Muslimers jødehad er uden grænser. Nu blokerer de også en lufthavns landingsbane, fordi de havde hørt, at der på et fly fra Tel Aviv var jøder ombord. Og så gik den vilde jagt ind, da folk forlod flyet. Muslimer skelner ikke mellem religion og politik, og den af Koranen indoktrinerede bevidsthed om herrementalitet, ret til jødedrab og sejrsstolthed, er nagelfast, evig og uforanderlig.
På jagt efter jøder, der skulle være landet med fly fra Tel Aviv
Søndag dukkede forfærdende videooptagelser op på sociale medier. De viser en rasende folkemængde, der hærgende løb gennem en lufthavn på jagt efter jøder.
Det skete i Makhachkala i den russiske delstat Dagastan, hvor en stor del af indbyggerne er muslimer.
Den rasende folkemængde havde hørt, at der skulle lande et fly fra Tel Aviv, og at der var jøder om bord.
Dem ville de have fat i.
Det var ikke så meget anti-israelske slogans og propalæstinensisk støtte.
Det var rasende muslimske russere, som løb ud på landingsbanen og omringede flyet.
På videoer kan man se de skrækslagne passagerer
Videoerne af den rasende pøbel, der leder efter jøder, kan skræmme alle og enhver. På X er der forskellige optagelser af stormen.
Ifølge BBC har Ruslands luftfartsagentur Rosaviatsia udtalt, at sikkerhedsstyrker senere bragte situationen under kontrol.
Myndighederne lukkede lufthavnen, og den forbliver lukket indtil tirsdag, siger Rosaviatsia.
Tres påståede pøbeldeltagere er blevet arresteret, siger russiske nyhedsbureauer med henvisning til det lokale indenrigsministerium.
– Vi kom for at dræbe jøder
En optagelse af en samtale med børn uden for lufthavnen illustrerer til fulde, hvordan had til jøder bliver indprentet i en tidlig alder. Børnenes ansigter er ikke synlige, men stemmerne afslører, at de endnu ikke er nået til stemmeskiftet. Med en lys barnestemme siges det, at de er der for at dræbe jøder. Med en kniv.
Dagestan er en overvejende muslimsk russisk republik i Nordkaukasus og hjemsted for omkring 3,1 millioner mennesker på den vestlige udkant af Det Kaspiske Hav. BBC uddyber:
Dagestans myndigheder udtrykte støtte til Gaza, men appellerede til borgerne om at forblive rolige og ikke deltage i sådanne protester. Der har været udbredte protester internationalt mod Israels bombning af Gaza.
Dagestan-guvernøren Sergei Melikov fordømte pøbelinvasionen af lufthavnen i et indlæg på Telegram-meddelelsestjenesten.
“Der er ingen ære i at kaste vold mod fremmede og gennemsøge deres lommer efter deres pas!” han skrev. Han fordømte “angreb på kvinder med børn”.
På X vises flere videooptagelser fra samme russiske by. Optagelserne viser, at jagten på jøderne ikke var begrænset til lufthavnen, men også spredte sig over hele byen. Nogle optagelser viser mænd, der spærrer vejen, standser biler og kræver pas af chauffører og passagerer. Andre viser, hvordan store grupper samles uden for et hotel, hvor der formodes at være en jøde.
Artiklen fortsætter under videoen …
Opvågnen
Mens diverse fonde uden tøven sender hjælp til Ukraine, er de på det seneste blevet tilbageholdne med at sende hjælp til Gaza. Dette skyldes, at man ikke rigtig ved, om hjælpen går i de forkerte lommer. Og det er positivt, da det er første skridt på vejen til at opdage, at muslimsk had til anderledes troende – og til jøder især – er evig og uforanderlig. Og pålagt enhver rettroende muslim at udvise i praksis.
Død fremfor liv
Hvad vi i kulturkristne lande værdsætter, er en vederstyggelighed for muslimer. En personlig frihed, og retten til at tænke, tro og tale frit, er uforeneligt med islam. Selv muslimers indstilling til dette at leve, er speciel. For dem er livet efter døden vigtigere end livet her og nu. Derfor er deres tankegang, deres ræsonnementer, handlen, ønsker, kærlighed, had og drømme, anderledes end alle andre menneskers.
Fremmed visdom
Denne uoverstigelige forskel har flertallet af danske politikere fortsat til gode at indse. Derfor fortsætter knæfaldene for muslimer. I forventning om, at man med tiden bliver enige om godt og ondt. Men det sker ikke. En gang muslim, altid muslim. Og hvis muslimer dræbes under udførelsen af en, for dem at se, gudvelbehagelig ’mission’ kaldes de martyrer. Også selvom gerningen består i at dræbe, invalidere, og skabe frygt under opgaven med at omvende alle andre urene med løgn, snyd, had, terror og tvang.
Ordbetydning
Så godt som alle begreber og ord har et andet indhold og betydning for muslimer, end hos os i den frie verden. Indsigt i andre folks opfattelse ting og forhold, interesserer ikke muslimer. Og derfor er det på høje tid, at islam, og alle deres gerninger og alt dets væsen, forbydes i Vesten. Sporene for ikke at gøre det, skræmmer. Sverige er allerede fortabt, fordi de har troet for godt om muslimer, ikke sat grænser i tide, men håbet på, at de blev klogere når de så, hvor godt vi i den kulturkristne verden havde det.
Jesus versus Muhamed
Et sammenligning mellem udsagn af Jesus og Muhamed siger alt. På spørgsmålet om, hvordan man bør behandle fjender og uvenner siger Jesus i Mattæus- og Lukasevangeliet således: ”Elsk dem, velsign og forband ikke, bed for dem, hjælp dem, giv og tilgiv dem, vær barmhjertig og god mod dem”. Muhamed har andre opfordringer: ”Dræb dem, korsfæst dem, gør dem til krøblinge, slagt dem, udryd og bekæmp dem, terroriser dem, tving dem til overgivelse, brug alle midler til at opnå dine mål, slå dem ned, smadr dem, vær rå og uvenlige mod dem. (Surah 4:89, 5:33, 2:191, 8:39, 3:151, 9:5, 66:9, 47:4 og 9:73).
Ønsketænkning
Musikgruppen Outlandish ville ikke optræde sammen med en kvinde, der havde nøgne skuldre. Og dog bliver de fremhævet som en velintegreret drengetrio, og intet øje er tørt, når de synger ”I Danmark er jeg født”. Eller når deres Ramadansang kommer i Højskolesangbogen. Men Isam B vil absolut ikke tage ordet terror i sin mund om Hamas. Alene Israel er i hans øjne en terrorstat, der begår folkedrab. En dansk mand med bopæl i Berlin fortæller, at der render folk rundt med Palæstina flag, men at ingen forhindrer det – eller tør bære rundt på det israelske flag. Af frygt for deres liv. Præcis som her i landet.