Midt- og Vestsjællands Politi efterlyser Mohammed Baraa Al Hamdo Al Hasan i forbindelse med et voldeligt overfald begået den 17. september 2025 på Skyttens Vej i Holbæk. Her blev to personer overfaldet med kniv og bat af flere gerningsmænd.
En person blev den 20. januar 2026 sigtet og varetægtsfængslet i sagen, og politiet har forgæves søgt efter Mohammed Baraa Al Hamdo Al Hasan, der beskrives som:
Mand, 25 år, ca. 183 cm høj, almindelig af bygning, sort hår, sort fuldskæg.
Han formodes at opholde sig i det midtjyske eller i området omkring Holbæk.
Politiet betegner ikke Mohammed Baraa Al Hamdo Al Hasan som værende farlig, men opfordrer alligevel borgere, der har viden om hans færden, til at kontakte 114 i stedet for at tage personlig kontakt.

