Man behøver ikke at være raketforsker for at forstå, at bandekriminelle koster vores samfund meget dyrt. De beslaglægger politi, domstol, fængselsvæsen, advokater – samt omkostninger til skader, de påfører andre, og som udløser dyre hospitalsophold og – behandling. Dertil kommer de omkostninger, der udløses af, at ofre for deres voldskriminalitet får brug for psykologisk og fysisk behandling og støtte for (eventuelt) at komme på fode igen. Det skriver det norske netmedie rights.no i en artikel om nye tal fra den svenske nationaløkonom Ingvar Nilsson.
Meget store beløb
Bandekriminelle, der ofte er indvandrere, har været et kæmpestort problem for Sverige i de senere år.
Det fører til død, skade og udbredt frygt. Men det koster også samfundet ekstremt mange penge.
En bandekriminel, der har været aktiv i 15 år, koster samfundet 23 millioner i gennemsnit. Det skriver Marcus Oscarsson og henviser til Göteborg-Posten.
Tallet er beregnet af nationaløkonom Ingvar Nilsson.
Hvis tallet er korrekt, vil det betyde, at de 14.000 bandekriminelle, som Sverige har ifølge politiet, tilsammen risikerer at koste 322 milliarder svenske kroner, skriver Marcus Oscarsson.
Tallet på 23 millioner per bandekriminel er baseret på de mange omkostninger, der opstår for samfundet i form af for eksempel politi og kriminalforsorg.
– Den sum fik vi samlet, da vi så på retssagen mod Södertälje-netværket for nogle år siden. Vi har gravet i databaser, men frem for alt har vi lavet en masse interviews og workshops med folk, der har været der, siger Ingvar Nilsson.
Trendbrud i 2024
Hans beregninger viser også, at et skyderi med to dræbte øger det samlede antal med 75 millioner i gennemsnit.
— Vi indkasserede den sum, da vi så på retssagerne mod Södertälje-netværket for nogle år siden. Vi har gravet i databaser, men frem for alt har vi lavet mange interviews og workshops med folk, der har været involveret, siger Nilsson.
Så har Nilsson tilmed ikke taget højde for de sociale omkostninger for alle dem, der bor i områder, hvor bandekriminelle hærger og syrer og gør indbyggernes liv utrygt.
Et lyspunkt
Et lyspunkt i det svenske bandemørke: I 2022 blev rekordhøje 62 mennesker dræbt i skyderier, og der var i alt 391 skyderier. Men siden da er der sket et brud i trenden.
I 2024 har der indtil videre været 262 skyderier, oplyste den svenske avis DN lige før nytår med henvisning til tal fra politiet. Det er et fald på 33 procent i forhold til 2022. Derudover er antallet af tilskadekomne faldet med 49 procent. (rights.no)
– Der var en reduktion i 2023 også, men så var der ingen større reduktion i dødsfald. Nu er der en reduktion, der er mere markant, i hvert fald hvis man sammenligner med de første år af 2020’erne, siger kriminolog Sven Granath til DN.
Der er simpelthen færre mennesker, der skyder nu , fordi mange kriminelle er blevet dræbt eller er bag tremmer.
Nye problemer dukker op
Samtidig har der på det seneste været nyt efter nyt om, hvordan HVB-hjem (pleje og boliger til unge, red.) har undladt at hjælpe de unge. Der er også rapporter om, hvordan kriminelle bander har overtaget boligerne og brugt dem som rekrutteringsbase.
For Nilsson er det derfor oplagt, at Sverige skal gøre følgende: Øge den økonomiske indsats over for børn og familier, der risikerer at ende i bandekriminalitet.
– Meget ofte diskuteres det, at det vil være for dyrt at gribe ind for de unge, men det, der faktisk bliver for dyrt, er ikke at gribe ind tidligt, siger han.
– 25.000 til 50.000 svenske kroner lyder måske af meget. Men hvis vi sammenligner det med, at en bandekriminel koster 23 millioner svenske kroner, (25.000 – 50.000 kroner er ikke nok), hvis det kun lykkes én gang ud af hundrede, siger han. Nilsson mener, at familier og forebyggelse bør prioriteres frem for programmer for at få kriminelle ud af bander.
Men erfaringerne gennem mange år viser, at den form for forebyggelse ikke hjælper på det grundlæggende problem: En meget stor gruppe indvandrere med rødder i en voldskultur.
Hvis vi vil denne voldskultur og disse parallelsamfund til livs, så er der ingen vej uden om hjemsendelser.