at vi ikke kan komme af med en somalisk børnemishandler, og nu senest at der potentielt er personer, der har fået statsborgerskab, selv om de ikke lever op til beskæftigelseskravene.”
Somalieren, der omtales, blev den 25. april i år ved Retten i Odense idømt ti års fængsel, men kunne ikke udvises, fordi han havde fået dansk statsborgerskab og kan dermed sandsynligvis se frem til evig kontanthjælp, når han løslades. Se link efter artikel – red.
De Konservative: Vi har ikke tiltro til ministeren
Den konservative ordfører, Andreas Karlsen, gik til direkte angreb på udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek:
”Vi har ikke tiltro til, at ministeren har fået rettet op på de markante fejl, vi har set i Indfødsretskontoret og ministeriet, og derfor har vi heller ikke tiltro til, at alle på listen lever op til de krav, som et politisk flertal har vedtaget,” lød det fra Andreas Karlsen, som blandt andet fortsatte:
”I den seneste tid har skandalerne på området nemlig stået i kø. Det er blevet afsløret, at der i to år ikke er foretaget de aftalte kriminalitetstjek. Det er blevet afsløret, at der ikke er foretaget kontrol af fredag den 3. november 2023 (L 61) (den aktuelle liste – red.) beskæftigelseskravet blandt flere af ansøgerne.”
”Og så er det blevet afsløret,” fortsatte Andreas Karlsen, ”at centrale dokumenter er forsvundet i ministeriet, således at vi eksempelvis ikke kan fratage statsborgerskabet fra en kriminel udlænding, der uberettiget har fået sit statsborgerskab.”
I en tale, der varede i ét minut og otte sekunder, fastholdt udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek afslutningsvis, at alle personer på listen opfylder kravene for at få dansk statsborgerskab.
Især ikke-vestlige er ivrige
Den 1. januar i år i havde i alt 246.324 ikke-vestlige indbyggere ud af i alt 579.457 fået dansk statsborgerskab. Det svarer til 42,5 procent af samtlige.
Tilsvarende havde i alt 48.914 vestlige indbyggere inklusive nordiske ud af i alt 331.442 fået dansk statsborgerskab. Det svarer til 14,8 procent af samtlige.
Så kan man jo spørge sig selv om årsagen til, at især ikke-vestlige er så ivrige efter at få det rødbedefarvede pas med ret til forsørgelse resten af livet.
Kilder til denne artikel:
https://www.ft.dk/ripdf/samling/20231/lovforslag/l61/20231_l61_som_fremsat.pdf
https://mobiltv.ft.dk/video/20231/salen/12
https://www.statistikbanken.dk/20024 (Tabelkode: FOLK2)
Læs her om somalieren: