Den Korte Avis | Nej til islamister: Alex Vanopslagh (LA) stiller skrappe krav for at få dansk statsborgerskab

Den Korte Avis | Nej til islamister: Alex Vanopslagh (LA) stiller skrappe krav for at få dansk statsborgerskab


Danmark er alt for rundhåndet med at tildele dansk statsborgerskab. Det mener Liberal Alliance.

 

I dag bliver dansk statsborgerskab tildelt mennesker, der slet ikke deler grundlæggende danske værdier. De er ofte islamister, der er lodret imod demokrati og individets frihed. En del modarbejder åbent disse grundlæggende danske værdier.

 

Sådanne mennesker skal ikke have dansk statsborgerskab.

 

For at forhindre det i fremtiden vil Liberal Alliance skærpe kravene for tildeling af dansk statsborgerskab.

 

Nye statsborgere skal gå ind for demokrati og frihedsrettigheder. Det siger partiets formand Alex Vanopslagh til Berlingske og TV2 News.

 

I dag kan man groft sagt få dansk statsborgerskab, hvis man har et arbejde, kan forsørge sig selv, taler dansk og ikke er kriminel.

 

Det betyder, at islamister, der er imod demokrati og frihedsrettigheder kan blive danske statsborgere.

 

Det betyder, at de på forskellig vis kan være en byrde for Danmark og sammenhængskraften i samfundet.

 

De kan heller ikke udvises fra Danmark, hvis de aktivt modarbejder demokrati, kvinders ligestilling og minoriteters frihedsrettigheder.

 

Det vil Liberal Alliancen have lavet grundlæggende om på.

 

Hvis Liberal Alliance fortsat skal være en del af den kreds af partier, der er med til at tildele statsborgerskab i Danmark, kræver det, at der indføres en helt ny type krav til ansøgerne. Det skriver Berlingske i et langt interview med Alex Vanopslagh om de nye krav.

 

Står det til Liberal Alliance, skal nye danskere også gå ind for demokrati og frihedsrettigheder.

 

Alex Vanopslgh siger til TV2 News:

 

I dag foretager politiet en sikkerhedsvurdering. Liberal Alliance mener, at der samtidig skal foretages en screening for antidemokratiske holdninger.

 

Alex Vanopslagh næver medlemmer af den islamistiske organisation Hizb ut-Tahrir som eksempel på mennesker med antidemokratiske holdninger.

 

Profileringen skal foregå efter inspiration fra det såkaldte frihed- og folkestyrekrav i friskoleloven, som pålægger de frie skoler at forberede eleverne til at leve i et samfund som det danske og udvikle og styrke elevernes demokratiske dannelse, siger han til Berlingske.

Lignende krav skal altså stilles til personer, der søger om statsborgerskab, mener Alex Vanopslagh. Han siger til avisen:

 

“Jeg synes, det er enormt naturligt, at det – når man tildeles statsborgerskab – er et krav, at du tror på grundloven. Og at du mener, at alle dine medborgere har ret til de samme frihedsrettigheder, som du har.”

 

Man kan ikke rende rundt og have holdninger om, at jøder skal udryddes, eller at der ikke skal være plads til homoseksuelle, hvis man vil være dansk statsborger, siger han.

 

Udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek er enig i hensigten

Udlænginge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek siger til Berlingske, at han sådan set er enig i intentionen bag forslaget, og at han syntes, at det er et rigtigt fint forslag.

 

“Men det er klart, at min opgave som minister er jo også at sørge for, at det lever op til de formelle juridiske krav, som gælder i det her land. Hvis det ikke gør det, kan jeg selvfølgelig ikke stemme for. Så hvis jeg skal vælge mellem grundloven og Liberal Alliance, så vælger jeg altså grundloven,” siger han.

 

Dansk Folkeparti vil suspendere tildelingen af Dansk Statsborgerskab

Dansk Folkeparti har for nylig lagt et mere vidtgående forslag frem.

 

Partiet vil have minister til at suspendere behandlingen af lov, der vil give flere tusinde udlændinge dansk statsborgerskab. Det sker fordi regeringen indrømmer, at den ikke aner, om kriminelle – stik imod loven – tildeles dansk statsborgerskab.

 

Afsløringen af, at kriminelle udlændinge stod til at få dansk statsborgerskab, får nu Dansk Folkeparti til at sende en kraftig appel til udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S). Det skriver DF på deres hjemmeside.

 

DF mener, at ministeren bør suspendere og udsætte behandlingen af det ’lovforslag om indfødsrets meddelelse’, som ellers skal tredjebehandles og dermed vedtages i Folketinget tirsdag den 19. december. Forslaget vil med ét slag give mere end 2000 udlændinge dansk statsborgerskab, men det har vist sig, at der kan være dømte kriminelle i blandt.

 

”Vi vil kraftigt indstille til, at ministeren suspenderer og udsætter behandlingen af indfødsretsforslaget indtil han har fået styr på sit område, og indtil han utvetydigt kan forsikre Folketinget om, at lovforslagene ikke er fyldt med dybt kriminelle mennesker,” siger Dansk Folkepartis indfødsretsordfører Mikkel Bjørn, der er også er formand for Folketingets Indfødsretsudvalg.

 

Løj om voldsdom

Forleden blev det afsløret, at en af de personer, der var indstillet til at få dansk statsborgerskab, for 21 år siden deltog i et overfald på daværende formand for Dansk Folkepartis Ungdom, Kenneth Kristensen Berth, skriver DF og fortsætter:

 

DF-politikeren blev slået, sparket og spyttet på efter et debatmøde i Ringsted, og en af overfaldsmændene blev efterfølgende idømt 30 dages betinget fængsel. Alligevel var den pågældende – en nu 39-årig tyrkisk mand – med i det lovforslag om indfødsret, som blev 1. behandlet i Folketinget den 3. november. Manden havde løjet om sin voldsdom, da han søgte om statsborgerskab, og hans oplysninger var ikke blevet tjekket af myndighederne.

Manden er siden blevet fjernet fra lovforslaget, efter at Dansk Folkeparti rettede henvendelse til ministeren.

 

Men Dansk Foleparti frygter, at det kun er toppen af isbjerget.

 

”Det, at Kenneth Kristensen Berths voldsmand slap igennem nåleøjet, viser, at ministeriet ikke har overblik over, hvor mange kriminelle der er på lovforslaget. Jeg frygter, at det her kun er toppen af isbjerget,” siger Mikkel Bjørn.

 

Ændringer på vej

Reglerne for tildeling af statsborgerskab er helt klart en hæmsko for bekæmpelse af antidemokratiske og kriminelle udlændinge. Det har flere gange gennem årene været beskrevet i Den Korte Avis.

 

Derfor breder kravet om strammere regler sig nu blandt politikere og debattører.

 

Eva Gregersen foreslår således i en kommentar i Berlingske 19. oktober at sætte tildelingen af statsborgerskaber på pause.

 

Det fik nogle dage senere opbakning fra Barikan Solecki, der er kommet til Danmark som kvoteflygtning. Hun er i dag boligsocial projektleder, foredragsholder og tidl. EP-kandidat for Moderaterne. Hun skriver i Berlingske:

 

Eva Gregersen foreslår i en kommentar i Berlingske 19. oktober at sætte tildelingen af statsborgerskaber på pause, et forslag, som nogen finder kontroversielt, men som for mig er en oplagt løsning på nogle af vor tids trusler, der udfordrer demokratiet som styreform og livssyn i en dansk kontekst. Statsborgerskab bør utvetydigt være forbundet med demokratisk dannelse og identitet. Netop disse er vævet ind i den udvikling, demokratiet har gennemgået siden sin etablering i Danmark.





Source link