Den Korte Avis | Modstand mod EU’s naturgenopretningsplan

Den Korte Avis | Modstand mod EU’s naturgenopretningsplan


Mandag den 17. juni 2024 vedtog et flertal i EU’s Ministerråd genopretningsplanen for EU’s natur.

 

Ifølge planen skal mindst 20 procent af EU’s samlede land- og havareal genoprettes inden 2030. Og senest i 2050 skal alle økosystemer, der har behov for det, være genoprettet.

 

Formålet med naturgenopretningsloven er at øge skov- og mosearealet og få floder til at vende tilbage til deres naturlige tilstand. Basalt set handler det om, hvordan enge og vådområder kan genskabes, skove blandes sammen, og der skabes grønne områder i byerne.

 

Forpligtelserne

Danmark og de andre medlemslande har nu to år til at komme med deres nationale planer for, hvordan de hver især vil bidrage til at nå de fælles mål, som man med planen har forpligtet sig til:

  • At gennemføre tiltag for at forbedre to ud af tre af følgende indikatorer for biodiversitet: Bestanden af sommerfugle på græsarealer. Lagre af organisk kulstof i dyrket mineralsk jord. Og andel landbrugsarealer, der har landskabstræk med stor diversitet.
  • At indføre tiltag for at øge indekset for agerlandsfugle, da fugle er gode indikatorer for biodiversitetens generelle tilstand.
  • At sikre, at grønne områder i byerne og den såkaldte trækronedækningsgrad ikke samlet set bliver mindre frem mod 2030.
  • At gennemføre tiltag for at genoprette drænede tørvemoser. Genopretningen af drænede tørveområder er en af de mest omkostningseffektive måder at reducere udledningen fra landbruget, og derfor skal minimum 30 procent af disse områder være genoprettet senest i 2030.
  • At hjælpe med at plante tre milliarder træer samlet i EU inden udgangen af 2030.
  • At fjerne menneskeskabte barrierer, der blokerer for, at floder kan flyde sammen. Et mål med loven er at genomdanne minimum 25.000 kilometer af floder til frit flydende vandløb inden 2030.

 

Hvad vil det kræve?

Regeringen har i et såkaldt rammenotat til Folketinget vurderet, at EU’s naturgenopretningsplan bl.a. vil betyde, at 20.000 hektar landbrugsjord skal udtages og omlægges til fri natur.

 

I forhold til EU-Kommissionens oprindelige forslag er den endelige plan justeret. De ændringer, der under forhandlingerne er kommet med, er blandt andet en sænkelse af det samlede mål for genopretning fra 30 til 20 procent, at man garanterer muligheden for opførelse af vedvarende energikilder, at finansieringen ikke skal findes i budgettet for EU’s landbrugspolitik, CAP’en, og at Natura 2000 arealerne tæller med.

 

Landbrug og Fødevarer er dog fortsat betænkelige ved de økonomiske konsekvenser for de produktive erhverv.

 

Miljøminister Magnus Heunicke har i et svar til Folketinget i februar i år, oplyst at genopretningsplanen forventeligt vil koste 1,3 milliarder kroner årligt frem mod 2050.

 

Modstand

Sverige var kun et af seks lande, der sammen med Ungarn, Polen, Italien, Holland og Finland i Ministerrådet sagde nej til planen. Østrigs grønne miljøminister Leonore Gewessler valgte at gå imod sin egen konservative kansler på trods af, at hun dermed udløste en større regeringskrise derhjemme. Med støtte fra lande, der repræsenterer de nødvendige to tredjedele af EU’s befolkning, kunne det belgiske formandskab – der også havde forbehold for planen – undlade at stemme og stadig få loven vedtaget.

 

Sverige

Sveriges klima- og miljøminister Daniel Westlén, har udtalt, at det var hensynet til Sveriges landbrug og skovbrug, der fik det ellers normalt relativt miljøvenlige nordiske land til at stemme imod: ”Under forhandlingerne har tingene rykket sig i Sveriges retning. Der er kommet tydelige forbedringer til EU-Kommissionens forslag. Men vi mener stadig, at der mangler en del forståelse for, hvordan landbrug og skovbrug fungerer. Der er brug for mere fleksibilitet, så medlemslandene kan arbejde forskelligt med det her” lød det fra Daniel Westlén.

 

Ungarn

Også Ungarn er imod loven, og Ungarns miljøminister Anikó Raisz har fastslået, at Ungarn ligesom Sverige bakker op om målene i EU-Kommissionens forslag. Men det er muligt for medlemslandene at nå dem uden EU-lovgivning, mener hun: ”I Ungarn er det allerede omkring en tredjedel af landets territorium, der er i næsten naturtilstand. Så vi mener, at det er muligt at gøre alt, hvad der er nødvendigt for at sikre beskyttelsen af naturen på nationalt niveau”, sagde Anikó Rais.

 

Svenske land- og skovbrugsinteresser

Den svenske skovindustriforening og sammenslutningen af svenske landmænd (LRF) er meget bekymrede over, hvordan Sverige vælger at gennemføre loven. “Grundlæggende synes vi, at det er godt, at der bliver sat ambitiøse mål for genopretning af naturen. Men vi mener også, at denne lovgivning er både uklar og ubalanceret i forhold til andre samfundsmæssige mål,” siger Viveka Beckeman, administrerende direktør for den svenske skovindustriforening og fortsætter: “Det, vi primært er bekymrede for, er, hvordan det vil blive implementeret i Sverige.

 

Ikke mindst spørgsmålet om at tage landbrugs- og skovarealer ud af produktion er kildent i Sverige: “Så snart man taler om naturbeskyttelse, både i Sverige og i EU, har man en tendens til at tale om braklægning,” siger Beckeman og fortsætter:”Det havde været bedre, hvis vi havde arbejdet mere for god kvalitet i den natur, vi laver. For at øge biodiversiteten og øge modstandsdygtigheden i de svenske skove bør der tages flere værktøjer i brug”, mener Beckeman. “Hvis man bare vælger enten at forvalte skoven eller lægge den til side – så får vi aldrig den bedst mulige naturbeskyttelse”.

 

Palle Borgström, formand for sammenslutningen af svenske landmænd, er også kritisk over for den nye lov.





Source link