Den Korte Avis | Osman Ali har fået en stribe advarsler, men nu fik dommeren nok og dømte ham til udvisning – hvis det altså bliver til noget…

Den Korte Avis | Osman Ali har fået en stribe advarsler, men nu fik dommeren nok og dømte ham til udvisning – hvis det altså bliver til noget…


Osman Ali Osman skulle for retten i Østre Landsret. Men han mødte aldrig op.

 

Men nu havde dommeren fået nok.

 

Osman Ali fik to års fængsel og blev udvist for bestandig.

 

Osman har fået mange chancer. Gang på gang er han dømt for grov, personfarlig kriminalitet. Men hver gang har han fået en advarsel og betinget udvisning. Den Korte Avis har flere gange skrevet om ham.

 

Men nu er det slut. Han er dømt til udvisning.

 

Fire gange tidligere er den fynske bandeleder Osman Ali Osman sluppet for en ubetinget udvisning af Danmark, når han er blevet dømt for bandekriminalitet af værste skuffe.

 

Han er tidligere leder af banden 9hunna, som holdt til i Vollsmose. I dag har han en fremtrædende rolle i den ulovlige bande Loyal To Familia.

 

I 2013 lykkedes det ham at få Landsretten til at omstøde en ubetinget udvisning, men tirsdag er det samme landsret, der har valgt at udvise ham fra landet.

 

Hvis det altså bliver til noget …

 

Osman Ali skal nemlig udvises til Somalia, hvor der er kaos. Hvis han nægter at rejse, kan Somalia nægte at tage imod ham. Og så falder udvisningen til jorden.

 

Hvis det sker ender Osman Ali på Kærshovedgård.

 

Her skal reglerne strammes, mener Socialdemokratiet. Det skal være muligt at dømme beboerne til at gå med en GPS fodlænke, så der er mere styr på, hvor de er.

 

Det kan der være god brug for. Osman Ali er bandeleder i den forbudte bande Loyal to Familia (LTF).

 

Osman Ali Osman kom til Danmark som femårig fra Kenya, hvor forældrene var flygtet til fra Somalia. Derfor er han vokset op i Odense, og gennemførte sin skolegang på to folkeskoler.  Det skriver EB.dk, der har fulgt sagen tæt.

 

Han har aldrig haft et arbejde i Danmark, ligesom hans forældre heller aldrig har haft det. En søster er sygeplejerske, og en bror skolelærer. To yngre brødre er ligesom Osman Ali Osman også dybt kriminelle, og har også været en del af den somaliske gadebande 9hunna. (EB.dk)

 

Han har sin mor, far og seks søskende i Danmark, og han hævder ikke at kunne tale somalisk. Alligevel fremgår det af retsdokumenterne, at han taler somalisk med sin mor i hjemmet.

 

Han har ifølge retsdokumenterne aldrig været i Somalia og hævder ikke at have nogen tilknytning dertil.

 

Han har selv sagt, at han vil tage en tømreruddannelse, men det er kun blevet ved snak i retten, skriver EB.dk

 

 





Source link