Den Korte Avis | Nyt bombebrag i Hellerup: Mandag morgen lød der endnu en eksplosion i nærheden af den israelske ambassade – politiet undersøger mulig forbindelse

Den Korte Avis | Nyt bombebrag i Hellerup: Mandag morgen lød der endnu en eksplosion i nærheden af den israelske ambassade – politiet undersøger mulig forbindelse


På etårsdagen for Hamas’ blodige terrorangreb på civile israelere, lød der endnu en eksplosion i nærheden af den israelske ambassade i Hellerup.

 

Eksplosionen fandt sted mandag morgen ved en villa på Rymarksvej fem hundrede meter fra den israelske ambassade på Lundevangsvej.

 

Mandag markerer som nævnt etårsdagen for Hamas’ blodrus på israelske civile, hvor 1200 blev dræbt, kvinder voldtaget og 250 civile taget som gidsler.

 

Politiinspektør ved Københavns Politi, Trine Møller, oplyste ifølge Ritzau på en kort pressebriefing mandag morgen, at der formentlig er tale om et kraftigt kanonslag.

 

Undersøger en mulig sammenhæng

Københavns Politi undersøger nu, om eksplosionen har en sammenhæng med de to eksplosioner, der onsdag i sidste uge fandt sted i nærheden af den israelske ambassade i Hellerup.

 

”Men der er ikke noget, der indikerer det indtil videre,” lyder det fra Trine Møller.

 

Ingen er kommet til skade i forbindelse med eksplosionen.

 

Tidligere eksplosioner kan være Iransk bestillingsarbejde

De to tidligere eksplosioner ved den israelske ambassade onsdag i sidste uge, hvor der blev brugt håndgranater, kan være iransk bestillingsarbejde.

 

Få timer inden eksplosionerne ved ambassaden i Hellerup var der tirsdag aften skyderi ved Israels ambassade i Stockholm.

 

Efterfølgende oplyste den svenske efterretningschef Fredrik Hallström, at skyderiet kan have tråde til Iran.

 

I den forbindelse har PET ikke villet afvise, at man omkring eksplosionerne ved den israelske ambassade i København er opmærksomme på en mulig forbindelse til det iranske præstestyre.

 

Eritreer og svensker anholdt og sigtet for terror

To personer, en 19-årig eritreer og en 16-årig svensker, er anholdt i forbindelse med onsdagens to eksplosioner ved den israelske ambassade.

 

De er sigtet efter straffelovens terrorparagraf 144 for besiddelse af fem håndgranater, hvoraf de to blev bragt til sprængning.

 

De to håndgranater eksploderede på en tagterrasse på et hus i nærheden af ambassaden.

 

En tredje svensker, der i samme omgang ligeledes blev anholdt, er senere løsladt.

 

Læs også:

https://denkorteavis.dk/2024/to-svenske-statsborgere-sigtes-for-terror-efter-eksplosioner-ved-israels-ambassade/





Source link