I forhold til befolkningens størrelse uddeler kommunerne langt flere førtidspensioner til ikke-vestlige indvandrere og efterkommere, end til danskere.
Det kan statistisk påvises.
Nu viser det sig imidlertid, at der er stor forskel mellem kommunerne, når det gælder tildelingen af førtidspensioner.
En forskel, der afhænger af borgmesterens partifarve.
I røde kommuner er ikke-vestlige privilegeret
Nu viser en analyse, som organisationen for små og mellemstore virksomheder, SMVDanmark, har foretaget for Berlingske, at det især er i de røde storbykommuner, ikke-vestlige indvandrere får tildelt førtidspension i langt højere grad i danskerne.
Som eksempel nævnes Københavns Kommune, hvor tallene ifølge Berlingske dokumenterer, at ikke-vestlige indvandrere omtrent tre gange oftere end etniske danskere får tilkendt førtidspension.
Ligeledes viser tallene ifølge Berlingske, at en højere andel af ikke-vestlige indvandrere tilkendes førtidspension i røde kommuner sammenlignet med blå kommuner.
Det viser sig således, at tildelingen af førtidspensioner 57 procent højere for ikke-vestlige indvandrere sammenlignet med danskere i kommuner med en socialdemokratisk borgmester, viser tallene.
Desværre er de tal, der flittigt henvises til, fraværende i artiklen bortset fra grafer, der illustrerer udviklingen.
Troede, at det skyldes forfejlet udlændingepolitik
Hos SMVDanmark er seniorøkonom Thomas Gress overrasket over resultatet af undersøgelsen:
”Jeg troede, at indvandrernes overrepræsentation skyldtes historiske fejltagelser i udlændingepolitikken, men denne analyse viser, at problemet stadig eksisterer i dag,” siger Thomas Gress til Berlingske og fortsætter:
”Ikke-vestlige indvandrere tilkendes langt oftere førtidspension end danskere – også i 2024. Der er tilmed gigantiske forskelle mellem kommunerne, når det gælder tilgangen til ikke-vestlige indvandrere.”
Og den forskel handler om partifarve, og den politiske slagside er iøjnefaldende, fastslår Thomas Gress:
”Tallene viser, at der er markant forskel mellem kommuner afhængig af partifarve. Forskellen kan ikke umiddelbart forklares med socioøkonomiske faktorer, da der er en svag sammenhæng mellem kommunens socioøkonomiske indeks og tilgangen til førtidspension for ikkevestlige indvandrere,” lyder det fra Thomas Gress, som fortsætter:
”Pilen peger blandt andet i stedet på forskelle i kommunernes vurderingspraksis, men det bør undersøges nærmere.”
Rockwool Fonden og Kommunernes Landsforening skeptiske
I forbindelse med offentliggørelsen af undersøgelsen har Berlingske blandt andre bedt Jacob Nielsen Arendt, der er forskningsprofessor ved Roockwool Fonden om en kommentar.
”Det er svært at vurdere årsagen og give en klar forklaring, da det er en kompleks problemstilling,” siger Jacob Nielsen Ahrendt blandt andet og fortsætter:
”Sammenhængen mellem ikke-vestlige indvandreres bopæl og fordelingen af borgmesterposter kan muligvis forklare tallene, men man kan ikke udelukke, at der også er nogle forskelle mellem kommunerne, som ikke burde være der.”
Hos Kommunernes Landsforening vil kontorchef Nicolas Nielsen ikke stille op til interview om analysen, som han finder mangelfuld på grund af forskelle i kommunernes demografi.
Mangler dokumentation
Traditionelt er venstrefløjen på trods af Mette Frederiksen populistiske forsøg på at hævde det modsatte kendt for en noget mere liberal holdning til især muslimske indvandrere og efterkommere.
Af samme grund virker det ikke overraskende, at Berlingskes undersøgelse viser, at ikke-vestlige indvandrere i røde kommuner har nemmere ved at få førtidspension end etniske danskere.
Men dokumentationen mangler i Berlingskes stort opsatte artikel.
Således sætter både professor Jakob Nielsen Ahrendt fra Rockwool Fonden og kontorchef i Kommunernes Landsforening, Nicolas Nielsen, fingeren på pulsen, når de efterlyser den demografiske sammensætning, undersøgelsen er baseret på.
Altså forholdet i antallet mellem ikke-vestlige og etnisk danske indbyggere samt aldersfordelingen.
Der er her tale om faktorer, der svinger fra kommune til kommune uanset borgmesterens partifave.
I den forbindelse er det ligeledes væsentligt at få belyst antallet af ansøgninger fra henholdsvis etniske danskere og ikke-vestlige indvandrere og udfaldet af ansøgningerne i hver gruppe.
Hvor blev der procentuelt givet flest afslag i forhold til antallet af ansøgninger?
Uden disse fundamentale oplysninger kan man ikke konkludere noget som helst om røde og blå borgmestre, og de oplysninger mangler i Berlingskes referat af undersøgelsens resultater.
Glemmer helt indvandrernes efterkommere
En anden alvorlig mangel ved undersøgelsen er det faktum, at ikke-vestlige efterkommere ikke er medtaget, selvom de i 2023 udgjorde 100.000 personer i alderen 16 – 67 år, og hvoraf de syv procent var på førtidspension.
Efterkommere nævnes således ikke med et ord i undersøgelsen, der udelukkende refererer til indvandrere, og hvoraf de 36 procent ud af i alt 361.000 ikke-vestlige indvandrere alderen 16 -67 år i 2023 var på førtidspension.
I 2023 udgjorde ikke-vestlige indvandrere i alt 12 procent, deres efterkommere én procent og etniske danskere 79 procent af de i alt 238.000 personer i alderen 16 – 67 år, der på det tidspunkt var på førtidspension.
Selvom efterkommerne kun udgør små 2.400 modtagere af førtidspension, ville det have gavnet seriøsiteten at tage dem med i undersøgelsen.
Ligeledes ville det have gavnet troværdigheden, hvis man havde undladt at betegne Makedonien, Shri Lanka og et land, som slet ikke eksisterer mere, nemlig Jugoslavien, som muslimske lande.
Kilder til denne artikel:
https://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/GetPubFile.aspx?id=52300&sid=indv2024
https://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/GetPubFile.aspx?id=52300&sid=indv2024 (Tabelkode: FOLK2)