Da syriske flygtninge for ti år siden for alvor begyndte at strømme ind i landet, hed det sig, at deres ophold ville blive kortvarigt.
Det blev det som bekendt ikke, og nu er det kommet så vidt, at syrerne i stor stil er begyndt at få dansk statsborgerskab.
Således har over fire tusinde syrere fået dansk statsborgerskab og det fortsætter i år, hvor Folketinget den 11. juni vil give syrere sammen med i alt 1.086 indvandrere fra det meste af verden dansk statsborgerskab.
Over halvfjerds syrere på listen
Efter at have gennemgået samtlige bilag til Folketingets navneliste over kommende danske statsborgere kan Den Korte Avis nu afsløre, at i alt 74 syrere er på listen.
De vil den 11. juni få at vide, at de nu er danske statsborgere under forudsætning af, at de møder op til en kommunal grundlovsceremoni.
Siden 2015 er antallet af syrere, der har fået dansk statsborgerskab, steget med et par tusinde og var per 1. januar i år oppe på 4.599 personer.
Dertil skal lægges de 74 syrere, der nu står til at modtage det eftertragtede rødbedefarvede pas.
Lang tover tre hundrede fra Menapt-landene
Sammen med syrerne står et lignende antal iranere samt et halvt hundrede pakistaner og cirka tredive afghanere ligeledes på listen til at få dansk statsborgerskab.
De udgør dermed langt over halvdelen af de 352 statsløse og statsborgere fra de muslimske lande i Nordafrika, Mellemøsten, Pakistan og Tyrkiet (Menapt-landene), der nu vil blive sikret et livslangt ophold og forsørgelse i Danmark uden frygt for udvisning i tilfælde af kriminalitet med videre.
Vestlige er stadig i mindretal
Som ved tidligere uddelinger af danske statsborgerskaber er det også denne gang indvandrere fra ikke-vestlige lande, der dominerer i antal.
Fra de ikke-vestlige lande, som står uden for Menapt-gruppen, vil 359 indvandrere nu få dansk statsborgerskab.
Sammen med Menapt-gruppens 352 indvandrere udgør de dermed langt over halvdelen af de 1.086 indvandrere, der om en måneds tid kan kalde sig danske sttsborgere
I alt står 13 nordiske og 362 vestlige indvandrere på listen til at få dansk statsborgerskab.
Mærkelige nordiske og europæiske navne
Nu er det som bekendt ikke alle svenskere der hedder Kalle eller alle englændere, der hedder George, men indimellem er der også navne, der stikker helt af.
Som for eksempel blandt de 13 nordiske statsborgere, der nu står til at få dansk statsborgerskab.
Her dukker Ehsan Motavaf op som svensk statsborger. Ifølge bilagsmaterialet er hen født i Iran i 1984, og er altså åbenbart blevet træt af at være svensker og vil nu hellere være dansker.
Zulfiqar Ahmad er født i Pakistan i 1958, men optræder ikke desto mindre på listen som en britisk statsborger, der ”nu har valgt Danmark til,” som det hedder i festtalerne på Christiansborg.
Et navn som Zineb Madi lyder heller ikke særligt italiensk, og det viser sig da også, at han er født i Marokko og nu vil skifte sit italienske statsborgerskab ud med et dansk.
Et statsborgerskab ingen garant for en holdning
Som verden takket være den såkaldte globalisering har udviklet sig, er det i dag et faktum, at et statsborgerskab ikke længere er en garanti for en grundlæggende indstilling til samfundet.
Statsborgerskaber uddeles med mild hånd i både Danmark og andre europæiske lande til folk, der vil underminere og omstyrte de grundlæggende værdier, de europæiske samfund bygger på.
Det sker efter diktat fra konventioner udtænkt af verdensfjerne teoretikere, der i den såkaldte humanismes navn portene for trojanske heste.
Takket være konventioner har vi nu nået det punkt, hvor en menneskerettighed er ensbetydende med rettigheder til at nedbryde et samfund og erstatte tolerance med intolerance.
Og takket være forstokkede politikere, der hænger sig i konventioner, får det lov til at ske.
Kilder til denne artikel: https://www.ft.dk/ripdf/samling/20241/lovforslag/l217/20241_l217_som_fremsat.pdf
https://www.statistikbanken.dk/20024 (Tabelkode: FOLK2)