Den Korte Avis | Nye tal sender chokbølger: Hvert tiende rocker

Den Korte Avis | Nye tal sender chokbølger: Hvert tiende rocker


Danmark er formentlig et af de få lande i verden, hvor aktive kriminelle kan hæve en førtidspension betalt af offentlige kasser.

 

Ikke desto mindre er det en kendsgerning, at hvert tiende bande- og rockermedlem uden myndighedernes viden hver måned modtager førtidspension.

 

I februar i år drejede det sig om i alt 146 personer.

 

Det svarer til 11,2 procent eller lidt under hver tiende af de i alt 1.305 personer der i juni i år var registreret som rockere og bandemedlemmer i Politiets Efterforskningsstøttedatabase.

 

Læg så dertil i alt 691 rockere og bandemedlemmer, der i perioden 1. maj 2023 til og med april 2024 modtog sociale ydelser i minimum én måned.

 

Fasar Abrar Raja i ‘Den sorte svane’ 

Tallene fremgår af et svar fra justitsminister Peter Hummelgaard til Danmarksdemokraternes retsordfører, Peter Skaarup.

 

I TV 2-dokumentaren ’Den sorte svane’ fortæller Fasar Abrar Raja og den fremtrædende Bandidos-rocker Jimmy Skjoldborg, at de får førtidspension.

 

Det inspirerede Peter Skaarup til at få undersøgt omfanget og justitsminister Peter Hummelgaard til at sætte et større arbejde i gang.

 

En ressourcekrævende omgang

Det er ikke så lige til at få undersøgt den slags sager af den enkle grund, at der ikke findes registre på området.

 

”En opgørelse af antallet af rockere og bandemedlemmer, der modtager en bestemt type af social ydelse, kræver en særdeles ressourcekrævende manuel gennemgang af et større antal personer,” skriver Hummelgaard i sin besvarelse til Peter Skaarup og fortsætter:

 

”I lyset af TV 2’s dokumentar ’Den Sorte Svane’, der har belyst, hvordan nogle rockere og bandemedlemmer modtager førtidspension, imens de begår alvorlig og samfundsundergravende kriminalitet, og til brug for overvejelser om mulige regelændringer, har jeg dog anmodet Rigspolitiet om at foretage en særskilt opgørelse over antallet af rockere og bandemedlemmer, der modtager førtidspension.”

 

Rigspolitiet har herefter indhentet et bidrag fra National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK), der har udarbejdet en opgørelse på baggrund af oplysninger, som de har modtaget fra Skattestyrelsen til brug for Al Capone-samarbejdet.

 

Medens justitsministeren således overvejer mulige regelændringer, er også beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) kommet på banen i samme sag.

 

Bliver provokeret

I et interview med Ekstra Bladet lægger beskæftigelsesministeren ikke skjul på, at omfanget af bandemedlemmer og rockere på de to pensionsformer kommer bag på hende.

”Jeg synes, det er ret vildt. Jeg synes, det er ret voldsomme tal. Jeg bliver provokeret af, at man på den ene side kan være på førtidspension, og på den anden side kan bedrive kriminel virksomhed i det her land, siger Ane Halsboe-Jørgensen og fortsætter:

”Førtidspensionen er et sikkerhedsnet for dem, der slet ikke kan arbejde mere og ikke noget, man kan snyde sig til.”

Snyd og skærpelse af reglerHun vil nu dykke ned i sagen og dels undersøge. om der bliver snydt med ydelserne og dels undersøge, om der er regler, der kan skærpes.

”I Beskæftigelsesministeriet er vi sammen med Justitsministeren i gang med at se på forskellige modeller, som vi selvfølgelig gerne vil drøfte politisk. Det forventer jeg, at vi kan komme til senere på året,” lyder det fra Ane Halsboe-Jørgensen i et interview med Ekstra Bladet.

Kilder til denne artikel:

https://www.ft.dk/samling/20231/almdel/beu/spm/322/svar/2074335/2914249.pdf

https://www.ft.dk/samling/20231/almdel/beu/spm/322/svar/2074335/2914248.pdf

https://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/afsloering-saa-mange-rockere-faar-foertidspension/10389718





Source link