I de sidste mange måneder er der endelig kommet hul på bylden. Flere og flere skeletter falder ud af skabet.
De får en til at tænke på socialdemokraten Frederik Vads tredje erkendelse. At arbejde og uddannelse alene ikke sikrer integration. Og at der er flere ansatte i den offentlige sektor, der bruger deres stilling til at tjene egne og familie og venners interesse end danskernes.
Rådmand i Aarhus
Rådmand Rabih Azad-Ahmad (RV) i Aarhus Byråd er blevet skarpt kritiseret af sine kolleger for manglende dømmekraft ved deltagelse i European Palestinians Conference, hvis arrangører er kendt for at have forbindelser til terrororganisationen Hamas.
Azad-Ahmad undskylder sig med, at han ikke vidste, organisationen havde forbindelser til Hamas. (B.T.)
Rådmand i Aalborg
Rådmand Nuuradiin S. Hussein (A) i Aalborg er tilsyneladende byens rygtesmed. Da hans søn blev dømt for vold, kom han med grove beskyldninger om, at hans politiske modstander Maja Torp (V) skulle have betalt ofret 7.000 kr. for at skade sig selv. Beviset skulle være en lydfil, som både byretten og landsretten har afvist. Alligevel fortsætter han stadig sine rygter. . Læs om sagen i artikler i Nordjyske 4. og 7. april)
Lederen i nordjyske.dk oplyser, at det er langt fra første gang, at Nuuradiin Hussein har udfordret spillereglerne for god embedsførelse og god moral.
Politibetjent i Odense
Nogle er rådne kar, andre er ‘rådnere’, og politibetjenten Elvir Abbaz, ansat ved Odense Politi, må siges at tage prisen for værste embedsførelse af de tre.
Han er tiltalt for 29 gange at have misbrugt sin adgang til politiets systemer, forfølgelse og grov kriminalitet som voldtægt, dødstrusler og embedsmisbrug i form af fabrikerede anmeldelser, videregivelse af fortrolige oplysninger og chikane mod mennesker, han skulle beskytte.
Elvir Abbaz’s forsvarer ønskede at få nedlagt navneforbud, men det afviste dommeren. Derfor kan blandt andre det tidligere socialdemokratiske folketingsmedlem Lars Aslan Andersen på sin Facebookside skrive , at den sigtede er Elvir Abbaz.
Det er så rædselsvækkende at man får det indtryk, at personer uden respekt for det danske samfund ansættes i det offentlige. At politiet mangler ressourcer undskylder ikke, at man tilsyneladende nærmest tager revl og krat ind i en offentlig institution, hvor det vigtigste job er at beskytte befolkningen.
Politidirektøren oplyser nu, at den tiltalte betjent ikke længere er på arbejde.
Socialpædagog i Aarhus
Til gengæld reagerede en rådmand med det samme, da han den 1. august 2024 så et opslag på FaceBook af Simon El-Zeinab, der arbejder som socialpædagog i det vestlige Aarhus. Han hyldede den politiske leder af Hamas, Ismail Haniyeh, der blev dræbt under et ophold i Irans hovedstad, Teheran. Nu er opslaget slettet, og El-Zinab er foreløbig hjemsendt. (Jyllands-Posten)
Som det fremgår af DKA, myldrer det i institutioner og forvaltninger af den slags personer. Og da der er mangel på sosu’er, sygeplejersker, socialpædagoger og andre ”varme hænder”, er det næppe sandsynligt, at de bliver smidt ud af deres stillinger.
Frederik Vad
Da Frederik Vad holdt sin ordførertale i Folketinget om den tredje erkendelse drejede det sig om, at der er indvandrere fra muslimske lande, der misbruger deres ansættelser og tillidsposter i det danske samfund til at fremme islamisme og modarbejde danske værdier.
Men var der sat en undersøgelse i gang, som det var sket i Sverige i de to svenske rapporter, den ene fra det svenske Krimininalforebyggende Råd (BRÅ – Brottsförebyggande Rådet), mens den anden omhandlede en politirapport over bandekriminaliteten i Sverige?
Nej, det var ikke sket, og det hidsede venstrefløjen gevaldigt op. Så var der jo kun tale om historier.
Mon der efterhånden er magtmisbrugshistorier nok til, at venstrefløjen også mener, at en egentlig undersøgelse kan igangsættes?
Efter et par år, foreligger der en rapport, og så kan partierne igen begynde at debattere for og imod.
Så alt i alt har det lange udsigter med at få ryddet ud blandt fårene og bukkene.
Og imens må befolkningen affinde sig med tingenes tilstand. Det er dem, der skal henvende sig til en sagsbehandler eller politibetjent, som måske er korrupt. Det er dem, der skal underkaste sig pleje af folk, der er kommet udefra, og som hader danskerne.
”Strammerregeringen”
Det kan godt være lidt svært at se, hvori stramningerne består. Der rettes lidt her og dér og flyttes et par kommaer; der rives nogle huse ned, hvor der bor ”udsatte” personer, så de kan spredes ud over hele landet, og kriminelle sættes i fængsel et stykke tid, hvorefter de kan komme ud og fortsætte, hvor de slap.
Nogle af partierne i Folketinget begynder at forstå, at vi er nødt til at beskytte vores land imod yderligere deroute. Og at dette ikke kan ske, uden enten at melde sig ud af konventionerne eller rydde op i dem.
Professor Mads Bryde Andersen har vist vejen, nemlig at vi kan træde ud af konventionerne og træde ind igen med de forbehold, der er nødvendige for at beskytte vores land.
Det er der ikke blevet set på med milde øjne fra venstrefløjen og medierne (der er det samme).
Dansk Folkeparti fremlægger mange beslutningsforslag, der alle bliver forkastet.
På forhånd ved man, at venstrefløjen vender tomlen ned til samtlige de beslutningsforslag, som Dansk Folkeparti fremlægger. Det er jo disse partiers stemmer og kommende stemmer, som vil lide under vedtagelse af beslutningsforslagene. Derfor kæmper de med næb og klør for, at det ikke sker.
Men så blå blok? Sammen kunne de vel få stemmer nok til at vedtage beslutningsforslagene. Så hvordan stemmer de?
Et eksempel er Mai Mercado (De Konservative), som ganske vist omsider har forstået vigtigheden af, at konventionerne er en hindring for at beskytte vores land. “Vi bliver nødt til at gå et skridt videre og melde os ud af konventionen”, siger hun (Jyllands-Posten 9.april).
De konservative er et erklæret lov-og-orden-parti, og derfor mener hun, at vi skal opretholde vores internationale forpligtelser, og det ”skal ske på en ordentlig måde”. Hvordan denne ordentlighed skal manifestere sig fortaber sig i det uvisse. Professor Mads Bryde Andersens forslag synes ikke at have nogen indflydelse. Og så kommer vi heller ikke længere med det parti.
Vi ved, at Danmarksdemokraterne slår syv kors for sig bare ved tanken om at røre ved konventionerne. Hellere holde fingrene væk end at risikere Danmarks omdømme.
Det samme gælder vist Liberal Alliance, der synes at sidde fast i partiets oprindelige motto: Åbne grænser, lukkede kasser. De første har vi, det sidste er ikke muligt ifølge konventionerne.
Et af regeringspartierne, Socialdemokratiet, har et par medlemmer (Frederik Vad, Rasmus Stoklund og selveste statsministeren), der synes at være enige med Dansk Folkeparti. En noget valen integrationsminister Kåre Dybvad Bek er lidt svær at tolke, og fra baglandet er der kritik, så også fra dette parti forkastes forslagene.
Hvad blev der egentlig af Grundlovens § 56 om, at folketingsmedlemmerne alene er bundet ved deres overbevisning?
Ved interesse og en stor portion tålmodighed kan man i dette link se mange af beslutningsforslagene og de partier, der har forkastet dem.
Statsborgerskabsuddelinger
Mens mange partier erklærer, at når der ikke længere er krig i det land flygtningene kommer fra, eller forholdene er ændret til det bedre, skal flygtningene rejse hjem.
Det er mig en gåde, at politikerne på den ene side fastholder (over for befolkningen), at migranter, der har opnået asyl, ikke skal blive indvandrere, men skal rejse hjem, når forholdene i deres hjemlande igen er tålelige. Og på den anden side har man ratificeret Flygtningekonventionen, hvor der i denne er anført i artikel 34 om Naturalisation:
”De kontraherende stater skal så vidt muligt lette flygtninges optagelse i samfundet og naturalisation. De skal navnlig på enhver måde bestræbe sig for at fremskynde behandlingen af naturalisationssager og nedsætte afgifterne for og omkostningerne ved denne behandling til det mindst mulige.”
Skal Danmark styres af embedsmænd uden dansk pas?
Har en udlænding været her i landet uafbrudt i 4 år, har personen lov til at stemme til kommunalvalg, regionsvalg og EU-valg. Og hvis man har lov til at stemme, er man også valgbar. Det vil sige, at udlændinge kan stemmes ind i partier, hvor de – uden at have noget særligt kendskab til dansk historie, kultur og sædvane – kan være med til at bestemme, hvilken linje partiet skal lægge fremover.
På FaceBook skriver Mikkel Bjørn bl.a. (DF) i april 2025, at embedsmændene i Udlændingestyrelsen ikke engang behøver selv at være danske statsborgere. Og videre skriver han:
”For nylig kom det frem, at Udlændingestyrelsen i flere tilfælde har givet dispensation til permanent ophold. Helt uden at fortælle, hvad der gives dispensation for. Arbejde? Sprog? Forsørgelse?
Selv Folketinget holdes udenfor. Det eneste, vi får at vide, er, at embedsmænd har vurderet sagen – men efter hvilke kriterier, forbliver hemmeligt.
Det er – mildt sagt – bizart. For hvordan kan man som ikke-dansker få lov at træffe afgørende beslutninger om, hvem der skal have lov til at blive i Danmark for altid? Det er stik imod almindelig sund fornuft.
Men i Udlændingestyrelsen kan personer uden statsborgerskab – uden forankring i dansk lov og kultur – sidde og tildele opholdstilladelser og dermed bane vejen for statsborgerskab til andre.
Det er ikke bare absurd. Det er dybt farligt. Det her er ikke bare en skandale. Det er et demokratisk sammenbrud.”