Den Korte Avis | Muslimske elever sætter sig på dansk folkeskole – det har chokerende konsekvenser

Den Korte Avis | Muslimske elever sætter sig på dansk folkeskole – det har chokerende konsekvenser


På Munkevænget Skole i Kolding er der mange muslimske elever.

 

Og nu er de ved at skabe et helvede for andre elever og ansatte på skolen.

 

De muslimske elever har skabt en giftig atmosfære med en dominerende adfærd over for andre elever og trusler mod lærerne g andre ansatte.

 

Det er noget af et helvede for de andre på skolen.

 

Problemerne har nu vokset sig så store, at Arbejdstilsynet er skredet ind for at beskytte lærerne mod arbejdsforhold, der kan skade deres mentale og fysiske sundhed.

 

Dette er ikke en tilfældig udvikling. Det er resultatet af danske politikeres og myndigheders totale svigt.

 

Det burde for lang tid siden have stået klart, at sådanne tilstande er fuldkommen uacceptable i et dansk skolesystem baseret på åndsfrihed. Men de ansvarlige har alt for længe ladet stå til.

 

Nu har problemerne vokset sig så store på den berørte skole, at man forsøger at gribe ind. Men udviklingen er ved at komme helt ud af kontrol.

 

Arbejdstilsynet har lavet to omfattende rapporter om forholdene på skolen, og skolen har fået to påbud om at forbedre forholdene. Jyske Vestkysten har i en række artikler beskrevet de groteske tilstande.

 

Der er selvfølgelig også andre elever, der opfører sig problematisk. Men de muslimske elevers adfærd bliver flere gange fremhævet som det afgørende problem.

 

Intimidering og mangel på respekt

De ansatte bliver stort set dagligt udsat for nedsættende og truende bemærkninger:

 

“Jeg slår dig ihjel.” “Luder”. “Jeg har en kniv i tasken”.

 

Skolens ældre elever udviser en “truende, respektløs, aggressiv, intimiderende og grænseoverskridende adfærd” , står der i rapporterne ifølge JV.dk.

 

Det kan direkte være farligt for lærerne og andre ansatte.

 

Der er “en risiko for at almindelige situationer i skoletiden pludselig udvikler sig “voldsomt og ukontrollabelt””.

 

I rapporterne er der beskrevet et væld af eksempler på et “forrået miljø og en kultur, hvor de ansatte udsættes for en særdeles grov adfærd” fra en del af eleverne i 7.-9. klasse. (JV.dk)

 

Nogle af eleverne i disse klasser beskrives af flere af de ansatte som “urolige, pågående, vedholdende, aggressive, højrøstede og respektløse”.

 

De ansatte oplever dagligt grænseoverskridende adfærd fra elever, der behandler dem nedladende og med ligegyldighed.

 

Selv små krav og irettesættelser som for eksempel en påmindelse om at sætte en stol på plads kan udløse voldsomme og konfronterende reaktioner fra eleverne.

 

De kan meget hurtigt gå fra 0 til 100 i affektniveau.

 

Vil bestemme, at andre ikke spiser svinekød

Der foregår også en kontrol blandt en del af skolens elever, som giver konflikter mellem grupper af elever.

 

De muslimske elever holder øje med, om andre elever følger islams krav. Og de kommer med pågående kritiske spørgsmål til elever, der har en anden tro.

 

De er en slags haram-politi, siger skolens leder til JV.dk.

 

Dette ‘muslimske politi’ holder øje med, at muslimer på skolen ikke spiser svinekød.

 

Der bliver også vogtet over, at de følger reglerne for den muslimske fastemåned, Ramadanen.

 

Og det bliver nidkært overvåget, at de ikke deltager i juletraditioner og ikke går med en nissehue, når der er julehygge!

 

82 procent af eleverne har indvandrerbaggrund og de kommer fra 42 forskellige nationaliteter. En del har kun været kort tid i landet.

 

Det opleves, at miljøet blandt eleverne er præget af kulturkampe og et stærkt gengældelsesprincip, der gør, at konflikter fortsætter og eskalerer,” står der i rapporterne ifølge JV.dk.

 

Skolen var blevet advaret

Skolen var blevet advaret. Men den ville ikke lytte.

 

Advarslen kom fra formanden for skolebestyrelsen Mustafa Sayegh, der har en søn på skolen.

 

Mustafa Sayegh er tidligere muslim. I dag har han forladt islam og er formand for ex-muslimernes forening.

 

Han advarede om, at der var muslimsk social kontrol, og han tilbød at være ‘bussemand’ og få det stoppet.

 

Men dengang blev han fejet til siden. Nu har han forladt skolebestyrelsen, og hans søn skal væk fra skolen. (JV.dk)

 

Problemerne har samtidig vokset sig store, og Arbejdstilsynet vurderer, at der er en risiko for, at det går ud over de ansattes fysiske og psykiske sundhed.

 

Derfor får skolen to påbud, der skal rettet op på forholdene for de ansatte.

 

Det er godt, siger Mustafa Sayegh. Men han er ikke optimistisk.

 

Den danske folkeskole forfalder

Regeringen har netop fremlagt en plan for forbedring af folkeskolen. Her bliver der blandt andet afsat 2,6 mia. kr. til bedre faglokaler. Og det er godt.

 

Der er også andre initiativer. Men indtil videre taler regeringen meget lidt om de problemer, som er en konsekvens af det voksende antal tosprogede elever.

 

Undervisningsminister Tesfaye har talt om det store problem med støj og larm i klasserne. Han har også mumlet om problemerne med det voksende fravær, hvor en stor gruppe elever bliver væk fra undervisningen.

 

Men det er indtil videre blevet ved snakken og mumlerierne. Og der er stort set ingen kobling til det voksende antal tosprogede elever i folkeskolen.

 

Der bliver heller ikke taget åbent fat om det faldende faglige niveau især blandt elever med indvandrerbaggrund.

 

Ejheller bliver der ført en nødvendig debat om, hvordan man undgår at disse problemer i folkeskolen smitter af på gymnasierne, ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser.

 

Problemerne skriger til himlen. Men der bliver slet ikke taget ordentligt fat om dem.

 

En alvorlig trussel mod vores samfund

Man forholder sig også alt for lidt til, at der ikke er tale om tilfældige lokale problemer. Der er tale om ganske alvorlige kultursammenstød, der gradvis kan ødelægge sammenhængskraften i det danske samfund.

 

Lige nu er det traditionsrige danske uddannelsessystem i krise. Men vi får ikke nogen klar problembeskrivelse fra regeringen eller andre.

 

Dette er ikke kun ‘tilfældige skoleproblemer’. Der er tale om en alvorlig trussel mod vores samfund og dets grundværdier.

 

Problemerne på Munkevænget Skole minder om de voksende problemer med tosprogede elever og om muslimske parallelsamfund som helhed.

 

Når der endelig bliver reageret er det for sent og for svagt.





Source link