Den Korte Avis | Når jeg holder foredrag om muslimer i Danmark undrer tilhørerne sig over, hvorfor de vil bo her

Den Korte Avis | Når jeg holder foredrag om muslimer i Danmark undrer tilhørerne sig over, hvorfor de vil bo her


Sharia ud af Danmark

Når jeg holder forelæsning om det islamiske menneskesyn, islamiske opdragelsesidealer samt påviser sharias uforenelighed med folkestyre og dens afvisning af videnskab, så dæmrer det for de fleste at sharia er islam. Senere præsenterer jeg så statistikker på manglende integration af personer og efterkommere fra især de muslimske MENAPT lande dvs. om kriminalitet, manglende selvforsørgelse 2 og 3. generations manglende uddannlese etc.

Dernæst kommer en undren, der altid går igen blandt tilhørerne: “Hvorfor skal der overhovedet bo udlændinge i vores land, som det er nødvendigt at bygge bro til ?” suppleret med  “Hvis ikke de synes at dansk styreform og danske frihedsværdier er de bedste, hvorfor vælger de så netop at leve  her? “.

Meget af svaret handler om hvad vi forærer bort i form af gratis uddannelse,  sundhedsydelser, tildeling af almen bolig med støtte etc. Når det gælder mere fundamentalistiske/salafistiske efterkommere end første generation, handler det i udstrakt grad om, at de jo ikke har smagt deres egen medicin, som fx de unge der må leve under Taleban eller iransk præstestyre. Tilhængere af Hizb ut-Tahrir, Det muslimske Broderskab, Minhaj ul-Quran m.v.  kan kådt boltre sig verbalt med deres attrå efter islamisk styre i vores frisindede land.

 

Opdragelse med nul Grundtvig

Der er  ca. 23-26 muslimske grundskoler i Danmark. Så en ikke helt lille portion af vore herboende muslimske unge er blevet dannet både i hjemmet og i deres skole udfra det islamiske verdenssyn og ønske om afstandtagen til vestlige værdier.

En del af forældrene har nok også benyttet opdragelsesmanualen Mohie ed-Din  “Barn af muslim forældre ”  som Islamisk Trossamfund  på Dortheavej havde liggende i fuldtekst på sin hjemmeside i flere år. Det fremgår her af kapitlet  Relationer mellem ikke-muslimer, slægtninge og venner at venskaber og sociale aktiviteter med ikke-muslimer frarådes.

Jeg citerer  ” Når først barnet er gammelt nok til at deltage i sociale aktiviteter, vil det konstatere, at der er forskellige grader af venskab og mange forskellige  måder at stå i forbindelse med andre mennesker på. For det første er der det tilfældige bekendtskab med mennesker af enhver slags, og  sandsynligvis fra alle religioner, eller nogle der ingen religion har. Vor holdning til de forskellige bekendtskaber er normalt venligt og høfligt, men der er ingen forpligtelser fra nogen af siderne, ej heller deler vi nogen fortrolighed med nogen af dem, og har intet ønske om at uddybe forbindelsen ( …) De bedste venner er imidlertid  dem, med hvem vi deler vor tro og vor islamiske ideologi, for disse er vort sande samfund” (s.17 ) 

 

Vi undgår ikke sindelagskontrol

Og nu skal unge mennesker, der tager afstand fra vestlige værdier, der hader jøder, folkestyre og ligestilling, ind som værnepligtige og lære at skyde! De er jo danske statsborgere rigtig mange af dem, og bekymrer sig allerede om de kan beholde deres skæg og sorte tørklæder, mens de er i trøjen. 

Førnævnte opdragelsesmanual lægger også op til øvelser med at eliminere uønskede personer. Hør her fra kapitlet om Fritidsaktiviteter- legetøj og leg:  ” Krigslignende legetøj i små børns hænder vil blot resultere i udtryk af ikke-kontrolleret vold. Sådant legetøj  bør begrænses til de ældre drenge, der har passeret stadiet “at skyde indianere” og hvis militær leg kan blive ledet ved begrebet om islamisk jihad, som er givet af deres forældre.” Forældre skal altså lære deres sønner at bekæmpe dem, der er imod islamisk ideologi, som jo rummer et mål om verdensherredømme for den fuldendte, naturlige og endegyldige ideologi kaldet islam.

Jeg er nu mere bekymret for sammenhængskraften i vores land end for 10 år siden.





Source link