Regeringen har i flere år ført sig frem internationalt med endog meget store mål for en voldsom udbygning af havvind i Nordsøen.
Hvor målet hidtil har været, at der skal opføres op mod ni gigawatt havvind i 2030, er målet nu to til tre gigawatt havvind omkring 2030.
For at genoplive drømmene om en massiv udbygning af dansk havvind ”til gavn for klimaet og den europæiske energiforsyning” er SVM-regeringen nu klar til at kaste skatteborgernes penge ind på sagen.
Af et forhandlingsoplæg fra regeringen fremgår, at energiselskaber skal kunne tilbydes helt op til 62 milliarder kroner af skatteborgernes penge i støtte over 20 år i et nyt udbud af to havvindmølleparker i Nordsøen og én ved Hesselø.
Sidste år udbød regeringen tre havvindmølleparker på 9 gigawatt. Ved deadline klokken 14.00 den 5. december 2024 var der imidlertid ingen, der havde budt ind på at bygge en eneste havvindmølle.
Forsyningsproblemer fra coronaepidemien i kombination med en energikrise udløst af krigen i Ukraine, en relativt høj rente og tårnhøje priser på stål og beton, havde lagt stort pres på vindindustrien, der på daværende tidspunkt simpelthen ikke kunne se en forretning i nye investeringer i havvind.
Den danske vindmøllegigant Vestas endte i 2022 og 2023 med et underskud på over 20 milliarder kroner, og konsulenthuset PwC udsendte i juni 2024 en bombe af en rapport, der gjorde det klart, at havvindmøller i Danmark – ligesom andre steder – er en kæmpe underskudsforretning.
Regeringen fik kritik for at have skærpet vilkårene, blandt andet ved at kræve 20 procent medejerskab og stille krav om betaling for at udnytte havbunden.
Netudbygning og systemintegratiion
Måske er det reducerede tempo i udbygningen af havvind ikke kun negativt. Det er siden kommet frem, at Energinet er langt bagud med udbygningen af transmissionsnettet.
Alle eksperter er samtidig enige om, at det er af afgørende betydning, at der samtidig med planer for udbygningen af havvinden foreligger en strategi for netudbygning og systemintegration, så vindkraften kan udnyttes effektivt.
Hvordan skal statsstøtten ydes?
I energisektoren regner man med, at statsstøtten skal ydes ved at investorerne tilbydes såkaldte CFD-kontrakter (Contracts for Difference).
CFD’er sikrer en fast afregningspris for el-produktionen over en længere periode. Det reducerer dermed investorernes risiko.
Hvis markedsprisen på el er lavere end afregningsprisen (strike-prisen), betaler staten differencen. Hvis den er højere, betaler producenten differencen tilbage. Hensigten er at skabe en mere balanceret risikofordeling mellem stat og producent.
Sigtet med at udbyde CFD-kontrakter er at fremtvinge konkurrence mellem potentielle investorer. Hvis det lykkes, vil det kunne resultere i lavere afregningspriser og dermed lavere støtteniveauer.
Forudsætningen er imidlertid at flere investorer deltager i udbuddet og der opstår reel konkurrence om afregningsprisen. Man skal dog være opmærksom på, at en fast pris via CfD’er kan gøre det mindre attraktivt for producenter at reagere på prisudsving i spotmarkedet, og at resultatet dermed kan blive et mindre fleksibelt el-marked.
Betydelig markedsrisiko for staten
Man skal dog under alle omstændigheder være opmærksom på, at staten bærer en betydelig markedsrisiko.Hvis elpriserne falder væsentligt under afregningsprisen, skal staten betale store summer i kompensation til de private investorer. Det kan udgøre et politisk problem at skatteborgerne skal holde private investorer skadesløse.
Spørgsmålet er også om de danske energimyndigheder vil være i stand til at designe og gennemføre de omfattende kontrolmekanismer, der skal sikre, at CFD’erne er gennemsigtige og retfærdige – og at de ikke medfører overkompensation.
Systemet indebærer også en risiko for markedsforvridninger fordi en fast pris kan dæmpe markedssignaler og hæmme innovation og konkurrence i markedet.
I UK har man fået erfaringer med CFD-ordninger, men i 2023 mislykkedes et udbud for havvind, da ingen projekter bød ind.
Konkurrenceforvridning
I den danske energisektor og specielt blandt repræsentanter for vedvarende energi som landbaseret vind og solpaneler er der stærk kritik af regeringens planer. Opfattelsen er, at det vil være stærkt konkurrenceforvridende, hvis regeringen kommer igennem med sine planer om at give statsstøtte på potentielt 62 mia. kr. til nye havvindmølleparker mens andre energiformer ikke støttes.