Den Korte Avis | Nationalbanken følger Den Europæiske Centralbank og sænker renten

Den Korte Avis | Nationalbanken følger Den Europæiske Centralbank og sænker renten


Rentenedsættelse

Nationalbanken følger Den Europæiske Centralbank og sænker fra torsdag den 7. marts 2025 sine rentesatser med 0,25 procentpoint, skriver Nationalbanken onsdag den 6.marts 2025 i en pressemeddelelse.

 

Det betyder, at den ledende rente – indskudsbevisrenten ligesom foliorenten og diskontoen sænkes til 2,10 pct. Udlånsrenten sænkes fra 2,50 til 2,25 pct.

 

Tiltaget kommer efter, at Den Europæiske Centralbank tidligere torsdag sænkede sin indlånsrente med 0,25 procentpoint til 2,50 procent.

 

Der er tale om den sjette rentenedsættelse siden midten af 2024, og ifølge nyhedsbureauet AFP er det femte gang i træk, at ECB sænker renten.

 

Nyhedsbureauet Reuters bemærker, at ECB stadigvæk ser renteniveauet som restriktivt for den økonomiske vækst. Ikke desto mindre er det generelt en god nyhed, at renten sættes ned endnu engang, fordi det betyder, at centralbankerne ikke længere betragter inflationen som en trussel for den økonomiske vækst.

 

Hvad betyder rentenedsættelsen?

Rentenedsættelsen påvirker typisk dem, der har variable renter på deres lån, da disse normalt bliver lidt billigere. Det har også en positiv betydning for dem, der skal optage lån, at renten er blevet lidt lavere.

 

Men denne rentenedsættelse får ikke den store betydning for boligkøbere, eller boligejere der vil lægge deres lån om. Det skyldes, at kapitalmarkederne havde forventet en rentenedsættelse, og derfor havde investorerne bag realkreditobligationerne allerede i vidt omfang taget højde for dem.

 

Omvendt – hvis Den Europæiske Centralbank, ECB, ikke havde sat renten ned, ville realkreditrenterne sandsynligvis være steget.





Source link