Unge muslimer i Frankrig bliver med rivende hast radikaliserede. Det viser en ny omfattende meningsmåling i Frankrig blandt de 15 til 24 årige.
81% placerer nu Koranen over videnskaben for at forklare verdens oprindelse.
De nye chokerende tal om islams indflydelse i dagens Frankrig, præsenteret i Le Point, Le Figaro, er en omfattende undersøgelse foretaget af Ifop gennem de seneste 36 år.
Den viser, at en stor andel af nutidens unge i Frankrig foretrækker sharialovgivning frem for den franske sekulære forfatning.
François Kraus, direktør for dette meningsmålingsinstitut, kommenterer undersøgelsen således: “Denne undersøgelse tegner et meget klart portræt af en muslimsk befolkning, der gennemgår en proces med re-islamisering, struktureret omkring strenge religiøse normer og i stigende grad fristet af et islamistisk politisk projekt.” Unge mennesker søger ikke identitet i det franske, men i det islamiske. (Rights.no)
På mindre end fire årtier er følgende sket:
Moskebesøg blandt personer under 25 år steg fra 7 procent til 40 procent.
Streng overholdelse af ramadanen er steget fra 51 procent til 83 procent.
Dækningen af piger/kvinder er steget fra 16 procent til 45 procent.
42 procent sympatiserer med radikal islam.
Disse holdningsændringer afspejles naturligvis i hverdagen. 45 procent af mænd under 35 år og 57 procent af kvinder i denne gruppe afviser kontakt med det modsatte køn, såsom at give hånd, modtage sundhedspleje fra det modsatte køn eller bruge svømmebassiner, hvor både mænd og kvinder deltager på samme tid.
Tendensen kan ikke vendes
Det Muslimske Broderskab er den mest foretrukne islamiske organisation af de seks store islamiske organisationer i landet. 1 ud af 4 muslimer generelt og 1 ud af 3 unge muslimer.
Støtten til islamistiske grupper er fordoblet blandt muslimer generelt siden 1998. Dengang var støtten 19 procent, i dag er den 38 procent.
Blandt unge under 25 år var støtten til sådanne organisationer 29 procent i 1998. I dag er støtten steget til 42 procent. Unge er de mest ekstreme. Mens støtten i aldersgruppen 25-34 år er gået fra 22 procent til 43 procent i samme periode.
Man kan undre sig: Kan denne proces mod en stadig mere ekstremistisk muslimsk befolkning stoppes? Spørgsmålet burde måske være dette: Hvordan specifikt kunne udviklingen stoppes? I betragtning af den demografiske tendens, der går i islams favør, er svaret indlysende: Udviklingen er uigenkaldelig.
Eller som Tariq Ramadan, måske Broderskabets førende leder i Europa, og som blandt andet blev fremhævet som et forbillede af Abid Raja og Mohammad Usman Rana, sagde dengang:
“Vi ville ikke være troende, hvis islam ikke var retningslinjen for vores liv, hvis Koranen ikke var vores samfunds forfatning, hvis islamisk lov ikke styrede alle vores anliggender.”
Den samme Tariq Ramadan har tydeligt advaret os om, hvad vi kan forvente, hvis vi handler for at bevare friheden på kontinentet:
“Islam er en faktor, der skal tages i betragtning og som man skal regne med i fremtiden. Hvis denne virkelighed benægtes, vil det uundgåeligt føre til radikal modstand og sammenstød.”
Med andre ord har han advaret os mod vold, hvis vi forsøger at beskytte vores sekulære demokrati mod totalitær islam.
Intet mindre.
Skuffende udvikling
François Kraus, direktør for afdelingen “Politik/Nyheder” hos Ifop, kommenterer udviklingen således:
Denne undersøgelse tegner et meget klart billede af en muslimsk befolkning, der gennemgår en proces med re-islamisering, er struktureret omkring strenge religiøse normer og i stigende grad fristet af et islamistisk politisk projekt.
I stedet for at følge den sædvanlige sekulariseringsmodel demonstrerer muslimer i Frankrig, og især den yngre generation, en stærk bekræftelse af identitet gennem intensivering af religiøse praksisser, rigidificering af kønsrelationer og den stigende tilslutning til islamistiske teser.
Det mest slående ved disse resultater er, hvor konsistent generationsskiftet er: på næsten alle indikatorer (religiøsitet, religiøs praksis, tørklæde, afvisning af kønsblanding, afvisning af videnskab, religiøs lovs forrang, overholdelse af islamisme) udviser unge muslimer konsekvent større stringens og radikalisme end deres ældre. Denne tendens tyder på, at processen med re-islamisering langt fra at aftage over tid, men tværtimod vil intensiveres med hvert generationsskifte. (rights.no)
Det er endnu uvist, om denne dynamik er reversibel. Undersøgelsen tyder på, at intet på nuværende tidspunkt synes at kunne stoppe denne proces med genislamisering. Tværtimod peger alle indikatorer på en styrkelse af disse tendenser i de kommende år. I denne sammenhæng opstår spørgsmålet om integrationen af muslimer i Frankrig og deres tilslutning til republikanske værdier med fornyet hastende nødvendighed og kræver politiske reaktioner, der går langt ud over rent sikkerhedsbaserede eller undertrykkende tilgange .
En nedslående, men realistisk, observation, må man med rette sige.