Nazismens rædsler efterlod en stærk tysk skyldfølelse. Nu ville man vaske nazismens barbari af sig ved at vise sin særlige imødekommenhed over for ‘de fremmede’.
Og det blev i høj grad de mange muslimske indvandrere, der blev udnævnt til at være ‘de fremmede’, som man skulle tage sig særligt af.
For at vise sin gode vilje slog man døre og vinduer op for en muslimsk masseindvandring. Og så følte man sig god.
Men i virkelighedens verden kom denne muslimske indvandring helt ud af kontrol. Det væltede ind i Tyskland med muslimske migranter.
Konsekvensen er nu, at Tyskland hastigt bliver et mere og mere islamisk præget land. Det samme gælder andre europæiske lande.
Nu vakler de hidtil så politisk korrekte tyskere rundt og må konstatere, at de ikke længere har styr på deres eget samfund. Islamiseringen breder sig med stor kraft. Væksten i de muslimske parallelsamfund går stærkt.
Det medfører voldsomme kultursammenstød og en skærpet kamp om, hvem der skal bestemme over det tyske samfunds indretning.
Unge muslimer går efter magten
Én ting er ved at gå op for selv den mest tungnemme tysker:
Islams magt vokser kraftigt i Tyskland. En hastigt voksende muslimsk befolkning stiller nu stadigt stærkere krav om muslimsk indflydelse på samfundsudviklingen. Med unge muslimer i spidsen.
Velmenende tyske skolelærere, pædagoger og folkevalgte håber på, at de med en ihærdig indsats kan vinde den muslimske befolkning for det tyske samfunds almindelige demokratiske værdier og spilleregler.
I sjældne tilfælde lykkes det. Men i skræmmende mange tilfælde lykkes det langtfra. Den hastigt voksende muslimske ungdom vender i høj grad det tyske samfund ryggen. Ja, de gør mere end det:
En massiv del af de unge muslimske indvandrere ser i stigende grad sig selv som frontkæmpere for en totalitær islam og mod den demokratiske kultur i Tyskland. De viser demonstrativt deres manglende respekt for denne kultur.
Glem demokratiet – de vil have islam til magten
Man ville gøre de mange tilstrømmende muslimer til gode demokratiske samfundsborgere. Men man opnåede i vidt omfang det modsatte: Mange muslimske migranter i Tyskland demonstrerer nu deres fjendtlighed og foragt over for demokratiet og de demokratiske værdier.
Glem demokratiet. De vil have islam til magten. En totalitær, kvindefjendsk og frihedsfjendsk ideologi.
“Din jødehore!”
Det fik skolelærerinde Birgit Ebel i den grad at mærke, da hun forleden var med i en demonstration til støtte for palæstinenserne, hvor flere af hendes elever også deltog.
Selv om Birgit Ebel altså deltog i en propalæstinensisk demonstration, så mente de pågældende elever tilsyneladende, at hun ikke var tilstrækkeligt fjendtlig over for Israel.
Da nogle af hendes elever så hende i demonstrationen, råbte de: “Fru Ebel, din jødehore!” (BILD)
Disse elever anså hende åbenbart for foragtelig og mindreværdig. Vel både, fordi hun var kvinde, og fordi hendes synspunkter efter deres opfattelse ikke var hadske nok på islams vegne.
Aggressive unge muslimer tager magten over tyske gader, skoler og andre institutioner.
Tyske skolelærere og andre traditionelle autoriteter mister mere og mere af deres indflydelse. Stadig oftere nægter de muslimske elever at anerkende deres autoritet, og stadig oftere er de parate til at begå selvtægt over for andre elever, som de tæsker, og overfor lærerne.
For dem er dette et led i kampen for at styrke islams magt.
Her er tale om en brutal og voldspræget islam, hvor målet er at demonstrere muslimernes styrke over for humanistiske samfundsværdier, som de foragter.
Flere og flere muslimer lader sig inspirere af denne uhyggelige udvikling.
Inspireret af Islamisk Stat
Deres værdier er inspireret af terrororganisationen Islamisk Stat (IS). De benytter med flid den særlige IS-hilsen med pegefingeren i vejret for at markere deres islamistiske sympatier.
Denne truende IS-hilsen bliver ofte ledsaget af ekstremistiske slogans som for eksempel dette:
“Først skærer vi struben over på jøderne, så på bøsserne og til sidst på de kristne.” (BILD)
Dette handler ikke bare om nogle få undtagelsestilfælde. Dette handler om en kultur (ungdomskultur), der hastigt udbreder en ekstrem og radikal islam.
“Jeg hader dig”
Socialpædagogen Wolfgang Büscher slår i avisen BILD alarm i forhold til den voldsomme udbredelse af rabiate islamiske budskaber blandt unge muslimske indvandrere i Tyskland. Herunder budskabet om at skære struben over på jøder, bøsser og kristne.
Büscher beretter om, hvordan en af disse unge efter Hamas’ uhyggelige terrorangreb på fredelige jøder den 7. oktober sagde til ham: “Jeg hader dig. Vi erobrer vores land tilbage.”
Büscher siger, at man i nogle tilfælde godt kan få kontakt igennem til de helt unge. “Men med dem, der er lidt ældre, kan det ikke længere lade sig gøre. De afviser vores kultur og vores værdier. Han føjer til: “Hadet er ubegribeligt.”
Skolemyndighederne i Berlin har sendt en skrivelse rundt, hvor man informerer om mulige uddannelsestilbud, der kan fungere som en pædagogisk hjælp til at korrigere de rabiate islamiske holdninger blandt unge muslimer.
Men det preller i den grad af som vand på en gås. De unge bliver mere og mere hjernevaskede af radikal islam. De er fuldstændig fikserede til, at de skal føre krig mod Israel.
De rabiate muslimer bliver taberne
På den konto kan der blive udgydt en masse blod. Men det er efter alt at dømme de rabiate muslimer, der bliver de store tabere.
De kan ikke hamle op med Israel og dets allierede, når det gælder effektiv moderne krigsførelse.
Men de er fanget i nogle æres- og hævnbegreber, så de i ekstrem grad bruger deres ressourcer på krigsførelse og ikke på at skabe en konstruktiv og kreativ fremtid.
Samtidig tvinger de Israel til at binde mange ressourcer i kampen mod Hamas og Hizbollah.
En arabisk dødedans
Det er en islamisk dødedans, som vi andre kan opleve fra distancen. En stadig higen efter at vinde storhed og ære gennem krig. Og en evig konstatering af, at man mangler både den nødvendige militære kultur og den nødvendige effektivitet til at stå distancen i supermoderne krig.
Selvfølgelig kan Hamas og Hizbollah, støttet af det store Iran, tilføje Israel nogle nederlag. Men det vil have enorme omkostninger for Iran selv og dets vasaller.
Iran har potentielt betydelig militær magt. Men det er den slags magt, som forudsætter, at man er parat til at ødelægge sig selv.
Og det er der intet, der tyder på, at Iran er.